
Hej hvis du har haft et misbrug eller en afhængighed, vil jeg gerne spørge dig om følgende spørgsmål.
1: Hvordan endte du i et misbrug?
2: Hvor længe varede dit misbrug?
3: Hvad motiverede dig til at blive clean?
4: Hvad var det sværeste ved at stoppe?
5: Hvad erstattede du dit misbrug med?
6: Er du bekymret over tilbagefald i fremtiden?
by Polar_Prophet
35 comments
Jeg kunne svare på det hele men jeg orker ikke.
og han er tilbage igen
For mig var problemet alkohol og smøger.
Jeg begyndte at gå og cykle. Jeg sørgede for ikke at gå eller cykle steder hen der kunne tricke min trang til øl (læs: forbi værtshuse eller lign.).
Når man har svedt ved at cykle eller gå i en time eller mere om dagen, føler man, at man fucker det hele op ved at drikke.
Det har virket for mig. Jeg ved selvfølgelig godt, at hvis du har er alvorligt misbrug, så er behandling, terapi osv. vejen frem.
For mig virkede det at gøre noget godt for mig selv, og så fik jeg mindre lyst til at gøre noget dårligt for mig selv nu når jeg havde svedt sådan for at gøre noget godt.
Det handler om gode vaner, som avler flere gode vaner. En lang gå – eller cykeltur motiverer dig til et sundere aftensmåltid, fordi du ikke gider at dine anstrengelser er spildte.
Jeg har nået et stadie hvor jeg nyder at lægge ædru om aftenen og læse en bog og vide, at jeg forstår/husker hvad jeg læser, og at jeg har det meget bedre med mig selv i morgen, selvom trangen melder sig.
Start med det små og byg videre;
Men hovedepointen er, gør noget godt for dig selv, så fjerner der lysten til at gøre de dårlige ting, for nu har du lige brugt tid og energi på at gøre det godt.
Edit: Det ligner lidt at det er mere et projekt end eget behov for OP. Jeg vil dog stadig lade mit input hænge hvis der sidder folk derude som har brug for at læse det.
Er det her drevet af personlig nysgerrighed, eller er det noget du skal bruge i forbindelse med et projekt?
Jeg var i misbrug i lidt over et årti. Det startede med at eksperimentere med forskellige ting – gav den gas med amfetamin og ecstacy i weekenderne som teenager. Senere blev det et dagligt misbrug af hash og amfetamin.
Jeg kom ud af misbruget da jeg kom i døgnbehandling, som jeg måtte kæmpe i 10 måneder på kommunens misbrugscenter for at få bevilget.
Siden jeg kom i døgnbehandling har jeg været stoffri. Og jeg er ikke bekymret ifht tilbagefald. Sker det, så sker det – og så må jeg tage den derfra.
Der er en masse mellemliggende som jeg ikke vil skrive her, da min identitet så kan blive genkendt. Så hvis du skal bruge en mere grundig gennemgang til en opgave, så må du kontakte mig i chatten 🙂
1. Dårlig kærlighed. Jeg havde haft en længere række af ustabile/psykisk manipulerende kærester (det var mit mønster, jeg troede jeg kunne ændre dem (spoilers, I couldn’t)).
2. Omkring 6 måneder. Ret kort, det var alkohol. 5 dage om ugen stjerne stiv. Jeg fortalte mig selv at jeg bare gerne ville hænge ud med mine venner, da jeg trods alt var 22, og at bar livet bare var standard.
3. Mine dejlige og ærlige venner lavede en intervention. De satte mig ned, fortalte mig hvor bekymrede de var, og hvordan jeg altid kun ville i byen, og hvordan jeg altid var den første til at blive for fuld, og at de ikke synes det var rart. Boede for dem, men også at se mig have det så skidt, selvom jeg ikke selv ville indrømme det.
4. I modsætning til mange (tror jeg), var det faktisk ret nemt. Jeg vidste godt jeg havde et problem, jeg havde mest bare brug for at der var nogen der italesatte det. Så jeg tog en måned ædru, tog stadig med på bar, men drak bare sodavand. Forresten, at være den eneste ædru på en bar med sine venner kan være sjovt på sin helt egen måde!
5. Ærligt, sodavand hvis jeg var med venner, og ellers computerspil. Har gamet siden jeg var et lille barn, og at lade mig blive opslugt af en anden verden kunne noget. Det gav mig et andet fokus.
