Middelklassen i storbyen har ikke længere råd til et sted at bo. I stedet vasker de hænder i håndsæbe til 300 kroner

by KarmusDK

13 comments
  1. Fantastisk portræt af Havremælkseliten i Amsterdam – en politisk korrekt ungdomsgeneration, som har opgivet den politiske aktivisme og faglige kamp til fordel for materialisme, identitetspolitik og individualistiske statussymboler.

    (Gratis link.)

  2. Lyder til bare at være endnu en bekræftelse i, at hvis nogen brokker sig over, at de ikke har råd til at leve længere, at så skal man bede dem om et kontoudskrift og gå den igennem – for det er nærmest altid med garanti, at de prioriterer forkert.

  3. Synes man skal passe lidt på med hvilke årsagssammenhænge man trækker op her. Det er jo rigtigt at mange i storbyerne aldrig får råd til at købe deres lejligheder, og at de køber bagværk og håndsæbe til priser der ville forarge deres forældre ude i provinsen. Meeeen…det er jo ikke *fordi* at bagværk fylder lidt ekstra i budgettet, at de ikke har råd til deres lejlighed. Det er fordi priserne på ejendom i byerne er eksploderet, og fordi arbejdsmarkedet byder på langt flere prekære korttidsansættelser der gør det svært at få lov at låne.

    Ellers ved jeg ikke om jeg synes analysen i artiklen er synderligt dyb – ja, havremælk og naturvin er generationsmarkører i dag, ligesom Lacoste eller Beatleshår var det for tidligere generationer. *What else is new?* Det er da altid sjovt at skyde lidt på hipstere i storbyen, men man kunne jo også skyde på dem i provinsen der ukritisk overtager storbyens trends med fem-ti års forsinkelse – i dag er en *latte* jo ikke en hip storbydrik, det er sådan noget man køber på Espresso House i Herning Storcenter efter man har været i Vero Moda og købe billige udgaver af de designs Københavnerne gik med for nogle sæsoner siden.

  4. Godt at vide at jeg kunne have boet på 120 kvm i København hvis bare jeg ikke købte havrenælk til 15 kroner literen og en Dyson der vel koster mig ca 50 kroner om måneden fremfor en ringere støvsuger. Ærgerligt at tænke på her i Nordjylland nu men hvad kan man gøre.

  5. Ny avocado og dyr kaffe bortforklaring på
    – Stigende økonomisk ulighed
    – Forskel på realløn stigning og boligpriserne
    – At middelklassen også godt må bruge penge på noget de kan lide og samtidigt godt må kunne købe bolig.

  6. Vores generation slipper aldrig for den dér avocadotoast-anklage, gør vi? Glæder mig til at få at vide at det er min egen skyld at jeg ikke har råd til en plads på plejehjemmet fordi jeg køber for dyr en bridgeblanding.

  7. Så flyt lidt uden for byen, eller få et bedre betalt arbejde. Vi kan ikke alle bo, hvor alle vil bo.

  8. Hvorfor ikke vaske hænder i håndsæbe til 300 kroner, når man bor i et hus til 3 millioner kroner, tjener 300.000 kroner om måneden, har 3 tidligere ægteskaber bag sig og 3 voksne børn, og i øvrigt er bedøvende ligeglad med det hele?

  9. Jeg kan faktisk ikke huske jeg nogensinde har købt en advocado. Måske smagte jeg en i en salat i forbindelse med en tilfældig fødselsdag hvor der var helstegt pattegris, men ellers ikke. Alligevel høre man ret om de her advocadoer..

  10. Hold kæft en latterlig artikel.

    Én ting er, at det, som alle andre har påpeget, er en gentagelse af den oldgamle traver, om at et fordrejet hverdagsforbrug er årsagen til unges økonomiske udsathed. Som /u/MadsenFraMadsenOgCo siger, så er det mest af alt en bortforklaring for unges faldende velstand, et boligmarked i ruiner, osv. osv. *Politikens* borgerlige indignation rækker kun til de strukturer, der ikke stiller spørgsmålstegn ved det borgerlige samfunds konsekvenser.

    En anden ting er anklagerne mod nuværende ungdomsgenerationers markører, men at lade som om, at det er noget nyt, er jo latterligt. Vi har haft begreber som *radical chic* og et begreb om mode i mange år. Hverken Kooyman eller Korsholm når dybere i analysen, og man ender med en puritansk (i det hollandske tilfælde nok nærmere calvinistisk end lutheransk, så du kan ånde lettet op, /u/WolfeTones456,) kritik af *hvad* der forbruges, og det overfladiske udtryk forbruget tager, uden at undersøge spørgsmål om kapital, om det spektakulære, uden at stille spørgsmålstegn ved skabelsen af forbrug, af kulturel ensretning, osv. osv. Hvis ikke man vidste bedre, kunne man håbe, at forfatterne nærmede sig en Heidegger-agtig kritik (nazisten Heidegger,) men ikke engang den retning ser vi argumenterne trække i.

    At OP så selv laver, i sin egen kommentar, en selvmodsigende pointe om at politisk aktivisme og faglig kamp er erstattet af … identitetspolitik, forstår jeg ikke. For Korsholm er i hvert fald ikke inde på det, og den umiddelbare udvikling i Europa (og i resten af verden,) går den modsatte retning. Vi ser stadigt flere gadeprotester, demonstrationer, manifestationer, og blokader. Vi ser flere strejker, flere vilde strejker, og vi ser flere der går på gaden for store sociale spørgsmål, som eksempelvis den grønne omstilling og modstand mod krig. Det virker mest af alt som en boomeragtig kommentar.

  11. Folk herinde ville være i chok hvor meget bedre Amerikanere lever end danskere. Vi skal nok vågne op en dag..

  12. Hvorfor er den artikel så irriterende sat op… Er den tilgængelig som brødtekst?

    Eller nogen som kan lave en opsummering? Er det et eksempel på ‘Doomspending’ hvor man køber de “luksusprodukter” man kan få, f.eks. lækker håndsæbe – fordi det man drømmer om (egen bolig) er uopnåeligt i den økonomiske situation de befinder sig i?

Leave a Reply