Lige i øjeblikket er der meget tale om hvad al den produktionsskov, som DK skal begynde at plante via “Den grønne trepart”, skal gå til. Helt præcist skal der plantes 390.000 hektar ny skov på eksisterende landbrugsjord. En del af denne nye skov bliver næppe bare natur desværre… for hvis vi skal få afsat al det træ der kommer ud af de nye skove vi skal plante, skal vi plante meget. Og vi skal desuden vente riiiigtig lang tid før vi kan høste al den træ. Gad vide hvordan DK ser ud til den tid om 20-30 år når det engang bliver relevant?
Så var det at jeg tænkte på, hvorfor DK ikke planter mere hamp i stedet for kun træ. Man kan høste hamp helt vildt hurtigt, flere gange om året som kunne starte fra næste år hvis det er. 1 ton hamp optager ligeså meget CO2 som næsten 2500 modne træer, så vi kunne få lagret enormt meget mere CO2 meget hurtigere hvis vi planter hamp, og en af grundene til at vi nu skal plante skov er jo at vi skal lagre co2.
Derudover så kan hamp bruges til at væld af ting, som vi får brug for, især i byggebranchen men også i modebranchen. Hamp kan feks bruges til at lave bæredygtige isoleringsmaterialer og kan omdannes til tøjfibre.
Det er også helt vildt nemt at plante og dyrke hamp, det er en plante som kan tåle tørke, skal bruge meget mindre vand end bomuld og behøver ingen pesticider til dyrkning.
Alt i alt kan jeg godt blive lidt forvirret over al den snak om skovdyrkning i DK, som vi først kan høste og få glæderne af om mange årtier (igen, hvordan ser DK og klimaet i DK ud til den tid?)
Hvorfor ikke plante hamp i stedet for produktionsskov og lade det skov der skal plantes til natur gå 100% til natur i stedet?
Fandt denne “gamle” artikel fra “effektivt landbrug” fra sidste år. Selv effektivt landbrug kan åbenbart se ideen.
by trickortreat89
4 comments
Fordi for en politiker er hamp = hash = farligt = mistede stemmer.
Produktionsskov bidrager til mere end blot CO2-lagring. Skovene understøtter en lang række økosystemtjenester, som hampmarker overhovedet ikke kan tilbyde. Skove skaber habitater for en lang række arter, hjælper med at regulere vandkredsløb, og beskytter jorden mod erosion. Disse langsigtede gevinster er afgørende for både biodiversitet og økosystemstabilitet, som hampplantager slet ikke kan erstatte.
Desuden kan træ fra produktionsskov anvendes til en lang række varige produkter som møbler, bygninger og papir. Når træ bruges i byggeri, lagres kulstoffet i bygningerne i flere årtier eller endda århundreder, hvilket kan have en betydelig langsigtet positiv effekt på CO2-regnskabet. Hamp kan også bruges i byggeriet, men træ er et mere traditionelt og robust materiale, der er bredt accepteret i industrien.
Hamp kræver intensiv landbrugsforvaltning, herunder årlig såning, høst og mulig rotation med andre afgrøder. Skovplantning kræver langt mindre årlig indgriben, og skove kan vokse i områder, hvor landbrug kan være mindre effektivt, som i marginale jordtyper. Derudover kan skovbrug integreres i eksisterende landskabsplaner uden den samme intensive landbrugspraksis, som hampdyrkning kræver.
Der er en udbredt forståelse og accept af skovrejsning som en metode til at bekæmpe klimaforandringer. At overbevise både politikere og offentligheden om at erstatte skov med hamp kan være en stor udfordring, især i et land som Danmark, hvor skovtraditionen er dybt forankret.
Vi skal også tænke på internationale målsætninger: Danmark har allerede sat ambitiøse mål for at øge skovdækningen som en del af landets klimaplaner. Ved at plante mere skov kan Danmark bedre integrere disse mål med EU’s biodiversitetsstrategi og FN’s bæredygtighedsmål. Skovene kan også bidrage til at bevare kulturelle og rekreative værdier, som hampmarker ikke nødvendigvis kan tilbyde.
Ift. isoleringen bruger vi typisk mineral/glasuld eller Kingspan (PIR-Skum) i Danmark, fordi det er lettere tilgængeligt, har bedre brandsikkerhed og tilbyder en bedre isoleveringsevne med en lavere lambdaværdi. Det er let at arbejde med, og passer til standard byggepraksis. Hampisolering kræver udover hele landbrugsprocessen yderligere behandling for at forvandle fibrene til isolationsmateriale. Det er en process som ikke er særligt skalerbar og etableret sammenlignet med de andre typer isolering som fremstilles industrielt igennem etablerede processer, som er meget nemmere at skalere op og standardisere. Med andre ord – Der er ikke særligt mange penge i at sælge hampisolering i Danmark.
Fordi hamp spreder sig som fuck i helvede!