6. Lidt, ja. Jeg har taget mig selv i at falde lidt tilbage fra tid til anden, hvor alkoholen tager over i længere perioder, enten fordi jeg har det ekstraordinært svært, eller fordi jeg bare føler der altid er “gode undskyldninger” for det. Men heldigvis har jeg lært mig selv godt nok at kende nu, i en alder af snart 29, så jeg kan altid hive mig selv i nakken, og komme fra det. Keg mærker det oftest i kroppen. “Hvorfor er jeg altid træt, hvorfor har jeg ikke energi til noget længere, hvorfor gør jeg ikke rent?” Nå ja, fordi jeg pludselig drikker hver anden dag, og så tager jeg en god pause, og revurderer mig selv.
1. Fest.
2. 20 år hvis vi tæller de indledende manøvrer i ungdomsårene med.
3. Kommende barn.
4. Lutter slid og ingen leg, ingen fest på samme måde, ikke samme mulighed for af koble helt af fra det svære og ansvar.
5. Familie og min egen stabilitet.
6. Nej.
Edit: 5. Blive forælder.
Jeg har haft et hashmisbrug. Også alkohol uden at være fullblown alkoholiker. Og røget cigaretter. Nogle gange mistænker jeg nikotinen for at være det egentlige værste gateway drug til andre misbrug.
Jeg har et minimalt forbrug idag. Måske en slags kvartalsmisbruger. Jeg ryger smøger nogle gange om året. Får hovedpine, kvalme og dårlig samvittighed. Det samme med hash. Ryger en gang i mellem, men for det meste bliver jeg paranoid og utilpas.
Jeg har et ok forhold til alkohol. Kan godt drikke en øl eller et glas vin. Decideret fuld er jeg yderst sjældent. Får gigantiske tømmermænd, og branderten er ikke sjov længere.
For mig har det været en laaang udtrapning. Altså med tilbagefald utallige gange. Så konstant 2 skridt frem og 1 tilbage. Eller rettere 100 skridt frem og 99 tilbage.
Det hjalp mig at lære om adfærdsmønstre i misbrug. Hvorfor drikker og ryger jeg, og hvilke løgne bilder jeg mig selv ind. Det hjalp mig at få børn. Jeg måtte se mange ting i øjnene, og jeg har hverken tid til et misbrug nu, eller kunne leve med konsekvenserne
Følger lige med i denne 😊♥️
1:
Nysgerrighed og uvidenhed.
2:
23 år
3:
Jeg mistede min hustru, min hund, mit hus og mit arbejde på én gang.
4:
Abstinenserne.
5:
(Den her er vigtig!) Behandling. I mit tilfælde alkohol. Behandling og turde gå i behandling er ESSENTIELT!
6:
Nej. Ikke mere. Men det tog alt fra mig at nå til et farvel. Heldigvis er alt bedre på den anden side.
Jeg blev far og jeg kunne simpelthen ikke retfærdiggøre at jeg røg cigaretter
Jeg begyndte at se på det som noget der absolut ingen effekt har på mit liv, som i *intet*. At drikke cola er fx også usundt men at drikke noget, selv sukker vand, tjener en kropslig funktion. Smøger tjener intet formål. Det er måske en underlig måde at anskue det på men da jeg begyndte at se på det i det lys, skete der et eller andet i mig og jeg stoppede med at ryge fra den ene dag til den anden, og det er nu et år siden, efter små 10 år som ryger.
1. Jeg blev udsat for et traume, som gjorde at jeg fra dag 1 blev bedrøvende ligeglad med mit liv. Allerede fra dag 1 fandt jeg ud af hvor jeg kunne skaffe stoffer og det fix, som jeg havde brug for.
2. Mit misbrug varede over flere år, men jeg havde 9 måneders pause på grund af at jeg blev tvangsanbragt på særligt sikret institution. Det var først da jeg kom ud, at mit misbrug begyndte at blive bedre over en lang periode, så jeg trappede stille og roligt ned fra de tunge stoffer til de mere “milde” stoffer som f.eks. amfetamin, hash og coke. Til sidst røg jeg kun hash, hvor jeg stoppede med det til sidst.
