Det er en mærkelig situation, hvor blåstemplingen af Sharialov har været til muslimske kvinders fordel.
> Dermed er de muslimske kvinder, der før har fået myndighedernes stiltiende hjælp, nu ladt i stikken, mener Jesper Petersen [islamforsker og lektor ved Københavns Universitet.]
> For selvom at Udenrigsministeriet har handlet imod loven, så kan de samtidig have hjulpet kvinder ud af ægteskaber, som de ikke længere ønsker at være i.
> – På den måde har den her praksis jo faciliteret, at en del kvinder er kommet forholdsvist let ud af nogle meget vanskelige situationer, lyder det fra islamforskeren.
> – Jo, det kan man godt mene. Min pointe er heller ikke, at de skal gøre det. Min pointe er, at vi bliver nødt til at hjælpe de her kvinder på en eller anden måde. Når Familieretshuset siger, at nu vil vi ikke henvise mere, lader man kvinderne i stikken, siger Jesper Petersen.
> – Nu får kvinderne jo ikke nogen hjælp.
Og som Petersen siger i denne artikel:
> – Det er dog vigtigt for mig at understrege, at jeg hverken mener, at Familieretshuset skal henvise til imamer eller at Udenrigsministeriet skal apostillestemple islamiske skilsmissedokumenter. Min pointe er, at disse sager peger på nogle alvorlige problemer, som vi skal finde alternative løsninger på.
Som jeg sagde i den anden tråd, er det enormt vigtigt, at vi, i bekæmpelsen af parallelsamfund og negativ social kontrol, gør andet, end bare stiller “hårdt mod hårdt” med alverdens forskellige former for symbolske tiltag og tom retorik.
Eksempelvis henviste jeg til, at den tidligere socialdemokratiske regering sammen med Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale Venstre, havde sørget for flere exit-boliger, og andre tiltag, der hjælper udsatte, “minoriteter i minoriteten,” til at få flere muligheder, for at slippe ud af forhold og ægteskaber, hvor de finder sig indespærret i eksempelvis et ægteskab de ikke ønsker.
Det er ikke nok at vi stiller os på bagbenene og deklarerer at vi ikke accepterer Sharialov. Vi skal ikke acceptere sharialov. Men vi er nødt til at gøre noget for meningsfuldt at bekæmpe det, og det gør vi ikke, ved *ikke* at gøre noget for at hjælpe de, der af egen religiøse overbevisning, indgår i eksempelvis islamiske ægteskabskontrakter.
Det kræver en aktiv og interventionistisk politik, der ikke går på kompromis med religionsfriheden, hvor vi er nødt til at afsætte ressourcer til oplysning og til exit-muligheder.
Lidt underligt at kalde det “sharia”-skilsmisser, når det er langt mere almindeligt at tale om islamiske skilsmisser – hvad de da også kalder det i artiklen (og i øvrigt også religiøse skilsmisser – der skulle nok lige være blevet brugt et par ekstra minutter på korrekturlæsning).
Det andet lød nok ikke farligt nok til at skaffe klik.
Ja, ja. Først forbyder vi skænding af religiøse tekster, nu giver vi også håndtryk på sharia-lov. Om lidt bliver det vel forbudt at sælge kød der ikke er velsignet.
Hvorfor skal det her evindelige lort hele tiden trænge sig ind i vores bevidsthed?
Religion er så retarderet, jeg simpelthen ikke kan rumme det.
Det er utroligt at vi overhovedet tillader en religion der behandler kvinder som slaver OG er anti-demokratisk.
Øhhh så der er tale om at kvinden ville skilles, manden sagde nej, kvinden fik en moské til at opløse ægteskabet og staten sagde “ok fint så”.. Hvad er det lige problemet er?
Vi lever altså i Danmark og her kan kvinder altså godt blive skilt uden mandens accept. Præcist som moskéen har faciliteret. Det virker som om at den her “islamforsker” vil foretrække at kvinder bliver i ægteskab de ønsker at komme ud af. Mon ikke det er “islamforskeren” der trænger til at komme ind i det 21. århundrede?
Det her er et perfekt eksempel på problemerne med integration som racismen i Danmark skaber. Vi har en moské som gør præcist som vi gør i Danmark, og så er det stadig galt.
Hvis moskéen havde sagt nej havde overskriften i stedet været “islamiske trossamfund tvinger kvinder til at blive i ægteskaber de vil ud af”. Der er altså ingen måde at vinde. Uanset bliver racisterne sure.
6 comments
Det er en mærkelig situation, hvor blåstemplingen af Sharialov har været til muslimske kvinders fordel.
