“Pensionskasser som PFA og P+ er begyndt at give efter for aktivister, som hellere vil drive politik end beskytte opsparernes afkast. Hvorfor skal vi andre være med på den galej? Er det, fordi pensionskasser ser det som en mulighed for at camouflere dårlige resultater bag politisk korrekthed?”
Der er selvfølgelig flere sider til sagen, men en af de store grunde er nok, at det giver, hvis man tager grøn omstilling alvorligt, ret god mening, at angribe fossilkapital, f.eks. gennem at man sørger for at pensionskasser ikke investerer i netop fossilkapital. Om det kan argumenteres, at der skulle være en form for “greenwashing” involveret er sikkert meget relevant, men sådan overordnet, så giver det god mening, at pensionskasser der har en idé om sig selv som “grønne” netop ikke investerer “sort.”
Pensionsfonde er forretninger, og kan agere som de ønsker for at skabe resultater. De nævnte selskaber vælger at skaffe kunder ved at være bæredygtige, da mange folk går op i det.
Hvis ham her ikke bryder sig om det, så må han have pension et andet sted. Det er da sjovt hvordan forretningsmænd som ham ønsker et frit market når det går godt og kontrol når det ikke går hans vej. Berlingske producerer igen en lorte opinion piece.
Og omvendt, er det ikke også politisk når de vælger at investere i våbenfabrikanter? Hvad hvis man ikke ønsker at støtte det? Det gør ikke en til en aktivist.
Det er nu ikke det værste.
Et langt større problem er at nogle arbejdsgiverspensioner er enormt dyre og meget lidt fleksible. F.eks. kan man som studendermedhjælper blive tvunget til at indbetale til en pensionsordning, hvor de årlige gebyrer er så store at man reelt set bare mister sit indskud. Eller man kan som ung blive tvunget til at investere i 75% obligationer selvom man har 50 år til pensionsalderen.
Jeg har ikke noget imod tvungne pensionsindbetalinger, men ideen om at man er tvunget til at indbetale til et bestemt selskab er en af mine største kæphæste. Man kan være heldig, men ofte er det helt håbløst.
Jeg synes det er betænkeligt at Christopher Arzroni får titlen tidligere Særlig Rådgiver i Finansministeriet og ikke nuværende bestyrelsemedlem i Cepos eller kommunikationschef for Phillip Morris (tobaksgiganten).
Især når hans linker til Cepos som argument for hans holdninger.
Hvis hans pensionsopsparing (udover ratepension) er begrænset til markedsrente, så vil han få en dårlig forrentning lige meget om PFA så investerede i de allermest forurenende virksomheder, våben- og tobakproducenter, eller virksomheder der benyttede børnearbejde. Der er ingen pensionsselskaber der giver godt afkast på den slags markedsrenteprodukter.
Pensionsselskaberne går i øvrigt ikke kun den grønne og mere etiske vej af et godt hjerte. Det er også en god forretning.
Er man i øvrigt ikke også aktivist hvis man er fortaler for at gå benhårdt efter det bedste afkast lige meget om det går ud over miljøet eller samfundet som helhed. Sikke et tåbeligt opinion piece.
>Min pensionsopsparing er opdelt i tre portioner. Den mindste portion vansmægter hos PFA, der sidste år ansatte aktivisten Sasja Beslik som bæredygtighedschef.
Åh, hans “mindste portion” er i fare! Tænk hvis det var den største portion, ville han så gå til pressen eller tage andre dristige midler i brug?
Det er værd at bemærke om den del der “vansmægter hos pfa” at de ikke er underlagt aktivisterne som han påstår.
>
>Miljømæssige bæredygtige investeringer:
>De investeringer, der ligger til grund for dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
>Kategorisering i henhold til EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger:
>Udbetalingssikring fremmer ikke miljømæssige eller sociale karakteristika, og har ikke bæredygtighed som sit mål, jfr. artikel 6 i EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (SFDR).