3. Min lillesøster gik bort, og jeg huskede hele tiden hendes sætning om, at hun manglede en rollemodel – og at jeg havde hele tiden været hendes rollemodel, men fordi jeg kom ud i et misbrug, så var jeg ligesom alle de andre i vores familie. Det gjorde, at jeg ville holde fast i hendes ønske ved, at holde mig clean, så jeg stoppede over en kort periode. Nu har jeg været clean i snart 5 år.
4. At jeg måtte give afkald på det miljø, jeg havde. Jeg troede, at de var mine venner men jeg fandt hurtigt ud af, at vi var kun venner fordi jeg var med på det “sjov”, så jeg blev på ingen tid ensom, men det var alligevel bekræftende da det var en øjenåbner for mig om hvordan det sociale liv fungerede.
5. Min lillesøsters ønske erstattede alt, så jeg havde ikke noget behov for at erstatte noget misbrug med.
6. Nej. I dag synes jeg faktisk, at det er decideret afskyeligt når jeg ser et menneske, som ryger hash eller tager stoffer. Jeg får helt ondt af dem, at jeg bliver på samme tid glad for, at jeg er ikke der mere. Nu har jeg været igennem flere hårde perioder i mit liv siden min lillesøster gik bort, men jeg har aldrig nogensinde haft trang til stoffer igen. Aldrig. Jeg føler så meget afsky over det, fordi det ødelagde mit liv på ingen tid. Det var med til, at stifte gæld og pletter på straffeattesten.
Jeg havde et mini-misbrug, som jeg kalder det, da det kun varede i tre måneder! Svar på dine spm. 1. Mit liv var fucked! Mange store ting faldt sammen, negative ting! 2. Tre måneder. 3. Min næse var fucked (pga. coke). Min økonomi kunne slet ikke holde til det. Og jeg vidste godt, at jeg var ude på et sidespor. Jeg tog derfor kontakt til et misbrugscenter. 4. Jeg savnede/manglede mit getaway – at følelser, tanker og sorg ikke styrede mig. 5. Ingenting. Men jeg fik hjælp, og det ændrede min situation. 6. Egentlig ikke. Jeg har taget det et par enkelte gange efterfølgende, og fandt hurtig ud af, at jeg ikke var misbruger længere. Og jeg har ikke på noget tidspunkt taget det alene, som jeg gjorde under misbruget.
Havde flere års alkohol misbrug.
Det startede fordi jeg gamede med vennerne, også blev det helt normalt, at mens vi sad på voice chat, fik vi os “en lille en” til spil sessionen. I starten var det kun mens jeg spillede med andre i weekenden, men ligeså stille blev det også mens jeg spillede alene i hverdagene, og pludseligt var jeg fuld flere dage i træk. Jeg brugte tit undskyldningen at jeg kunne jo godt gå igennem en dag eller to, hvor jeg ikke drak, og jeg fik ikke de ryste turer, som jeg havde set på tv omkring misbrug, så jeg kunne jo ikke være misbruger.
Jeg fik en hård opvågning af politiet, da jeg en nat troede at det var smart at tage bilen op til McDonald’s, fordi den lå mindre end ti minutter væk. Der var bestemt min rock bottom. Jeg er så lovlydig som man nærmest kan være. Jeg har autisme (som også var en grund til at det blev så nemt at ty til alkohol, for når jeg var fuld, havde jeg ikke autisme), og det værste jeg havde gjort i mit liv, indtil den nat, var at ryge hash som teenager.
Min mor fik mig i alkohol behandling, og jeg kom på antabus. Det var svært at skulle acceptere, men jeg fik en masse gode råd. Bla opdagede jeg at man godt kan være afhængig på flere måder, og at det ikke altid betyder at man får rysteture, når man forsøger at stoppe.
Kørekortet skulle jeg tage igen, og som den dingse jeg er, klarede jeg begge prøver i første forsøg. Men det var den mindste af mine bekymringer. Jeg skulle lære at leve et liv uden alkohol, hvor jeg skulle se min autisme i øjnene og forstå hvad det betød. Jeg prøvede at drikke et par gange efterfølgende, og den sidste gang jeg drak, var jeg virkelig deprimeret i en hel uge efter. En ting jeg lærte i behandling, var at alkohol får hjernen til at overproducere glædes hormoner, og når man ikke er fuld, er hjernen ligesom løbet tør for det, fordi den har brugt det hele mens man var fuld. Så jeg begyndte at spørger mig selv, når jeg stod og kiggede på alkohol i indkøbscentret, er det virkelig det værd? En aften af glæde, for en uge med depressive tanker? Svaret blev et rungende nej, og jeg besluttet mig for at stoppe helt. r/stopdrinking var også en stor hjælp, til at få tankerne på rette køl.
