Første delrapport om muligheden for en CO2-afgift er blevet offentligtgjort i dag. Her kan man se arbejdsgruppens formand præsentere forslagene — det er ret interessant, og man skal ikke være økonom for at kunne følge med. Næste skridt er selvfølgelig at politikerne skal nosse sig sammen og få ideerne implementeret.
Det sætter det virkelig i perspektiv, når man tænker på hvor lidt vores grelste udledere egentlig fylder i både arbejdspladser og i nationaløkonomien. Hele det borgerligt-liberale argument om at grønne tiltag også skal være økonomisk forsvarlige, falder jo til jorden.
Det værste er, at langt hen ad vejen, så er det en trend der ses over meget af vesten. De værste udledninger kommer fra stadig mindre dele af den samlede økonomi—Andreas Malm, professor i humanøkologi i Lund har også skrevet om det—og fortsættelsen af disse udledninger, er oftere et spørgsmål om at man vil fortsætte valoriseringen af kapital, for valoriseringens skyld, profitjagten, og ikke ud fra et brede samfundsmæssigt hensyn. De største klimasyndere er, og bliver stadig mere, en lille gruppe af rigmænd—aka “de onde kapitalister”—der holder resten af Jorden i et jerngreb, udelukkende for at de kan klemme lige den ekstra dråbe profit ud af undergrunden. Det er faktisk blevet så grelt, mener nogle klimaforskere, at selv elitens livstil, med kæmpeyachter og privatfly, at hver enkelt rejse de rigeste i verden foretager sig, er vi ude i, at de tilføjelser der er til udledningerne, har en mere direkte indflydelse på klimaet, end dampyachterne, der vel og mærke sejlede på det sorteste kul, som den eliten i starten af sidste århundrede tøffede rundt på.
Vi er desværre nået til et punkt i verdenshistorien, hvor at eliten ikke bare kan skitseres op som ond, fordi deres arbejdere får revet arme og ben af i fabrikkerne som for hundrede år siden, men derimod fordi eliten handler aktivt på måder, der er direkte ødelæggende for jorden, samtidig med, at de gamle kritikpunkter af kapitalismen, om udnyttelse, imperialisme, fremmedgørelse, menneskelig degeneration, ikke er blevet løst. “Den gamle verden er død,” skrev Gramsci, “og den nye kan ikke fødes;” og her kommer den fejlagtige oversættelse mere til rette end originalen: “Dette er monstrenes tid.”
2 comments
Første delrapport om muligheden for en CO2-afgift er blevet offentligtgjort i dag. Her kan man se arbejdsgruppens formand præsentere forslagene — det er ret interessant, og man skal ikke være økonom for at kunne følge med. Næste skridt er selvfølgelig at politikerne skal nosse sig sammen og få ideerne implementeret.
Det sætter det virkelig i perspektiv, når man tænker på hvor lidt vores grelste udledere egentlig fylder i både arbejdspladser og i nationaløkonomien. Hele det borgerligt-liberale argument om at grønne tiltag også skal være økonomisk forsvarlige, falder jo til jorden.
Det værste er, at langt hen ad vejen, så er det en trend der ses over meget af vesten. De værste udledninger kommer fra stadig mindre dele af den samlede økonomi—Andreas Malm, professor i humanøkologi i Lund har også skrevet om det—og fortsættelsen af disse udledninger, er oftere et spørgsmål om at man vil fortsætte valoriseringen af kapital, for valoriseringens skyld, profitjagten, og ikke ud fra et brede samfundsmæssigt hensyn. De største klimasyndere er, og bliver stadig mere, en lille gruppe af rigmænd—aka “de onde kapitalister”—der holder resten af Jorden i et jerngreb, udelukkende for at de kan klemme lige den ekstra dråbe profit ud af undergrunden. Det er faktisk blevet så grelt, mener nogle klimaforskere, at selv elitens livstil, med kæmpeyachter og privatfly, at hver enkelt rejse de rigeste i verden foretager sig, er vi ude i, at de tilføjelser der er til udledningerne, har en mere direkte indflydelse på klimaet, end dampyachterne, der vel og mærke sejlede på det sorteste kul, som den eliten i starten af sidste århundrede tøffede rundt på.
Vi er desværre nået til et punkt i verdenshistorien, hvor at eliten ikke bare kan skitseres op som ond, fordi deres arbejdere får revet arme og ben af i fabrikkerne som for hundrede år siden, men derimod fordi eliten handler aktivt på måder, der er direkte ødelæggende for jorden, samtidig med, at de gamle kritikpunkter af kapitalismen, om udnyttelse, imperialisme, fremmedgørelse, menneskelig degeneration, ikke er blevet løst. “Den gamle verden er død,” skrev Gramsci, “og den nye kan ikke fødes;” og her kommer den fejlagtige oversættelse mere til rette end originalen: “Dette er monstrenes tid.”