Vi snakker så meget om ligestilling men systemet bliver igen og igen udnyttet af kvinder til at straffe mænd angående deres børn, hvornår får vi løst dette problem, kvinden i denne sag skulle straffes af Højesteret end at få bopælspligt, hun har lavet en handling som er direkte farlig og man må tvivle på hun ikke yder skade på sine børn, de vil have ar på sjælen for evigt istedet for at have en far de kunne elske.
Hvornår kan vi forvente politikerne går ind og taler med store ord, at udføre direkte chikane skal straffes så den anden forælder får fuld forælder myndighed og det skal ske hurtigt, vi snakker under et 1 år.
Hvor er politiet, hvorfor har de ikke reageret på hans anmeldelse men har brugt uendeligt langt tid på hendes anmeldelser som der ikke har været hold i? Fordi hun har tydeligt udført psykisk terror mod ham, gennem at tage børnene som gidsler.
(Der er sikkert også dårlige mænd, der misbruger systemet)
by Big-Today6819
14 comments
Shit en vild nyhed. Og så i dagens Danmark hvor hveranden nyhed handler om ligestilling!
Det er simpelthen så forfærdeligt. Jeg forstår ikke hvorfor sociale myndigheder ikke ser mønstre i de her udokumenterede påstande, som gang på gang holder fædre fra at se deres børn.
Det er jo helt absurd at hendes chikane nu giver gevinst. For selvfølgelig skal de børn ikke bo hos en mand, som de ikke har set i 4 år. Men det må jo aldrig nogensinde ende, hvor det her er endt
Børn bliver svigtet af systemet – sagerne skal behandles hurtigt så chikane ikke får en effekt.
Da min mands søn på 14 år ikke længere ville bo hos sin mor pga. både psykisk og fysisk vold, lavede familieretshuset en børnesamtale. Her fortalte han yderligere om at han havde fundet joints og sagde klart og tydeligt at han nægtede at tage hjem til sin mor igen, og kun ville bo hos sin far. Familieretshuset dømte at han skulle tvangsudleveres til sin mor, inklusiv dagsbøder til min mand på over tusind kr for hver dag det ikke skete. Mor er advokat og rigtig gode veninder med en af de højtstående i Mødrehjælpen.
Den ligestilling findes slet ikke.
Det starter altså med en grundløs anklage om psykisk vold, der i første omgang stopper retten til samvær?
Det ser ud til at vi har en strukturel fejl her, som udnyttes af skilsmisseforældre i ond tro. Det var måske her, man skulle starte med at sætte ind.
Efterhånden en gammel kendt hemmelighed at mor kan anklage far for alt muligt og holde børnene væk og så få automatisk forældremyndighed fordi børnene er jo mere “trygge” ved mor.
Man overvejer ikke at barnets tarv måske er at være ved den ikke bedragende forældre..
De her historier kommer regelmæssigt frem, og det har de gjort i årtier.
Og hvergang er folk forargede, og flere gange har politikere sagt at det ikke er OK.
Og alligevel sker der ingenting. Bevares, der er da sikkert lavet nogle symbolske ændringer hist og pist, for der er lavet mange nye love og ændringer på området, fx ikke mindst ændring af navnet til ‘Familieretshuset’, etc.
Og alligevel får denne slags sager lov at fortsætte. Det er ret vildt.
For en del år siden lavede nogle en tråd herinde, med et lignende sagsforløb, og linkede til en DR dokumentar, hvor manden optog og havde lyd af indrømmelsen af kvindens chikane mod manden. Den var fra midt-90’erne eller deromkring.
30 år, *mindst*, har det stået på. Og alle er enige om det er forkert. Det er et kæmpe indgreb i mandens liv, at ødelægge mulighederne for at se sine børn.
På individuelt niveau er det en kæmpe ting der ødelægger liv. Overordnet samfundssmæssigt set betyder det så lidt, at ingen giver nok fucks til reelt at gøre noget ved det, og det finder vi alle bare helt okey-dokey.
Hvorfor bliver hun ikke melet for falsk anklage ?
