
En ven fortalte mig for et par dage siden, at han var begyndt til noget træning og nu skulle til selv at undervise lidt. Han inviterede mig til et foredrag i næste uge, hvor der ville være en gratis proteinbar og -shake, no big deal so far. Så spurgte jeg, bare af nysgerrighed, om han fik nogen penge for at undervise. Jeg kan ikke huske hvad han svarede ifm undervisning, men han nævnte at han kunne tjene penge på at sælge barer og shakes. Her begynder alarmklokkerne at ringe.
Jeg spurgte om der var en hjemmeside, jeg kunne se, og han viste mig den her: https://fitchallenge.dk/. Jeg så hurtigt Herbalife-logoet i hjørnet (hvis du er på mobil skal man vist lige trykke på drop-down menuen i højre hjørne for at se det), og tænkte, at det havde jeg hørt om i forbindelse med netop pyramid schemes (mere præcist i denne video af John Oliver: https://www.youtube.com/watch?v=s6MwGeOm8iI). Jeg stillede en række ledende spørgsmål, blandt andet om han også skal få dem han personligt underviser til at sælge varer. Jeg kan ikke huske det med sikkerhed, men jeg tror han sagde ja.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Tror ikke han prøver at hverve mig, for jeg tror ikke helt han forstår hvad det er. Han er bare ret naiv og godtroende. Bør jeg sige noget til ham? Hvis ja, bør jeg blot oplyse ham om mine bekymringer, eller skal jeg direkte sige “stop med det der”? Jeg er imod den sidste mulighed, for jeg er ikke 100% sikker på at det er et pyramid scheme, og selv hvis det er, er det jo ikke sikkert at han kommer til at miste penge (eller er det? Ved ikke noget om Herbalife i Danmark). Men for mig ligner det der træningsprogram på hjemmesiden en “front” til at hverve sælgere til Herbalife. Især fordi det kun er 199 kr for 16 timers undervisning. Det foregår vist også udenfor på sådan nogle offentlige træningsanlæg i en park, så det er ikke i et træningscenter eller noget.
Hvis der er nogen med erfaring eller viden om alt det her, vil jeg være meget glad for nogle råd.
24 comments
Du kan foreslå ham at se Betting On Zero på Netflix som omhandler Herbalife.
Har oplevet lignende. Blev engang inviteret til hvad der viste sig at være et pyramide/MLM rekrutteringsmøde af en kammerat som sammen med nogle andre havde besluttet sig for at gå all in. Der dukkede et par op i BMW, flot tøj og dyre ure (Kæmpe
Red flag) som ville have os til at sælge kaffekapsler. Ikke bare en almindelig kaffe men en kaffe lavet på bønner der kunne kurere alle tænkelige sygdomme naturligvis. Jeg var tilsyneladende den eneste tilstede den dag der kunne se at det var et scam, da jeg som den eneste ikke tilmeldte mig.
Min svar, sig det til ham og overtal ham til at droppe det. If it walks and talks like a duck it probably is…
Du kan evt vise ham denne folder:
https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/46476/2016-vejledning-om-multi-level-marketing-pyramidespil-november-2013.pdf
Hvor der bl.a. står det her:
“Under afholdelse af hvervemøder eller informationsmøder må arrangørerne ikke benytte sig af massiv psykologisk påvirkning for at fremme det indtryk, at man som deltager kan tjene mange penge i løbet af kort tid.
En sådan massiv psykologisk påvirkning vil være i strid med god markedsføringsskik efter markedsføringslovens § 3 og/eller god erhvervsskik efter markedsføringslovens § 4.
Hvis arrangørerne hovedsagelig inviterer unge under 18 år, kan der være tale om socialt uansvarlig markedsføring i strid med markedsføringslovens § 3 og § 11.
Invitationen til et hvervemøde skal tydeligt angive formålet med mødet.”
Tjaeh, den er lidt svær – hvis han virkeligt er helt uanende om hvad han har bevæget sig ud i, så syntes jeg godt du kan tage snakken.
Hvis ikke – og hvis han allerede nu er helt overbevist om det er det han skal lave resten af livet, så ville jeg ikke bruge min tid og energi på det (medmindre du selvfølgelig ser en mulighed for at ændre hans holdning – den er bare farlig at tage op syntes jeg).
Havde selv en kammerat som inviterede mig ud til en kop kaffe. Vi havde ikke set hinanden i 2 år efter studiet, og hans invitation var vitterligt bare “skal vi ikke catche op over en kop kaffe? Jeg har også gang i et par ting, og kunne godt bruge en at sparre med”.
Da jeg ankom, sad der en langhåret karl-smart type med en iPad. Den iPad indeholdt det jeg umiddelbart selv syntes var det mest vanvittige pitch ever. Jeg har ALDRIG set en mand køre fingeren så hurtigt rundt på skærmen og zoome ind og ud på diverse trin, titler og lønniveauer. Det var helt i hegnet.