Nu er jeg over to år sober.
En sjælden gang imellem, kan jeg godt finde på at ryge en joint, når jeg har lyst til at skide hjernen lidt ud, men alkohol rører jeg ikke igen.
Havde røget i 15 år, fik at vide jeg skulle være far, endte med at prøve en elektrisk smøg i 2 uger før jeg bare stoppede. Jeg har ingen gode råd, pludselig gav det bare mening at jeg ikke skulle ryge mere.
Fængsel. Ret nemt at stoppe med narkotika der
Jeg fandt kristendommen
Jeg tænker at folk nok tænker alkohol, stoffer ol. når man snakker misbrug, men andre ting kan også blive til misbrug.
Jeg hang i flere år i at spille computer sygeligt meget. Når jeg ikke spillede, så lå det altid i mit baghoved og jeg tænkte hele tiden strategier osv.
Jeg var socialt udstødt og fandt ro i at spille computer. Det tog så langsomt overhånd indtil at jeg holdt helt op med at fungere hvis ikke jeg kunne spille. Det var grelt nok til at studie osv. blev delvist syltet (op mod 50% fravær). I en 5-6 år vil jeg tro at det stod sådan til.
Da min første blev født så jeg mig selv ret dybt i øjnene og spurgte mig selv om jeg reelt havde et misbrug, for jeg havde vitterligt siddet på sygehuset og tænkt at nu måtte han gerne snart blive født så jeg kunne komme hjem til computeren. (Fødslen tog flere dage). Med anerkendelsen af at jeg havde et problem stoppede jeg fra en dag til den næste, men det var en overraskende stor følelsesmæssig rutchebane.
Jeg havde på det tidspunkt ikke forestillet mig at det at stoppe med at spille computer ville kunne trække mig så langt ned i kulkælderen at køkkenkniven blev fristende, det var vildt skræmmende bagefter.
Her, små 7 år efter er jeg nu i ADHD udredning (startet pga. min søn har det og vi ligner hinanden på en prik i opførelsen) og jeg mistænker at det er medvirkende til at det kunne komme helt derud på noget så simpelt som at spille computer.
Jeg spiller igen computerspil, men spil som factorio (cracktorio) er lagt på hylden og det er med en konstant bevidsthed om ikke at falde i igen. Nu er det i stedet spil som Autonaut og transport tycoon som mine drenge og jeg spiller sammen. Så jeg er ikke bekymret, men jeg er opmærksom.
Mit primære misbrug har altid været Playstation. Spillede meget som meget ung og forsatte indtil jeg blev 20. Jeg flyttede til Australien og stoppede cold turkey. Det bedste der skete for mig.
Havde et hash misbrug der startede da jeg fyldte 19 men føler nu jeg hat det under kontrol.
Jeg har været i et længerevarende misbrug, men er nu clean. For mig startede det med alkohol. Jeg drak langt mere, end mine venner og blev altid alt, alt for fuld. Senere begyndte jeg at ryge hash socialt, men igen røg jeg mere end de andre gjorde. De andre kunne sagtens lade være når de var hjemme, men jeg skulle altid have et par gram tilbage så jeg kunne snige mig ud og ryge til natten. Ofte røg jeg også inden skole.
Efter nogle år med det fandt jeg min helt store besættelse – benzodiazepiner. Alprazolam for at være præcis. Benzoerne fjernede min angst, og alle de svære følelser jeg gik med indeni(jeg har haft en meget svær opvækst, som jeg ikke havde bearbejdet på nogen måde). Efter nogle år med et dagligt for(mis)brug på omkring 25-30mg alprazolam, og gerne et par gram hash om dagen gik det helt galt for mig. Jeg mistede min lejlighed, og havde stort set brændt alle mine broer ifht. Skole, job og nære relationer.
