
Jeg har fået lavet nyt badeværelse i min lejlighed på 4. sal igennem total entreprise. Entreprenøren undersøger om der skal laves noget fra underboen. Det konkluderer han der ikke skal. Alt er godt.
2 år senere skal underboen flytte og skal brandsikre deres loft på badeværelset, op mod mig. Det resultere i at de river deres sænkede loft ned, hvilket synliggøre en brandfare og en masse andet byggesjusk ved rørene på mit badeværelse.
Jeg klager til ankenævnet men den slags tager tid, og i og med andelsforeningen står med en brandfare mellem vores etager vil de have lavet det hurtigts muligt. Det kan man jo godt forstå. Hvis nogen piller ved beviserne for byggesjusk, så giver ankenævnet ikke medhold og dækker regningen.
Hvor står jeg i det her? Hvis andelsforeningen synes det går for langsomt og går i gang med at brandsikre så fjerner de jo beviserne. Derudover så har de gjort det klart at jeg skal betale regningen, som der allerede er tilbud på. 77.000 kr. Kan det virkelig være rigtigt at de kan fjerne beviserne og så sende mig en regning på det udførte arbejde til mig?
Hvem skal gøre hvad? Det eneste jeg føler jeg kan gøre her er at klage igennem ankenævnet og lade det gå sin gang, men det løser ikke brandfaren nu og her.
Andelsforeningen og jeg snakker godt sammen, men det ændrer ikke på at de tillægger mig ansvaret for det hele.
EDIT:
Advokat er ikke så attraktivt i første omgang. Det kan være det ender med det. Den her post skulle også gerne give mig et indblik i hvor fucked jeg kan blive med en advokat på. For en advokat er dyr. Potentielt meget dyrere end bare at betale regningen.
EDIT:
Her er klagepunkterne
Jeg har bemærket at til støbningen af etageadskillelsen mellem 3. og 4. sal er aldeles mangelfuld i udførelsen.
Når man har fjernet poser, brandskum og div. gipsplader i etageadskillelsen er der kun gulvfliser tilbage på 4. sal.
Bøjningen i toilettet i 110mm på afløbsinstallationen er udført i plastrør som pvc rør Denne bøjning skal være udført i ikke brændbare rør, som metal. Arbejdet er ikke udført i henhold til Brandbestemmelser i bygningsreglementet.
EDIT 3:
12 comments
Overvej en advokat
Kontakt en advokat hurtigst muligt.
De kan ikke iværksætte arbejde på din regning. Så hvis de påbegynder arbejdet (og dermed fjerner beviser mv.), så skal de selv afholde udgiften.
Edit: hvis ikke du får noget ud af at gå til ankenævnet, så kontakt advokat ift. stævning af entreprenøren (evt. kontakt dit forsikringsselskab for at finde ud af, om bistand er dækket af retshjælpsforsikringen). Men du skal nok indstille dig på, at du kommer til at skulle betale gildet.
Brand sikring i etage adskillelse er ikke dit ansvar med mindre du (evt som bygherre) har ændret på konstruktionen i forbindelse med renoveringen. Nye Rør gennemføringer og lign skal have montere brand lukninger, men det koster ikke 77k. Du er kun ansvarlig for de bygningsdele der er tilføjet ejendommen,
[deleted]
>Entreprenøren undersøger om der skal laves noget fra underboen. Det konkluderer han der ikke skal. Alt er godt.
Hvor dybdegående blev forundersøgelsen lavet? Typisk siger man at de ikke kan stilles til ansvar for ting der kræver at åbne op, men det står vel i deres rapport?
>Det resultere i at de river deres sænkede loft ned, hvilket synliggøre en brandfare og en masse andet byggesjusk ved rørene på mit badeværelse.
Hvori består brandfaren, og hvad er det konkret de har lavet forkert?
>Jeg klager til ankenævnet men den slags tager tid, og i og med andelsforeningen står med en brandfare mellem vores etager vil de have lavet det hurtigts muligt.
Dumt spørgsmål, har du snakket med håndværkeren?
> Kan det virkelig være rigtigt at de kan fjerne beviserne og så sende mig en regning på det udførte arbejde til mig?
Nu kender vi ikke sagen konkret, men det kan de som udgangspunkt godt. Lige så snart vi snakker ting der repræsenterer en risiko for foreningen, så har de stort set fri process i forhold til at udbedre forholdene.
>Andelsforeningen og jeg snakker godt sammen, men det ændrer ikke på at de tillægger mig ansvaret for det hele.
Når dagen er omme, så er det også dit ansvar at holde det i orden, men er det ikke muligt at lave en midlertidig løsning?
Du kan ikke være den første i DK, som står med en sag der ligner denne.
Derfor må jeres Administrator have kontakt til advokat som kan yde juridisk rådgivning – og finde cases frem som ligner jeres.
De må kunne vejlede jer i dette – og guide jer igennem en handlingsplan.
1: det er i hvert fald ikke dit ansvar at der er mangelfuld brandsikring mellem etagerne. Det bør da være ret tydeligt det er andelsforeningernes ansvar. De er vel i øvrigt også forsikret mod den slags?
2: hvis den eneste fejl i dit badeværelse er et afløbsrør i plast(som skulle være i metal), så kan det vel ikke koste alverden at få skiftet ud?
Jeg ville meddele din andelsforenigen – skrifteligt – at du ikke er enig i deres udlæg hvori de vil have dig til at betale den regning på 77.000. Du kunne måske tage fat i en byggerådgiver som har erfaringer med andelsboliger. Det kan være det koster lidt at få dem ud og kigge på sagen, men det kan nok være med til at afklare evt skyldsspørgsmål.
> EDIT: Advokat er ikke så attraktivt i første omgang. Det kan være det ender med det. Den her post skulle også gerne give mig et indblik i hvor fucked jeg kan blive med en advokat på. For en advokat er dyr. Potentielt meget dyrere end bare at betale regningen.
Det er ikke sådan det fungerer, når du snakker med en advokat.
Du starter med at finde en, der arbejder med den slags. Og så ringer du ham op, og i aftaler et møde, hvor i gennemgår sagen. Det tager oftest en lille time, og koster ~3.000 kr.
Nogle gange meget mindre, hvis han hurtigt siger, fuck that shit, du hænger på den, du har ikke en chance, og jeg kan ikke hjælpe dig.
Så fortæller han, hvad han mener, hvad chancerne er for at vinde et evt. retssag. Han fortæller, hvad han vil foreslå du/han skal gøre. Og han vil fortælle, hvad de forskellige muligheder koster.
Mit gæt er -hvis han mener du har en god sag- at han foreslår at sende et brev på dine vegne og minder dem om X, Y og Z, og ud fra deres svar, så tager i stilling til, hvad der så er smartest at gøre som næste skridt.
At få en advokat på, betyder ikke bare ‘retssag’. Det betyder oftest at man er meget mere tryg ved situationen, og får kvalificeret råd under/inden en sag kører. Det er guld værd, i de tilfælde at svaret ikke er sort/hvidt, og man må ty til random anonyme folk på Reddit. Selvfølgelig kan der være eksperter på området, men en advokat kan fjerne en stor del af bekymringerne. Og hænger lidt mere på hans svar, end en anonym redditbruger.
Du har tilgang til lettere juridisk hjælp via retshjælp dækning på din indboforsikring.
Så ring til dit forsikrings selskab i første omgang.
Du bør have adgang til advokathjælp via din indboforsikring, hvilket klart virker som den bedste mulighed her.
Det tog mig alt for længe at regne ud at det var en slåfejl og ikke at du ikke vidste, hvor stor du er….