Jeg har bemærket én ting om Ryan Holiday, Niels Overgård og andre der går op i stoicisme: De bruger aldrig sig selv som eksempel og de praler aldrig af hvor gode de selv er. Når de vil ud med et budskab om at handle på en bestemt måde, så fortæller de om en anden person der har benyttet det princip de gerne vil fortælle om.
Det er nemlig ikke særlig stoisk at prale af hvor stoisk man er.
Fantastisk eksempel på hvorfor jeg ikke gider linkedIn. Det er sgu en speciel type selvfede mennesker der kan få sig selv til at poste den slags lort.
Tror nu ikke de antikke romerske filosoffer ville have haft ret meget til overs for Håndklæde-Cicero her.
> Svaret til min søn vender jeg tilbage til…
“Se mig. Jeg er så vigtig og interessant, at jeg vist NOK tror at du helt sikkert bliver hængende i denne lange post. Så du får lige en helt vildt spændende “cliffhanger” her, som jeg ikke “bare” deler svaret ud af med det samme. Nehhhj neeehj neeehj! Før du må få at vide hvad svaret til min søn blev, så tror jeg NOK lige du skal læse et par afsnit mere af mine bevingede ord! Det er nemlig for lækker en godbid til at jeg bare sådan kan give dig den information med det samme, kære læser.”
Kæft en selvfed klovn.
> Det her skal være en øvelse i stoicisme.
“Jeg er mellemleder og kan ikke lade en hverdagssituation passere uden at gøre det til en øvelse, for at retfærdiggøre min egen eksistens i forretningslivets fødekæde. Med årene er jeg blevet så patologisk omkring det, at når jeg er på ferie og væk fra mine undersåtter, så gør jeg alting til en øvelse for mig selv.”
> For du kan ikke kontrollere andre og deres adfærd
“… Så vi bitchede til en familie og fik dem til at ændre deres adfærd, og så sladrede vi til ledelsen for at få dem til at kontrollere de andre”.
HAHAHA! Ja I er så stoiske….
PS: Hvordan fungerer det der “reservering”? Hvis jeg pænt ligger fraværende folks håndklæder sammen og lægger dem til side og tager stolen, hvad vil de så gøre når de kommer andet end at bede mig om noget, som jeg ikke har i sinde at efterkomme? Hvad er det for en social mekanisme, der gør sig gældende her? Frygt for konfrontation? Hvis jeg har smidt et hånklæde på en lounger tidligt om morgenen, og først gider at tage den i brug ved 14-tiden, for så at finde at den er blevet taget, så skal jeg ved i samme grad overvinde min frygt og starte en konfrontation i lige så høj grad som personen på “min” stol skal være forberedt på at modtage en konfrontation?
Hvis der står en person og skælder ud, og jeg bare bliver siddende og smiler dumt af vedkommende, går der så længe før det er vedkommende der står og råber, der er idioten? Og hvis vedkommende eskalerer til vold, så har de vel også tabt den moralske kamp? Jeg kan ikke gennemskue hvorfor et håndklæde på en lounger indgyder så meget respekt, at man ikke rører møblet.
Er det fordi det “ikke er pænt” at tage en andens stol? Det er vel heller ikke “pænt” at reservere en stol i 12 timer for kun at bruge den i 45 minutter? Så på den skala går regnestykket da også mindst lige op?
Lidt sjovt, at han blot 2 uger før havde lavet dette opslag:
“Hvis jeg havde en LinkedIn-tidsmaskine (og gid jeg havde), ville jeg give mig selv den her huskeliste:
1. **Drop de konstante “se-mig/blære” opslag – folk bliver hurtigt MEGET trætte af dem**
2. Du må…”
Jeg har ikke læst hele opslaget men jeg kastede lidt op i munden af en delmængde. Jeg brækker mig af LinkedIn. sidste år var trenden: “se hvor mange bøger jeg skal læse i sommerferien” (helst noget om forandringsledelse og den slags temaer). I år har trenden så været at poste billeder fra ferier (helst meget aktive ferier med rygsæk og tæt på naturen). Det er squ den værste omgang mundgalle man kan finde
Og det er derfor, Rune Lykkeberg havde ret, da han kaldte stoicismen for “Kasper Hjulmand filosofi”.
Hvis man vil leve af at være “copywriter & speechwriter”, er det så for meget forlangt, at man ved, om man bruger “jeg” eller “mig” i genstandsled?
Jeg må indrømme at allerede efter nogle få linjer var det noget af en prøvelse at læse videre.