Min kære mor, som også er tidligere misbruger hjalp mig til at se lyset, og komme i behandling. Det er svært at sætte en finger på, præcis hvad der fik mig til at stoppe. Jeg ved, at jeg var dødtræt af rotteræset. Det med altid at skulle skaffe piller & hash, men aldrig rigtig at have råd til det. Udover det har jeg en enorm kærlighed til min familie, og jeg savnede dem helt vildt. Jeg vidste også, at jeg ville, og kunne mere end det liv jeg havde skabt for mig selv.
Det sværeste ved at stoppe har nok været, at få det ind i mit hoved at jeg er god nok som jeg er. Jeg behøver ikke være på piller for at være sjov, sød, interessant osv. derudover har der været nogle psykiske senfølger såsom angst, og depression og generelt bare følelser, som jeg har måtte tackle, istedet for at dulme dem, som jeg jo havde for vane at gøre.
Jeg har erstattet mit misbrug med Narcitics Anonymous, uddannelse og lystfiskeri. Mit liv er tusinde- nej en million gange bedre, end det var dengang.
Jeg er som sådan ikke bekymret for tilbagefald. Jeg tager mit liv én dag ad gangen, hver morgen beslutter jeg mig for på ny, at jeg skal være clean. Og hver aften takker jeg mine højere magter for endnu en clean dag.
Jeg håber du kan bruge min lange smører til noget. Du er mere end velkommen til, at kontakte mig hvis du har spørgsmål, eller selv er i et misbrug og leder efter en vej ud. – dette gælder for alle der læser det her 🙂
Selvom det måske lyder åndsvagt så er jeg begyndt at bruge snus. Jeg er stoppet med at ryge og drikker meget mindre alkohol, har ikke haft nogen negativ effekt på mit tandkød (endnu) men kan trække vejret ordentligt og har ikke ondt i maven hele tiden.
røg hash fra da jeg var 16 til 23. stoppede bare med at have råd i en måned, og indså jeg fik det en del bedre af at lade vær. lever stadig med konsekvenser tho, så som mærkelige hjertestop følende tics i lungerne
Hash.
1. Jeg var omkring 12 og set tilbage føler jeg lidt at jeg blev presset.
2. Jeg havde dagligt misbrug fra jeg var 15 til jeg blev 18
3. Jeg blev gravid
4. Helt klart abstinenserne. Jeg mistede også næsten alle mine venner og bekendte, det var også super hårdt..
5. Det har jeg lidt svært ved at svare på, føler faktisk ikke rigtig jeg har erstattet det med noget.
6. Jo… jeg har også haft faldet i en del gange. Dog er jeg 2 år clean nu 🥹
🤨😳 Kan se du har gaming vist så…
Hej, mit navn er Christian, og jeg er en misbruger. Fuck, telefoner er det også. Hvordan er folk overhovedet i live i dag?
Jeg er nok i en lille anden boldgade end de andre i denne post…
For mig var, og er, det mad.
1. Har altid kunne spise meget, blev ofte frataget/benægtet nok mad i løbet af min barndom hvilket gjorde at hvert måltid var en kamp om at spise så hurtigt og meget som muligt indtil det løb tør.
2. Det meste af mit voksne liv. Det er cirka de sidste 13-14 år det har stået på. Jeg er først blevet nogenlunde “clean” her per september 2022
3. Min kone og jeg havde svært ved at blive gravide, og jeg ville være et bedre forbillede for mit kommende barn. Tykke forældre giver ret ofte tykke børn, og jeg ville ikke have min nu søn blive inspireret af mine dårlige valg.
4. Det sværeste ved at stoppe? Det er svært at tage til ting. Ud over min mælke allergi, så er jeg i forbindelse med at blive “clean” også begyndt på faste så jeg ikke kan spise før/efter visse tidspunkter, spise særlig meget eller altid spise hvad der bliver serveret. Plus, nu hvor jeg har tabt mig så meget som jeg har, så er der meget løs hud på f.eks. maven og lårene.
5. Jeg har som udgangspunkt ikke erstattet mit misbrug med noget, i hvert fald ikke hvad jeg kan tænke på. Jeg spiser mindre, spiser sundere, vejer bedre. Jeg hverken ryger eller drikker eller motionere. Spiller endda mindre computer og spilder mindre tid på ting som spil når jeg har min søn og kone.
Jeg har fra min tidligste ungdom været glad for smagen af alkohol og følelsen af at være fuld. Det er svært at sige, hvornår det blev et egentligt misbrug, men på et tidspunkt drak jeg et par flasker vin de fleste aftner.
