
Hej, mit navn er Nicolai. Jeg er en 35 årig udvikler og handicappet på mine hænder.
Jeg har de sidste 2 år arbejdet (næsten) hver ledig aften og weekend, på et projekt for ledige. Et sted hvor de kan samarbejde, snakke, dele: Tips og Tricks, brugbare links, og deres ansøgninger og modtage feedback af andre ledige i deres gruppe.
(Demo: [https://www.idme.dk/inv/6Y9VJ](https://www.idme.dk/inv/6Y9VJ) )
Jeg må indrømme jeg ikke har sat mig særlig meget ind i reglerne på beskæftigelsesområdet., men har bygget hjemmesiden efter jeg flere gange har oplevet at dem, jeg snakkede med til introduktions-møde i a-kassen, eller på jobcenteret bare er væk bagefter. (Der er ikke et sted hvor vi alle stadig kan holde kontakt, eller høre om hvordan deres rejse er gået, og de små nederlag eller sejre i ledighedsperioden.)
Har altid manglet sparring med andre udviklere når jeg har været ledig, hvilket konsulenterne ikke har kunne give mig på samme måde som en der har været i samme branche.
Hvorfor ikke bare bruge en Facebook Gruppe? eller LinkedIn? -Jeg ville gerne have et dansk sted, hosted i Danmark, hvor f.eks. A-kasser og JobCentre kunne sende deres ‘hold’ af ledige ind, i et trygt lille mikro-community, og føre samtaler og gennemføre fokuserede forløb, (opgaver) med hinanden. (Det er ikke åbent, og hver gruppe, er cirka på max 15 ledige for at gøre det lidt mere ‘intimt’ hvis man kan kalde det dét)
Hvad synes i om dette initiativ?Og hvad er behovet for en Mentorordning i ledighedsperioden?er det overhovedet tænkeligt at ledige kan guide andre ledige?Hvorfor er det så ømt at dele sin ansøgning med andre? Er det jantelov eller?
Jeg vil sætte kæmpestor pris på konstruktiv feedback. Mange tak./Nicolai
5 comments
Det kan for nogen være meget grænseoverskridende at få hjælp af nogen der ikke er bundet af virksomheds governance, i forhold til tavshedspligt mm. så de vil i hvertfald falde fra.
Men super initiativ du har lavet, det skal nok blive godt. Det minder lidt om det de laver i Ålborg, hvor der er nogle underleverandører til kommunen der får folk i arbejde.
Jeg har været med i små fællesskaber af andre omgange. Fx. i forbindelse med kurser for ledige osv.
Jeg vil egentlig helst bare passe mig selv. Jeg får intet ud af det andet.
Men jeg er sikker på andre ville synes det var en fed idé.
Hvad er pointen i det der med at vælge et nummer på invitationen?
Som udvikler, og generelt nysgerrig type, er jeg interesseret i hvilke værktøjer der er brugt, både software og fysiske. Her tænker jeg også på om du har et særligt tastatur til dine hænder.
Mht selve sitet, så har min kone og jeg selv brugt Facebook-grupper til sparring.
Jeg må indrømme, at jeg har flere problemer med reglerne , som jeg skal bekræfte at ville overholde ved at klikke på. Dem ville jeg nok lige vende med både Datatilsynet og en jurist.
F. eks. du fortæller intet om på forsiden om at hvis jeg sætter et kryds, så accepterer jeg også at få tilsendt en masse mail. Det skal jeg om i reglerne for at læse, du skriver godt nok at jeg kan framelde dem efterfølgende. Men hvorfor ikke bare give brugerne mulighed for at fravælge dem fra start af? Personligt har jeg det sådant, at hvis medlemsskab af en service betyder 117 mails – så er jeg ikke interesseret!
Du lufter tanken at det skal være et sted for A-kasser og Jobcentre kunne sende ledige hen, men du skriver i Reglerne at “nogle dele af tjenesten faktureres på abonnementbasis” – det fremgår tydeligt af din beskrivelse af hvordan betalingen skal ske, at det er brugeren der skal betale. Med andre ord du vil have at A-kasser og jobcentre skal sende ledige til dit firma, hvor de skal betale for at blive “hjulpet.” Så du vil tjene på deres ulykke – Det er lige til Ekstra Bladet!
For at sige det helt lige ud, så er jeg ved brække mig over nogle af dine formuleringer: “Få helt styr på hvad jeres ledige laver i deres ledighedsperiode” og “Bevis – De ledige kan fremvise handlinger og aktiviteter på verificerede sociale sider. I kan nemt og let få et overblik for den enkelte ledige.”
Det er jo ikke et lukket netværk, hvor man kan færdes trygt, når man bliver overvåget og registreret hele tiden. Hvis man har fulgt lidt med i dagspressen, så har jobcentret allerede problemer med hvordan de behandler borgerne. **Kan du ikke selv se at det ikke hænger sammen?**