I stedet for at lade irritationen påvirke læsestemningen, tænkte jeg:
Det her skal være en øvelse i stoicisme!
Og da jeg var færdig med at læse resten, fik jeg det straks meget bedre.
Mit trick er at undgå steder, hvor folk opfører sig på den måde. Det virker hver gang.
Og sønnens navn:
Marcus Aurelius Ensten
Folk, som laver nyt afsnit for hver sætning.
De burde få et års forbrug af trælår.
Hvert år, resten af deres liv.
Tror ikke du har mødt en ægte galning @ OP 🥒
Jeg er glad for at jeg har et arbejde, hvor jeg ikke behøver LinkedIn.
Den værste er dog stadig det LinkedIn-opslag, hvor forfatteren tog et screenshot af Vingegaard og Pogacar, der holdt hinanden i hånden under TdF i 22 og begik intellektuelt harakiri på det.
Og mens sidder resten af linkedin og bider sig i tungen og tænker for sig selv “Jeg MÅ ikke have nej-hatten på. Positiv energi. FUCKING POSITIV ENERGI!”
Jeg er ligeglad
Jeg får kvalme
Men han er da trods alt bedre end alle de idioter der reserverer forbandede solsenge uden at bruge dem. Ville aldrig sætte mine ben de steder hvor det er normen.
Men det behøves naturligvis ikke spredes på LinkedIn, den del er vi enige i.
Ok, nu vover jeg lige pelsen.. Synes I andre slet ikke at det her håndklædeshow er meganederen? Og som sådan tackler han det vel meget godt ved at gøre manageren opmærksom på det? – personligt har jeg flere gange brugt en selvopfunden regel om, at hvis en flok stole er ubrugte i 10min, så rydder jeg pænt op og pakker sammen for dem der måtte have efterladt deres ting, og så kan jeg/min gruppe benytte stolene. Tæerne krummer primært på mig fordi han synes det er relevant Some-indhold. “Galning” er måske lige at strække den.
pyh kastede lidt op i munden på mig selv der.
Kan jeg få et ikke-stoisk opslag for en 20’er?
LinkedIn er forfærdeligt. Jeg har seriøst lyst til at ørle mig selv i munden når jeg læser den slags der.
Bare man kunne snakke med dem der ser en sammenfletning som overhalingsudfordring
23 comments
Jeg har bemærket én ting om Ryan Holiday, Niels Overgård og andre der går op i stoicisme: De bruger aldrig sig selv som eksempel og de praler aldrig af hvor gode de selv er. Når de vil ud med et budskab om at handle på en bestemt måde, så fortæller de om en anden person der har benyttet det princip de gerne vil fortælle om.
Det er nemlig ikke særlig stoisk at prale af hvor stoisk man er.
Fantastisk eksempel på hvorfor jeg ikke gider linkedIn. Det er sgu en speciel type selvfede mennesker der kan få sig selv til at poste den slags lort.
Tror nu ikke de antikke romerske filosoffer ville have haft ret meget til overs for Håndklæde-Cicero her.
> Svaret til min søn vender jeg tilbage til…
“Se mig. Jeg er så vigtig og interessant, at jeg vist NOK tror at du helt sikkert bliver hængende i denne lange post. Så du får lige en helt vildt spændende “cliffhanger” her, som jeg ikke “bare” deler svaret ud af med det samme. Nehhhj neeehj neeehj! Før du må få at vide hvad svaret til min søn blev, så tror jeg NOK lige du skal læse et par afsnit mere af mine bevingede ord! Det er nemlig for lækker en godbid til at jeg bare sådan kan give dig den information med det samme, kære læser.”
Kæft en selvfed klovn.
> Det her skal være en øvelse i stoicisme.
“Jeg er mellemleder og kan ikke lade en hverdagssituation passere uden at gøre det til en øvelse, for at retfærdiggøre min egen eksistens i forretningslivets fødekæde. Med årene er jeg blevet så patologisk omkring det, at når jeg er på ferie og væk fra mine undersåtter, så gør jeg alting til en øvelse for mig selv.”
> For du kan ikke kontrollere andre og deres adfærd
“… Så vi bitchede til en familie og fik dem til at ændre deres adfærd, og så sladrede vi til ledelsen for at få dem til at kontrollere de andre”.
HAHAHA! Ja I er så stoiske….
