Massivt flertal: Partihoppere skal smides ud af Folketinget

by TheBakedDane

19 comments
  1. > I en ny meningsmåling fra analyseinstituttet Epinion svarer 69 procent af danskerne, at en folketingspolitiker, der forlader sit parti midt i en valgperiode, bør træde helt ud af Folketinget og give pladsen videre til en anden i det parti, som de er blevet valgt ind for.

    Nice

    > Partihoppere 2019-2024

    > Inger Støjberg 2021, V. –> Løsgænger –> Erklæret uværdig

    Jeg er vild med det!

    Jeg synes det er en svær diskussion. I dag stemmer vælgerne typisk på partier og ikke så meget på de enkelte politikere, og til disse vælgere kan jeg godt forstå, at man føler sig snydt. Men på den anden side, hvis jeg har stemt på en specifik politiker, som pludselig ikke længere føler, at de kan få deres politik igennem i deres nuværende parti, ville jeg da være glad for, at dem jeg stemte på, nu er i et parti, hvor de kan få deres politik igennem.

  2. Vil man ikke kunne lave en model for, at hvis en politiker modtager nok personlige stemmer, bliver personen ikke smidt ud, men hvis personen har modtaget under en eller anden %del, så er personen ikke berrettiget en plads, såfremt han/hun skulle melde sig ud af partiet.

  3. Dårlig idé. Det flytter befolkningens mandat over til partitoppen. Stemmer du ikke som partiet siger at du skal? Så smider vi dig ud og koster dig derved også din plads i Folketinget.
    Så er det 100% slut med politikere som stemmer på det deres vælgere ønsker, også når det går imod partiets politik.

    Det er jo heller ikke fordi at partiets politik er statisk over 4 år. Hvad hvis der undervejs opstår et nyt forslag man er uenig med? Så bliver man nødt til alligevel at stemme for, eller risikere at gøre partitoppen sure.

  4. Og hvis et parti hopper fra deres politik, så skal de de ud og der skal udskrives valg, nej vel?

  5. Det vil kræve en ændring af grundloven, så det sker ikke.

  6. Hvad med at vi laver en regl om, at når man forlader sit parti, så skal man være løsgænger ind til der bliver udskrevet næste valg (så man har et par uger til at bekende kulør)? Så får parti-toppen ikke mere magt og der er stadig en snert af repræsentativt demokrati over det. Jeg ved godt at parti-toppen er magtmennesker der for alt i verden ønsker at beskytte deres magt-base og vil ha’ friheden til at fuck op uden konsekvenser (altså et tab af mandater), men der bør være en grænse – det er galt nok med hvor stor en del af folketinget der er allerede er en ansigtsløs stemmekvæg-masse..

  7. Sygt dårlig idé som gør partiet bliver endnu stærkere og kan tvinge endnu værre lort igennem, vi snakker en farlig glidebane

  8. Jeg hat sagt det før men jeg mener stadig at hvis de ikke mener de kan blive i det parti de er blevet valgt ind i, så burde de være løsgængere indtil næste valg udskrives.

  9. >- Det er ikke, fordi at mange partihop er godt, men muligheden er vigtig for et demokrati, fordi det sikrer, at folketingsgrupperne er nødt til at være påpasselige med at få alle medlemmerne med. De kan ikke tillade sig at træde på nogen og sige, I skal bare indrette jer, siger Kasper Møller Hansen.

    *Du vil jo gerne være med i hulen, ik’ ~~Christian Friis Bach~~ Mulle?*

    Ja, selvfølgelig er det ikke fedt, at folk skifter parti og tager mandatet med, men hvad er alternativet? At man i bund og grund er stavnsbundet til et parti og deres – ofte skiftende – holdninger?

    Hvis man tager Friis Bachs eksempel, så har han jo aldrig haft nogen som helst grund til at tro, at Venstre ville være for en skat på landbrugets udledninger. Det svarer jo til at Enhedslisten lige pludselig stemte for privatiseringen af hele folkeskolen. Det skal man selvfølgelig have mulighed for at sige fra over for. Hvis systemet skulle sættes sådan op, hvor du reelt ikke kan skifte parti når du er valgt ind, så kunne vi jo lige så godt fjerne muligheden for at stemme på individer, og kun have partilister.

    Man skal huske, at politiske partier er en måde at organisere sig på, og gøre arbejdet som politiker lettere og mere effektivt. Det er et værktøj for at udføre politik, og ikke målet i sig selv. At vi så har skabt et system, hvor partipolitiske karrierer (fra ungdomspartiet og op) og loyalitet overfor partiet (fremfor vælgerne) er vigtige for at få sin politik igennem, er efter min mening et langt større problem end partihop.

  10. Det er idiotisk at give partierne den form for magt, som de ikke har nogen legitim adgang til at holde.
    En ting er at man tager stemmerne fra de der har valgt at støtte vedkommende direkte eller den politik de står for, et andet er at man gør partiet til en lille gruppe diktatoerer der basalt set ejer retten til at lede landet.

    Der er en form for rimelighed i de der ønsker at folketingspolitikerne står ved det mandat de fik i valget og måske frygter at partihopperen nu vil levere noget helt andet, men fuck…. At kræve at partiet skal eje stemmerne er virkelig den forkerte måde at gøre det på.

  11. Massivt flertal er idioter.

    >Kun Enhedslisten har en politik om ikke at tage imod partihoppere midt i en valgperiode. Men hvis andre partier indfører samme regel, vil det kun øge topstyringen i politik, hvis de menige folketingsmedlemmer ikke har mulighed for at sige fra over for partitoppen ved at vælge udgangen, advarer Kasper Møller Hansen.

    God pointe. Det vil føre til endnu mere topstyring.

  12. Jeg gider 0% høre om det her fra folk der ikke engang er medlem af politiske partier.

  13. Jeg kan faktisk slet ikke se, hvordan det skal lade sig gøre i praksis. Det helt store spørgsmål er, om man tæller som “partihopper”, hvis man bliver ekskluderet.

    Hvis man gør, så får partierne skræmmende meget magt til at vælge deres egne MF’ere, og styre linjen med hård hånd.

    Hvis ikke, hvad stopper så f.eks. en SF’er fra at sige “jeg er stadig SF’er, men stemmer sammen med S resten af min periode”?

    Jeg hader mængden af partihoppere, men der er ingen bedre løsninger.

  14. Meget bedre ide ville være at forbyde partier.

    At lade den enkelte politiker stå til ansvar for sine meninger frem for at skulle stå i skyggen af ordførere og spindoktorer.

    Så kunne vi også komme af med den der fodboldholdsniveau politiske diskussion.

    Sådan lidt som det nu er intentionen i grundloven.

  15. “Hvis man føler, at ens stemme bliver misbrugt, så er der jo ingen tvivl om, at man føler lede over for politikeren og mistillid til systemet og demokratiet.” Det er som om en stor del af danskerne fuldstændig glemmer, at deres stemmer faktisk bliver misbrugt af de partier, der fyrer et par belejlige løfter/ løgne af under valgkampen, for efterfølgende at glemme alt om det.
    Så troløst som partierne gebærder sig overfor deres vælgere, kan det vel ikke undre, at medlemmer ind imellem bedre kan se sig selv i et andet parti.
    Er man meget fortørnet over, at folketingsmedlemmer skifter parti, må man sgu stemme personligt.

  16. Ville det ikke kræve, at Grundloven blev ændret?

    “§ 56. Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. “

  17. Så når partiet skifter fra den politik de er gået til valg på og så skal partimedlemmerne bare finde sig i det eller blive smidt ud? Frygtelig ide

Leave a Reply