Jeg har lidt svært ved at forstå hvad politikerne tænker. Det er som at tisse i bukserne for at holde sig varm et øjeblik for derefter at blive endnu mere nedkølet.
Fra mit perspektiv inden for murene er det i hvert fald helt klart, at reformarbejdet er forhastet. Vi havde for nylig et informationsmøde på fakultetsplan, og der var bare det ene gode spørgsmål efter det andet, hvor svaret var “det ved vi ikke endnu.” På nogle af dem var svaret vitterligt noget i retning af “vi håber kandidatudvalget kommer med en magisk løsning.”
Jeg havde en vis optimisme, da reformen blev vedtaget i en lidt mere moderat version end de først foreslog. Men nu ligner det at det bliver den fadæse, man forestillede sig i starten.
Lad os tage undervisnings- og forskningstid væk fra vores forskere og få dem til at bruge en enorm mængde af deres produktivitet på at implementere en reform, som gør, at vi uddanner mindre kvalificerede og konkurrencedygtige kandidater! Det bliver jo ikke vores problem, vi går på pension inden for de næste 15 år alligevel, så det bliver vores børns generation, der skal håndtere konsekvenserne af vores fuckups og kortsigtede visionsløse spareøvelser, som ikke har noget belæg i empiri eller virkeligheden. Who cares?
Lad os bare tage vores tredje ferie i år og bruge værdien fra vore forældrekøb til at ligge et købstilbud på sommerhus nummer 2, mens vi sender nogle passivt-aggressive beskeder til vores børn om at vi forventer børnebørn snarest.
* Boomer-politikere, sandsynligvis
Jeg forventer en eller anden form for genåbning og justering, men som humanist frygter jeg, at det formentlig kommer til at betyde, at man fjerner endnu flere studiepladser fra humaniora, end man allerede lægger op til i den nuværende reform, fordi man så kan undgå at fjerne studiepladser på de mere erhvervsrettet uddannelser.
Videregående uddannelsesinstitutioner bør privatiseres. Det er helt utroligt hvor meget kaos der opstår når politikere har fuld kontrol over alt der omhandler uddannelse. Det skaber mistrivsel hos både studerende og ansatte.
5 comments
Man bliver så træt, det er så dumt.
Jeg har lidt svært ved at forstå hvad politikerne tænker. Det er som at tisse i bukserne for at holde sig varm et øjeblik for derefter at blive endnu mere nedkølet.
Fra mit perspektiv inden for murene er det i hvert fald helt klart, at reformarbejdet er forhastet. Vi havde for nylig et informationsmøde på fakultetsplan, og der var bare det ene gode spørgsmål efter det andet, hvor svaret var “det ved vi ikke endnu.” På nogle af dem var svaret vitterligt noget i retning af “vi håber kandidatudvalget kommer med en magisk løsning.”
Jeg havde en vis optimisme, da reformen blev vedtaget i en lidt mere moderat version end de først foreslog. Men nu ligner det at det bliver den fadæse, man forestillede sig i starten.
Lad os tage undervisnings- og forskningstid væk fra vores forskere og få dem til at bruge en enorm mængde af deres produktivitet på at implementere en reform, som gør, at vi uddanner mindre kvalificerede og konkurrencedygtige kandidater! Det bliver jo ikke vores problem, vi går på pension inden for de næste 15 år alligevel, så det bliver vores børns generation, der skal håndtere konsekvenserne af vores fuckups og kortsigtede visionsløse spareøvelser, som ikke har noget belæg i empiri eller virkeligheden. Who cares?
Lad os bare tage vores tredje ferie i år og bruge værdien fra vore forældrekøb til at ligge et købstilbud på sommerhus nummer 2, mens vi sender nogle passivt-aggressive beskeder til vores børn om at vi forventer børnebørn snarest.
* Boomer-politikere, sandsynligvis
Jeg forventer en eller anden form for genåbning og justering, men som humanist frygter jeg, at det formentlig kommer til at betyde, at man fjerner endnu flere studiepladser fra humaniora, end man allerede lægger op til i den nuværende reform, fordi man så kan undgå at fjerne studiepladser på de mere erhvervsrettet uddannelser.
Videregående uddannelsesinstitutioner bør privatiseres. Det er helt utroligt hvor meget kaos der opstår når politikere har fuld kontrol over alt der omhandler uddannelse. Det skaber mistrivsel hos både studerende og ansatte.