PS: Hvordan fungerer det der “reservering”? Hvis jeg pænt ligger fraværende folks håndklæder sammen og lægger dem til side og tager stolen, hvad vil de så gøre når de kommer andet end at bede mig om noget, som jeg ikke har i sinde at efterkomme? Hvad er det for en social mekanisme, der gør sig gældende her? Frygt for konfrontation? Hvis jeg har smidt et hånklæde på en lounger tidligt om morgenen, og først gider at tage den i brug ved 14-tiden, for så at finde at den er blevet taget, så skal jeg ved i samme grad overvinde min frygt og starte en konfrontation i lige så høj grad som personen på “min” stol skal være forberedt på at modtage en konfrontation?
Hvis der står en person og skælder ud, og jeg bare bliver siddende og smiler dumt af vedkommende, går der så længe før det er vedkommende der står og råber, der er idioten? Og hvis vedkommende eskalerer til vold, så har de vel også tabt den moralske kamp? Jeg kan ikke gennemskue hvorfor et håndklæde på en lounger indgyder så meget respekt, at man ikke rører møblet.
Er det fordi det “ikke er pænt” at tage en andens stol? Det er vel heller ikke “pænt” at reservere en stol i 12 timer for kun at bruge den i 45 minutter? Så på den skala går regnestykket da også mindst lige op?
Lidt sjovt, at han blot 2 uger før havde lavet dette opslag:
“Hvis jeg havde en LinkedIn-tidsmaskine (og gid jeg havde), ville jeg give mig selv den her huskeliste:
1. **Drop de konstante “se-mig/blære” opslag – folk bliver hurtigt MEGET trætte af dem**
2. Du må…”
Jeg har ikke læst hele opslaget men jeg kastede lidt op i munden af en delmængde. Jeg brækker mig af LinkedIn. sidste år var trenden: “se hvor mange bøger jeg skal læse i sommerferien” (helst noget om forandringsledelse og den slags temaer). I år har trenden så været at poste billeder fra ferier (helst meget aktive ferier med rygsæk og tæt på naturen). Det er squ den værste omgang mundgalle man kan finde
Og det er derfor, Rune Lykkeberg havde ret, da han kaldte stoicismen for “Kasper Hjulmand filosofi”.
Hvis man vil leve af at være “copywriter & speechwriter”, er det så for meget forlangt, at man ved, om man bruger “jeg” eller “mig” i genstandsled?
Jeg må indrømme at allerede efter nogle få linjer var det noget af en prøvelse at læse videre.
I stedet for at lade irritationen påvirke læsestemningen, tænkte jeg:
Det her skal være en øvelse i stoicisme!
Og da jeg var færdig med at læse resten, fik jeg det straks meget bedre.
Mit trick er at undgå steder, hvor folk opfører sig på den måde. Det virker hver gang.
Og sønnens navn:
Marcus Aurelius Ensten
Folk, som laver nyt afsnit for hver sætning.
De burde få et års forbrug af trælår.
Hvert år, resten af deres liv.
Tror ikke du har mødt en ægte galning @ OP 🥒
Jeg er glad for at jeg har et arbejde, hvor jeg ikke behøver LinkedIn.
Den værste er dog stadig det LinkedIn-opslag, hvor forfatteren tog et screenshot af Vingegaard og Pogacar, der holdt hinanden i hånden under TdF i 22 og begik intellektuelt harakiri på det.
Og mens sidder resten af linkedin og bider sig i tungen og tænker for sig selv “Jeg MÅ ikke have nej-hatten på. Positiv energi. FUCKING POSITIV ENERGI!”
Jeg er ligeglad
Jeg får kvalme
Men han er da trods alt bedre end alle de idioter der reserverer forbandede solsenge uden at bruge dem. Ville aldrig sætte mine ben de steder hvor det er normen.
Men det behøves naturligvis ikke spredes på LinkedIn, den del er vi enige i.
Ok, nu vover jeg lige pelsen.. Synes I andre slet ikke at det her håndklædeshow er meganederen? Og som sådan tackler han det vel meget godt ved at gøre manageren opmærksom på det? – personligt har jeg flere gange brugt en selvopfunden regel om, at hvis en flok stole er ubrugte i 10min, så rydder jeg pænt op og pakker sammen for dem der måtte have efterladt deres ting, og så kan jeg/min gruppe benytte stolene. Tæerne krummer primært på mig fordi han synes det er relevant Some-indhold. “Galning” er måske lige at strække den.
pyh kastede lidt op i munden på mig selv der.
Kan jeg få et ikke-stoisk opslag for en 20’er?
LinkedIn er forfærdeligt. Jeg har seriøst lyst til at ørle mig selv i munden når jeg læser den slags der.
Bare man kunne snakke med dem der ser en sammenfletning som overhalingsudfordring