Jeg prøvede at moderere mit forbrug på alle mulige måder, det lykkedes aldrig og på et tidspunkt indså jeg, at hvis jeg ikke ville pådrage mig en alkoholrelateret sygdom, så måtte jeg stoppe.
Det var hårdt at undvære alkoholen og angsten for at falde i var stor i den første tid, men jeg drak masser af iskoldt vand, gik ture og brugte meget tid på et online forum for misbrugere.
Jeg har snart været ædru i fem år.
I dag er jeg ikke voldsomt bekymret for at falde af vognen. Der er masser af alkoholfrie alternativer, som tilfredsstiller min tørst og har jeg det lidt svært besøger jeg onlineforumnet og tænker på, hvordan det var at vågne med massive tømmermænd. Jeg er så glad for, at jeg ikke har det sådan nu. Ligegyldigt hvor dårlig en dag, jeg har, ved jeg, at den ikke vil blive bedre med alkohol.
Jesus.
Jeg var i et hashmisbrug fra jeg var 16 til jeg var 21.
Jeg kan ikke helt sætte en finger på, hvordan det startede, men min omgangskreds byggede sig stille og roligt op omkring joints, og jeg blev kærester med en af mine gode venner fra samme omgangskreds.
Vi var sammen i de 5 år misbruget varede, hvilket helt klart var en kæmpe del af, at det fortsatte for os begge.
Misbruget stoppede da vi slog op. Det gik egentlig ret stærkt, og var overraskende nok meget nemt for mig. Det stoppede ligesom bare. Jeg tror for mange, at noget af det sværeste er at skulle give slip på sin omgangskreds, men det forhold jeg var i var blevet så usundt og isoleret, at vi efterhånden bare var hinandens omgangskreds.
Da jeg ikke ret lang tid efter flyttede hjem til mine forældre, havde jeg anskaffet mig en gamer PC. Det var vel det, jeg erstattede mit misbrug med rigtig meget af tiden. Jeg mødte en helt ny verden, fik nogle gode venner og mødte faktisk min nuværende kæreste.
Jeg har haft et tilbagefald, der varede omkring et år, men det var meget mindre voldsomt, og da jeg besluttede, at det skulle stoppe skete det fra den ene dag til den anden og helt uden abstinenser. Jeg er ikke bange for, at det sker igen, for jeg mærker ingen savn eller lyst, når jeg bare tænker på at ryge, og så går jeg lige nu en helt fantastisk fremtid i møde.
Röka hasch!
Ædru og clean på 7. År her
Primært alkohol og kokain
Da jeg for alvor fik af vide at jeg aldrig ville se mine børn igen, der tænkte jeg fååårk nu, det skal ingen bestemme, imorgen, der tager jeg på den vildeste tur (man vidste aldrig hvor lang den tur var- 1 dag, 1 uge, 1 måned) forr jeg kan sagtens styre mit eget liv. HELDIGVIS skete der noget helt uforklarligt indeni i mig, så istedet for at tage på den vildeste tur tog jeg til et AA-møde, fik en sponsor, lever trinene og har ikke rørt noget siden❤️🤩
jeg endte i et misbrug af flere årsager, primært to. den ene er, at jeg var ret ensom på mit studie, og boede langt væk, så sociale arrangementer var yderst sjældne, samt at jeg skulle pisse tidligt op, og tjald kan hjælpe virkelig meget på at falde i søvn efterhånden. den anden er, at jeg ikke har et super stærkt netværk, så at tale om mine følelser med nogen, har ikke været en mulighed. og så venter jeg på, at få en henvisning til en udredning for autisme, som kommer, når jeg er færdig nede i misbrugscentret. pointen er bare, at det helt sikkert også spiller også en rolle.
mit misbrug er først nu i sin afsluttende fase. det har varet i lidt over 3 år
det der motiverede mig var, at det var dyrt, at vedligeholde et sådant misbrug, uden at skulle sælge til andre også, og det gider jeg ikke. og så går jeg virkelig meget op i skak, og man kan ikke både være god til skak og ryge hash på samme tid.