Mødet endte med jeg takkede nej til at komme til et seminar. Jeg fortalte dem, at det var et pyramidespil, og da salgspersonen nægtede, så gav jeg ham 2 hurtige links jeg fandt mens jeg var på toilettet (fra respekterede kilder). Dernæst holdt han sin kæft og gik afsted skuffet og slukøret. Jeg fortalte min kammerat, at jeg syntes han skulle skynde sig væk fra en sådan type af person – og at han i øvrigt ALDRIG nogensinde igen skulle invitere mig med på et “bagholds-salespitch” med begrundelsen at han bare ville have en kop kaffe og catche op.
Det var en af de mest pinlige og akavede situationer jeg har været i i de 15 minutter det varede. Og – det er her jeg mener, at den er svær. Jeg kunn etillade mig at sige de ting til min kammerat, fordi han blot var en perifær ven, og ikke en af mine nærmeste. Havde det været det, så ved jeg nærmest ikke hvordan jeg skulle have startet samtalen om pyramidespillet, fordi jeg ikke ønsker at træde på deres følelser/overbevisning (men samtidig føler mig forpligtet til at nævne hvad de er igang med).
Held og lykke 🙂
PS: Vi ses i øvrigt ikke mere – han var overbevist om det var vejen frem, og har de sidste 6 år kørt frem og tilbage mellem diverse pyramidespil. Slutteligt indså han sine fejl – opgav, og arbejder nu fuld tid i Fakta som manager (jeg er glad på hans vegne!).
Der er også /r/mlm hvis man vil dykke mere ned i det.
Du skal 100% konfrontere ham med det – det kan man sagtens gøre uden at være nedladende. Min eks-kæreste blev på et tidspunkt påduttet at købe sådan noget af en “personlig træner”, hun ellers havde tillid til. Husker ikke præcis om det var Herbalife, eller et andet velkendt MLM. Men jeg fortalte hende det i hvert fald, stille og roligt, at jeg var bekymret om hvorvidt hun blev svindlet – for hun ville jo virkelig gerne leve sundere.
I sidste ende leverede hun tingene tilbage og krævede pengene refunderet. Og jeg jublede lidt indeni.
Sjovt at hvis man søger så siger herbalife at de ikke er. Mens factsaboutherbalife siger at meget få nogensinde laver penge på det.
Herbalife er sat op som pyramide så jo. Og han kommer ikke realistisk til at tjene penge på det.
Vi er en tæt vennekreds på 3, hvor den ene af os blev suget ind i et pyramidespil omkring telefon og internet abonnement.
Han fortalte os lidt om hvad det var, vi sagde til ham at det lød sku som et pyramidespil, og stillede så spørgsmål til hvordan det hang sammen, konkluderede med, nej tak det er et pyramidespil det der.
Han holdte ved det i en måneds tid, og kom så tilbage og sagde at vi havde ret.
Det kommer vel an på hvordan jeres forbindelse er, men det virkede fint for os med ‘dude det er et pyramidespil det der’, snakke lidt om det og så gå videre til et andet emne.
Jeg mindes at have set et par af denne type posts på /r/antiMLM/ selvom det godt nok er lang tid siden jeg sidst har været på det sub. Måske du kan få nogle idéer til hvordan man tackler sådan en situation på en rationel måde der?
Tjek podcasten the dream ud. Den går det ret godt igennem i sæson 1. Men vær opmærksom på at den er meget amerikansk.
https://podcasts.apple.com/us/podcast/the-dream/id1435743296
Herbalife er noget fanden har skabt. Muligt at produkterne er ok, det ved jeg ikke, men deres forretningsmodel er det værste.
Har haft 3 gange “fornøjelsen” af at “frikøbe” nogen der faldt i fælden.
Hold dig langt væk fra MLM og speciel Herbalife.
Herbalife er forfærdeligt. De eneste, der tjener på det, er dem i toppen. De bliver rige på, at andre udnytter og presser deres venner og familie til at købe det lort.
Jeg kender 2, der uafhængigt af hinanden faldt i kløerne på dem, og begge endte med at tabe penge på de, samtidig med at de drev deres omgangskreds til vanvid. En tredje bekendt faldt i med et lignende koncept med samme resultat. Jeg ser ham ikke mere, fordi han endte med at holde salgstaler hver gang, vi sås.
Jeg synes, du bør advare ham, men lad være med at bebrejde dig selv, hvis han ikke lytter. Gør det også klart fra start af, at han ikke skal prøve at prakke produkterne af på dig, ellers slipper du aldrig for at høre om dem, hvis han først bliver suget ind.
GØR DET IKKE!
Jeg faldt i den fælde, som var dyr og hjalp lidt i kort tid, men det hele røg på igen.
Det er pyramidespil.
Da jeg læste på AAU i tidernes morgen fik en del(hvis ikke alle) elever på basis fakultetet for ingeniører en email med et jobopslag om et internationalt studiejob. Faktisk OK betalt(så vidt jeg husker, i mailen), man skulle blot møde op til en orientering på selve universitetet(altså, i de lokaler vi havde undervisning i). Eftersom vi fik det på vores studiemail og blev afholdt på Aalborg Universitet troede vi jo at det var halv-officielt gennem universitetet.
