
Servicemeddelelse: Jeg har idag lært, at det er muligt for en Wash World vaskemaskine at gå i stå, så det meste af udsynet fra førersædet er blokeret, og man ikke kan åbne fordørene.
Deres hjemmeside henviser til at man skal ringe til et nummer, der står på indersiden af vaskehallen… som jeg vitterligt ikke kunne se. Jeg fandt et andet nummer, som man kunne ringe til, hvor en telefonsvarer så siger at man (trommehvirvel) skal ringe til et nummer der står på indersiden af vaskehallen…. ja tak…
Nå, men jeg kan afsløre, at i den situation jeg var i, var det umuligt at se nogen numre overhovedet, men ved at kravle om på bagsædet kunne jeg til slut lokalisere et nummer. Og ringe, og få sat maskinen i gang. Det viser sig at der er fire numre, men de tre af dem var blokeret af maskinen hvis man sad på forsædet.
Jeg ved ikke hvorfor sådan et nødnummer skal være så hemmeligt, at man ikke kan finde det på deres hjemmeside. Men, nu er det i ihvertfald i min telefonbog. Skulle nogle andre være interesseret, kan jeg røbe at det er 88 44 15 55. Jeg kan ikke andet end at ønske at alle kunder får en kopi… Fordi, så sjovt er det altså heller ikke at kravle rundt i sin bil en søndag aften… Heller ikke selv om det kun koster kr. 139,- at blive underholdt på den måde.
Jeg gentager lige nummeret for en sikkerheds skyld: 88 44 15 55. Altså Wash Worlds nødtelefon. Som åbenbart er lidt hemmeligt. Det var altså 88 44 15 55. Husk ikke at sige det til nogen. Det ville have helt uoverskuelige konsekvenser, hvis den brede offentlighed bare kunne se på deres hjemmeside at nødnummeret er 88 44 15 55.
by madsdyd
7 comments
Jeg er ked af din situation. Jeg håber at Wash World giver dig en kompensation for din oplevelse, >> INDSÆT EMPATI <<.
Prøvede du at holde hornet i bunden. Så nulstiller maskinen?
Det får mig til at tænke på det anonyme lejlighedkompleks jeg engang boede i. Det gik først op for mig, at der ikke var nogen som helst kontakt oplysninger, da det pludselig begyndte at vælte ned med vand fra loftet i min lejlighed.
Prøvede du at nulstille hornet. Så bunder maskinen?
Har os prøvet at sidde fast i en af deres maskiner i en nyopført vaskehal..der var ingen der tog den da jeg ringede til nummeret, og maskinen stoppede ikke da jeg dyttede med hornet, trods skilt der sagde den ville.
Skal aldrig nogensinde i en vaskehal der står Wash world på igen!
Jeg kender godt det nummer, efter en af deres maskiner gik amok og tævede min forrude ihjel… og nødstoppet ikke virkede. Aldrig mere vaskehal 🤯
“Ugyldigt nummer” hvis man ikke ringer 0045 foran. Føj de burde skamme sig