det sværeste ved at stoppe er, at hver gang der sker et eller andet ligegyldigt, der ødelægger min dag (gense første “afsnit”), så den eneste måde at sørge for, at resten af min dag ikke er ødelagt, er ved at ryge. min søvn var helt kneppet før (jeg så en prøve at begå selvmord ved at skære håndleddet over med et barberblad), og det er den stadig ind i mellem. det øger selvfølgelig chancen for tilbagefald.
jeg har erstattet mit misbrug med mere skak, skole og arbejde
og ja, jeg er bekymret for tilbagefald, for det har jeg prøvet masser af gange. jeg synes som sådan ikke, at det er særlig svært at stoppe med at ryge tjald, men det er virkelig svært, ikke at begynde igen, når jeg bliver presset.
jeg havde for eksempel et tilbagefald fra ikke særlig længe siden, i forbindelse med, at jeg havde sidste samtale med min psykolog. helt igennem fantastisk menneske, og det er brænd-ærgeligt, at jeg ikke har mulighed for at se hende længere. det var som om, at jeg manglede noget, og at jeg blev fyldt med sådan en mærkelig tom fornemmelse. det er meget forstyrrende, ikke at komme hos hende længere, selvom at det aldrig var meningen, at jeg skulle blive så glad for hende. altså, i kraft af hendes job. jeg kender hende ikke privat, men jeg er sikker på, at hun er lige så sød der.
edit: det der kan stoppe det hele for good, er en kombination af to ting. for det første, så kræver det vilje. for det andet, så kræver det gode dage, som faktisk ikke er særlig svære at få. det er dårlige dage desværre heller ikke, så det er der, at det godt kan blive lidt kringlet.
Jeg vil gerne svare… men skal det bruges til et projekt/en opgave, og hvad vil du bruge det til? Søger du råd fordi du selv har et problem? 🙂
Er for træt pt til at svare fyldestgørende hvert fald, måske i morgen 🙂
Alfa København. De fik mig ud af et langvarig kokainmisbrug. Sindssygt dygtig og empatisk personale. Skylder dem mit liv!
1. Uopdaget ADHD, hvor skiftet fra en tryg og systematiseret hverdag blev skiftet ud med en kaotisk dag-til-dag livsstil med alkohol, hash og anden hård narko.
Især hash blev mit misbrug
2. 8-9 år vekslende misbrug mellem hash (primært – som i jeg røg dagligt). Perioder, hvor jeg forsøgte at stoppe blev det erstattet med hazard spil, alkohol og andre hårde stoffer.
3. Der var ikke en direkte motivation, men fik en stress diagnose på mit arbejde, endte hos en psykolog, som fortalte at hun havde en mistanke om en ADHD.
Lang historie kort, blev medicineret. Tog min første pille. Røg en joint dagen efter, som så var den sidste. Jeg har røget siden, men aldrig alene. Behovet døde ganske enkelt.
4. Det var ikke svært at stoppe, da jeg først fik min medicin. Men indtil da, så erstattede jeg det bare med andre stimulanser, som druk eller hazard spil.
5.
6. Nej. Aldrig. Jeg ryger gerne engang i mellem med en 2 eller 3 måneders mellemrum. Jeg er ikke bekymret. Jeg ved hvad et misbrug er og hvordan det ser ud.
Tobaksmisbrug
1) Startede som 17-årig fordi min kæreste røg. Tror bare jeg ville imponere hende.
2) Lidt under 3 år
3) Mange ting, men mest at slippe for følelsen af afhængighed. Det føltes mere og mere som en byrde, og et problem jeg måtte løse.
4) At vænne mig til tanken om at jeg ikke længere er ryger. Det tog lidt tid at komme i det rette mindset. I starten blev jeg altid helt panisk hvis jeg ikke havde smøgerne på mig, indtil det gik op for mig, hov, jamen jeg ryger jo ikke længere.
5) Jeg stoppede ved at læse Allen Carr’s “Endelig ikke-ryger”. Fantastisk psykologisk selvhjælpsværk. Han anbefaler at man ikke bruger substitutter, men i starten brugte jeg altså helt almindelig tyggegummi.
6) Kun hvis jeg ryger en cigaret. Har dog røget cigaretter på ferier, og derudover også e-cigaretter i korte perioder, uden at jeg har haft lyst til cigaretter efterfølgende. Men den oplevelse er anekdotisk og bør ikke være en opfordring til jer andre. Hold jer væk fra smøgerne, husk hvorfor i stoppede med det, de er fordærdelige…
Allen Carr