Vi møder vel en 50 mennesker op.. Der bliver præsenteret slideshow for den helt store guldmedalje. Ingen af os fattede reelt set hvad jobbet var, eller produktet(jeg mener det var en satellite fastnet-telefon? Og nej, det her var ikke i 1991.. Det var i 2010..). Sjovt nok kostede telefonen en halv arm og du kunne blive MILLIONÆR på at sælge skidtet. Ham og hende der præsenterede var selv i jakkesæt og snakkede om deres store biler.
The catch: Nå ja. Du skulle ligge 10.000 for at få “jobbet’, til gengæld kunne du rekruttere folk til at arbejde “under” dig og få en bid af deres lagkage.. Ja, du har lugtet luntet.
En friskere gut end 20-årige mig rakte hånden op og spurgte om det ikke var pyramidespil. Manden i hurtigkneppersko skiftede mine og blev pænt sur. Han sagde at der ville være pause, og alle der havde lyst til at høre mere kunne blive efter. Jeg tror desværre en sjæl eller to blev siddende.
Universitetet var ikke begejstret da hvad jeg tænker en god håndfuld studerende skrev til dem, at deres lokaler blev brugt i halv-officielt anliggende til at shanghaie studerende til pyramidespils-virksomheder.
Anyway, en anekdote. De mennesker er hajer. Hold dig væk.
Du kan få masser af skræmme historier og gode links fra
r/antiMLM samt r/mlmstories/.
Derudover burde han læse [denne](https://ellebeaublog.com/2017/08/04/tales-from-former-huns-emilys-ann-summers-fiasco/) og [denne](https://mlmtruth.org/2017/11/30/emilys-ann-summers-fiasco-my-mlm-experience/)
Tag ikke med og måske vis ham lidt af de forskellige ting folk har foreslået.
Min mor blev lokket til at joine herbalife da jeg var omkring 14-15, brugte derefter alt for mange penge på det. Som i 100.000 delen, prøvede også få mig med, men jeg faldt heldigvis aldrig for dem, heller ikke mine søskende.
Det endte så også med at være en del af grunden til mine forældre blev skilt, cirka 2-3 år efter hun startede med det.
Hun faldt heldigvis fra et par år efter, men så kom zinzino (kaffe og olie?)
Idetmindste smager kaffen i denne MLM godt…
Min mor er desværre en svag sjæl med sådan noget her.
heldigvis er hun også god til at komme op igen, så hun når aldrig bunden.
men jeg har set og hørt om nogle ret forfærdelige måder folk ender deres MLM rejse, både med vild gæld og ødelagte forhold.
Det kan virkeligt ende grimt…
Hvordan kan du lave så lang en post baseret på en samtale hvorunder du tydeligvis ikke hørte efter? 😀
Når noget lyder for godt til at være sandt. Ja så er det også.
https://factsaboutherbalife.com/the-facts/the-herbalife-pyramid-scheme/
Det kapitalistiske samfund er allerede et pyramidespil.
Du skal bare sige nej tak til at sælge hans ragelse. Længere er den ikke.
Du er ikke forpligtet til at retfærdiggøre hvorfor du siger nej. Du er ikke forpligtet til at give ham muligheden for at overbevise dig.
Altså, som udgangspunkt er ideen med MLM, fra lederens side, at alle udenfor de allerøverste sfærer aktivt *taber* penge. Så jo, som udgangspunkt er der ret gode chancer for, at vedkommende vil miste penge på det. Som du nok har lagt mærke til, da jeg antager at du har set John Olivers video, så handler det jo om at flytte penge fra de nedre medlemmer til de øverste. Jo længere ned du kommer, jo mere vil du miste. For at fåtal vil det måske kunne løbe rundt i en periode, men der er stort set ingen udenfor den absolutte top, der står til at tjene noget som helst på det.
Det er jo umuligt at sige, hvad du skal gøre; det er op til dig. Jeg ville *personligt* mene, at du *bør* sige fra overfor det, på så gennemtrængende en maner, som du kan præstere. Jeg ville personligt forklare vedkommende, at jeg synes, at det er en enormt dum ide, at blive involveret i den slags, for det er ganske enkelt ikke en reel forretningsmodel. Der vil nok være nogle, der kan argumentere for, at det *teknisk set* ikke er svindel, men det er i så fald så tæt på, som noget kunne være.
Han prøver at hverve dig. De nemmeste at hverve er vennerne.
Nu ved jeg ikke om det kan hjælpe din ven, men YT kanalen illuminaughtii lave nogle gode videoer om MLMs og har også nogle om herbalife
https://youtu.be/eq9eCJBW74Q
https://youtu.be/QGNN8xbsKP8
Der er også andre.
“It’s not a pyramid scheme – it’s a Triangle of Opportunity”