Børn har ingen rettigheder i Danmark. Jeg har desværre haft med det system at gøre og min psykisk syge, manipulerende og psykisk voldelige søster havde held med at komme med den ene mere horrible beskyldning end den næste i ÅREVIS, mens børnene bare gerne ville se deres far. Til sidst sagde børnene meget tydeligt at de ønskede at bo hos FAR! Trods den ældste var fyldt 12 på det tidspunkt fik han at vide (ja, barnet fik det at vide) af dommer og børnesagkyndig at det bestemte han ikke, det bestemte de.
Han er mærket for livet (det er begge børn), men at få kontinuerligt at vide at når du bliver 12 må du selv bestemme og når han så endelig bliver 12, får han at vide at næh du bestemmer ikke en skid, tag du hjem til din uligevægtige, uhyggelige mor igen.
Det lykkedes til sidst, men med det resultat at ingen af børnene ønsker nogen som helst kontakt med deres mor. De har ikke set hende i 4 år nu og ønsker det stadig ikke.
Det system er så absurd og uhyggeligt og fyldt med mennesker der ikke aner hvad de laver, men tror de gør. Jeg er stadig rystet, jeg kommer mig aldrig over de år. Og det gør børnene og deres far heller ikke.
Hvad hvis enhver anklage forældrene imellem medfører, at børnene midlertidigt fjernes fra forældrene og placeres på børnehjem/plejefamilie. Så kommer anklagen ingen af forældrene til gode?
Og, at sådanne anklager på en eller anden måde fasttrackes, så der ikke går år før, at politiet og systemet afgør noget.
Okay, jeg er ikke overbevist om, at politikerne går i den retning.
Der er ikke stemmer i det. Mænd er success-objekter.
Suk.
Jeg har været udsat for det samme.
Hun holdt osse børnene fra mig, og nægtede at udlevere dem.
Forløbet tog 3-4 år, og kulminerede med at jeg trak hende i fogedretten.
Det var noget af det mest absurde jeg har oplevet, kort og godt så spurgte Fogedretten hvad problemet var.
Jeg svarede : “hun nægter at udlevere børnene til mig”.
Dommeren spurgte moderen om det virkelig kunne passe?
Moderen svarede “nej da”.
Så kunne jeg så forklare at hver gang det var min weekend så var børnene syge.
Så spurgte dommeren om jeg ikke havde fået tildelt en erstatningsweekend, hvortil jeg svarede “joh, men hvad nytter det når hun så bare siger de er syge dér”.
Dommerens svar var “jamen så skal du jo bare have en ny erstatningsweekend”.
Hvor jeg så svarede “hvad nytter det når hun blot nægter at udlevere dem der ligeså..?0
Det er kort og godt humlen ved systemet.
Den der er villig til at udnytte systemet og skade børnene plejer at vinde.
Der er så mange rettigheder der er rigtigt gode hvis der er tale om 2 rationelle velfungerende voksne mennesker. Systemet er ikke gearet til når den ene part ikke er.
Min eks søgte samvær efter en lang pause, blev bevilget overvåget samvær. Hver onsdag kørte jeg ungerne, hver onsdag dukkede han ikke op. Efter 2 1/2 måned blev det stoppet på min foranledning, det bruger han som argument for jeg stoppede samvær og havde myndighederne på min side.
( Vil indskyde at den pædagog havde dem når deres far burde være der var vanvittigt dygtig, lavede regnbue farvede pandekager og lunede brik kakao så det blev til varm kakao. Hvis hun ikke havde været usædvanligt fantastisk havde prisen for mine unger været så meget højere)
Nu er mine voksne ( næsten, den lille fylder snart 18) Han blev gift igen og mistede interessen for samvær, så har det på afstand. Men har tudet af frustration fordi den her vi kan ikke gøre andet end følge reglerne metode ødelagde så meget for mine unger.
Jeg har aldrig “turde” ikke følge reglerne. Hvilket nok har sat mine børn mere i klemme end det burde.
Der er høj konflikt samværs sager, om det er pga mor eller far er underordnet, børnene taber uanset hvad. At de voksne burde være voksne nok til det ikke sker ændre bare ikke på at sådan er virkeligheden ikke.
Det er nok ikke dyrere at samle høj konflikt sager under en instans der både ved og kan noget mere end det er når sager køre i årevis uden løsning.
Færre rettigheder til forældre, flere til børnene. Børn har mere ret til egnede forældre end forældre har ret til deres børn.