8 comments
“Pensionskasser som PFA og P+ er begyndt at give efter for aktivister, som hellere vil drive politik end beskytte opsparernes afkast. Hvorfor skal vi andre være med på den galej? Er det, fordi pensionskasser ser det som en mulighed for at camouflere dårlige resultater bag politisk korrekthed?”
Der er selvfølgelig flere sider til sagen, men en af de store grunde er nok, at det giver, hvis man tager grøn omstilling alvorligt, ret god mening, at angribe fossilkapital, f.eks. gennem at man sørger for at pensionskasser ikke investerer i netop fossilkapital. Om det kan argumenteres, at der skulle være en form for “greenwashing” involveret er sikkert meget relevant, men sådan overordnet, så giver det god mening, at pensionskasser der har en idé om sig selv som “grønne” netop ikke investerer “sort.”
Pensionsfonde er forretninger, og kan agere som de ønsker for at skabe resultater. De nævnte selskaber vælger at skaffe kunder ved at være bæredygtige, da mange folk går op i det.
Hvis ham her ikke bryder sig om det, så må han have pension et andet sted. Det er da sjovt hvordan forretningsmænd som ham ønsker et frit market når det går godt og kontrol når det ikke går hans vej. Berlingske producerer igen en lorte opinion piece.
Og omvendt, er det ikke også politisk når de vælger at investere i våbenfabrikanter? Hvad hvis man ikke ønsker at støtte det? Det gør ikke en til en aktivist.
Det er nu ikke det værste.
Et langt større problem er at nogle arbejdsgiverspensioner er enormt dyre og meget lidt fleksible. F.eks. kan man som studendermedhjælper blive tvunget til at indbetale til en pensionsordning, hvor de årlige gebyrer er så store at man reelt set bare mister sit indskud. Eller man kan som ung blive tvunget til at investere i 75% obligationer selvom man har 50 år til pensionsalderen.
Jeg har ikke noget imod tvungne pensionsindbetalinger, men ideen om at man er tvunget til at indbetale til et bestemt selskab er en af mine største kæphæste. Man kan være heldig, men ofte er det helt håbløst.
Jeg synes det er betænkeligt at Christopher Arzroni får titlen tidligere Særlig Rådgiver i Finansministeriet og ikke nuværende bestyrelsemedlem i Cepos eller kommunikationschef for Phillip Morris (tobaksgiganten).
Især når hans linker til Cepos som argument for hans holdninger.
Hvis hans pensionsopsparing (udover ratepension) er begrænset til markedsrente, så vil han få en dårlig forrentning lige meget om PFA så investerede i de allermest forurenende virksomheder, våben- og tobakproducenter, eller virksomheder der benyttede børnearbejde. Der er ingen pensionsselskaber der giver godt afkast på den slags markedsrenteprodukter.
Pensionsselskaberne går i øvrigt ikke kun den grønne og mere etiske vej af et godt hjerte. Det er også en god forretning.
Er man i øvrigt ikke også aktivist hvis man er fortaler for at gå benhårdt efter det bedste afkast lige meget om det går ud over miljøet eller samfundet som helhed. Sikke et tåbeligt opinion piece.
>Min pensionsopsparing er opdelt i tre portioner. Den mindste portion vansmægter hos PFA, der sidste år ansatte aktivisten Sasja Beslik som bæredygtighedschef.
Åh, hans “mindste portion” er i fare! Tænk hvis det var den største portion, ville han så gå til pressen eller tage andre dristige midler i brug?
Det er værd at bemærke om den del der “vansmægter hos pfa” at de ikke er underlagt aktivisterne som han påstår.
>
>Miljømæssige bæredygtige investeringer:
>De investeringer, der ligger til grund for dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
>Kategorisering i henhold til EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger:
>Udbetalingssikring fremmer ikke miljømæssige eller sociale karakteristika, og har ikke bæredygtighed som sit mål, jfr. artikel 6 i EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (SFDR).
https://pfa.dk/privat/opsparing/opsparing-i-gennemsnitsrente/