> Dermed er de muslimske kvinder, der før har fået myndighedernes stiltiende hjælp, nu ladt i stikken, mener Jesper Petersen [islamforsker og lektor ved Københavns Universitet.]
> For selvom at Udenrigsministeriet har handlet imod loven, så kan de samtidig have hjulpet kvinder ud af ægteskaber, som de ikke længere ønsker at være i.
> – På den måde har den her praksis jo faciliteret, at en del kvinder er kommet forholdsvist let ud af nogle meget vanskelige situationer, lyder det fra islamforskeren.
I forbindelse med sagen om Familieretshuset [diskuteret her](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1fc0kk5/familieretshuset_vil_ikke_l%C3%A6ngere_henvise/) citerede [jeg](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1fc0kk5/familieretshuset_vil_ikke_l%C3%A6ngere_henvise/lm4r6i4/) også fra DR’s artikel, hvor Jesper Petersen sagde nogenlunde det samme:
> – Jo, det kan man godt mene. Min pointe er heller ikke, at de skal gøre det. Min pointe er, at vi bliver nødt til at hjælpe de her kvinder på en eller anden måde. Når Familieretshuset siger, at nu vil vi ikke henvise mere, lader man kvinderne i stikken, siger Jesper Petersen.
> – Nu får kvinderne jo ikke nogen hjælp.
Og som Petersen siger i denne artikel:
> – Det er dog vigtigt for mig at understrege, at jeg hverken mener, at Familieretshuset skal henvise til imamer eller at Udenrigsministeriet skal apostillestemple islamiske skilsmissedokumenter. Min pointe er, at disse sager peger på nogle alvorlige problemer, som vi skal finde alternative løsninger på.
Som jeg sagde i den anden tråd, er det enormt vigtigt, at vi, i bekæmpelsen af parallelsamfund og negativ social kontrol, gør andet, end bare stiller “hårdt mod hårdt” med alverdens forskellige former for symbolske tiltag og tom retorik.
Eksempelvis henviste jeg til, at den tidligere socialdemokratiske regering sammen med Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale Venstre, havde sørget for flere exit-boliger, og andre tiltag, der hjælper udsatte, “minoriteter i minoriteten,” til at få flere muligheder, for at slippe ud af forhold og ægteskaber, hvor de finder sig indespærret i eksempelvis et ægteskab de ikke ønsker.
Det er ikke nok at vi stiller os på bagbenene og deklarerer at vi ikke accepterer Sharialov. Vi skal ikke acceptere sharialov. Men vi er nødt til at gøre noget for meningsfuldt at bekæmpe det, og det gør vi ikke, ved *ikke* at gøre noget for at hjælpe de, der af egen religiøse overbevisning, indgår i eksempelvis islamiske ægteskabskontrakter.
Det kræver en aktiv og interventionistisk politik, der ikke går på kompromis med religionsfriheden, hvor vi er nødt til at afsætte ressourcer til oplysning og til exit-muligheder.
Lidt underligt at kalde det “sharia”-skilsmisser, når det er langt mere almindeligt at tale om islamiske skilsmisser – hvad de da også kalder det i artiklen (og i øvrigt også religiøse skilsmisser – der skulle nok lige være blevet brugt et par ekstra minutter på korrekturlæsning).
Det andet lød nok ikke farligt nok til at skaffe klik.
Ja, ja. Først forbyder vi skænding af religiøse tekster, nu giver vi også håndtryk på sharia-lov. Om lidt bliver det vel forbudt at sælge kød der ikke er velsignet.
Hvorfor skal det her evindelige lort hele tiden trænge sig ind i vores bevidsthed?
Religion er så retarderet, jeg simpelthen ikke kan rumme det.
Det er utroligt at vi overhovedet tillader en religion der behandler kvinder som slaver OG er anti-demokratisk.
Øhhh så der er tale om at kvinden ville skilles, manden sagde nej, kvinden fik en moské til at opløse ægteskabet og staten sagde “ok fint så”.. Hvad er det lige problemet er?
Vi lever altså i Danmark og her kan kvinder altså godt blive skilt uden mandens accept. Præcist som moskéen har faciliteret. Det virker som om at den her “islamforsker” vil foretrække at kvinder bliver i ægteskab de ønsker at komme ud af. Mon ikke det er “islamforskeren” der trænger til at komme ind i det 21. århundrede?
Det her er et perfekt eksempel på problemerne med integration som racismen i Danmark skaber. Vi har en moské som gør præcist som vi gør i Danmark, og så er det stadig galt.
Hvis moskéen havde sagt nej havde overskriften i stedet været “islamiske trossamfund tvinger kvinder til at blive i ægteskaber de vil ud af”. Der er altså ingen måde at vinde. Uanset bliver racisterne sure.