Ta' 1 for X og ingen normalpris. Er det fordi de håber kunden tror der står ta' 2 for X og synes det er vildt? Er det en ny af deres måder at antyde der er tilbud på, uden at bruge ordet tilbud, og dermed slippe for at skrive normalpris? Jeg synes det er dumt og lidt provokerende.

by HuggetZukker

25 comments
  1. Jeg tænker de håber på man ikke tænker over prisen, men lokkes af “tilbudsmærket”. Så tanken er at den er på tilbud, og at det så samtidigt må betyde et godt tilbud!

    Jeg ville aldrig drømme om at købe chokolade til den pris, men er da kommet hjem med andet jeg har tænkt sikkert var et godt tilbud og så har besparelsen i virkeligheden været minimal. F.eks. iste i føtex på tilbud til 5 kr! Ved kassen så jeg den normale pris var 5,25 kr..

  2. 40,- for en plade Marabou! Fandme en dødssynd at forsyne den med et rødt mærkat!
    Hvem er det, så jeg kan holde mig fra dem for evigt?

  3. Det er sådan noget “snyd” med de røde mærker og det ved butikkerne godt. Kundens øjne fanges af det, fordi man ved at røde mærker er = godt tilbud/billigt. Men sådan er det ikke længere.

  4. Normalpris er 44,95, så da de var på tilbud til 22 kr for 200 gr. for et par måneder siden, kan de umuligt have tjent penge på det.

  5. hvad 1 eller 2 år siden kostede de hvad 20-25kr? det er helt gak de priser…

  6. Jeg har lagt mærke til, at i tilbudsaviserne er der sjældent førpriser, kun en gul pris til at indikere et tilbud. Generelt lader det til, at der er langt mellem reelle tilbud pt. Det hele er psykologi til at overbevise os om, at vi sparer noget – uden at få en besparelse markeret. Gad vide, om det er på kanten af markedsføringsloven om vildledende markedsføring?

  7. Jeg savner lovgivning omkring skiltning i butikker.

    De bør skilte tydeligt med prisstigninger i flere måneder efter den er steget. Og det bør være ulovligt at sige “skarp pris” eller lignende.

    Der burde være tvang ved skiltning i fx 3 måneder ved prisstigning.

    Og kun tilladt skiltning ved priser der faktisk er lavere end normalprisen de foregående 3 måneder.

    I samme ombæring, kunne vi så ikke forbyde “1 for 20, 2 for 35” tilbud, og så tvinge igennem at rabatter ikke kræver en vis mængde?

    Hvis de vil lovgive imod psykiske kneb i at have [slik ved kassen](https://www.dr.dk/nyheder/indland/slik-snacks-og-sodavand-lokker-supermarkeder-skal-droppe-fristende-placeringer-lyder), hvorfor er det så tilladt at lave andre psykiske kneb som at tvinge folk til at købe mere end de har brug for?

  8. Sindsyge priser på Marabou.. Jeg så dem til 42kr i føtex den anden dag, hvor en tilsvarende plade koster 17 kr i Fleggaard..

  9. Køber ikke Marabou alligevel. Jeg ønsker ikke at bidrage til et firma der driver forretning og betaler skat i Rusland, så de (Mondelez) er på min shitliste.

  10. Jeg så de store marabou plader med creme fyld til 70kr på et tidspunkt. Jeg tænkte det var helt vanvittigt

  11. Sygt forbrugerombudsmanden ikke kan fjerne deres licens til at sælge madvarer

  12. Skarp pris, gul pris, prismatch, ta 1 for, osv. 
    Det tyrelort og de ved det. 

    Men det virker.

  13. Jeg ved ikke hvordan man redigerer OP for at tilføje detaljer, men jeg vil tilføje at jeg tog billederne i Meny Valby for en uge siden.

  14. Jeg er ret sikker på at den røde farve får folk til enten at putte en eller flere i kurven uden rigtigt at tænke over det, eller at du går hen og kigger og ender med at putte en i kurven alligevel.
    Den røde farve får vores opmærksomhed og de fleste mennesker vil enten bare snuppe en fordi “hov den var der, ej den skal jeg liiiige have med” eller fordi de slet ikke tænker over det.
    Hvis du går hen og kigger efter et tilbud og ser dette, håber de så din viljestyrke er så lav at du tager en med alligevel.

    Det handler om at trække opmærksomhed og skabe et impulskøb.
    De fleste mennesker vil lave et par impulskøb når de er ude og handle også folk der leder efter rabatter og billige varer, så butikkerne bruger alle knep de kan til at skubbe dig ud i impulskøb, om det er tilbud, rabatter, gule og røde prisskilte, klogt placeret varer osv osv.

  15. POV: Du er i Meny/Føtex/Kvickly… Bare gå til Rema/Netto/Lidl/365 og køb to til den pris 🤷🏻

  16. Det er på grund af markedsføringsloven, at før-pris og besparelse ikke nævnes. Det må man nemlig ikke, hvis varen har været på tilbud inden for de seneste 4 uger (så vidt jeg husker). Derfor er 39,95 kr. faktisk bare “normalprisen”, og derfor tangerer det i min optik vildledning, når prisen markeres med rød baggrund, da det ligner en kampagnepris.

    Desværre er dette nok lidt en gråzone, som supermarkederne er gode til at udnytte.

  17. Jeg er også altid lige over og nærlæse skiltet, når der står sådan. 40 kr for en plade Marabou er jo helt sindssygt !!

  18. Vildt at en Marabou er oppe i 40 kr. De er på tilbud i min lokale SuperBrugsen til 20 kr (200 g).

  19. Når du handler generelt i dagligvarebutikkerne så skal du se igennem fingre med alle deres skøre og sindssyge måder at mene noget om deres egen pris på. De kalder det alt muligt bizart. Det eneste du skal have i baghovedet er den pris du husker vare stod til da den var reelt.

    Fx Hellmans mayonaise der før inflation kostede 27 kroner. Når Føtex så kalder samme glas til 42 kroner for en ‘stærk pris’ og sætter et rødt skilt på, ja så skal du bare ignorere det og gå videre. Specielt fordi det oftest sker at prisen falder til 27 kroner.

    Jeg har ført hørt nogen sige at grunden til at hver dagligvarebutik har sin egen måde at mene noget om sin egen pris på er fordi reglerne for begrebet ’tilbud’ er blevet så komplekse at butikkerne mere og mere går væk fra det. Jeg synes faktisk også at jeg sjældnere og sjældnere ser ordet ’tilbud’ blive brugt og mere og mere dagligvarebutikkernes egne ord for deres egne priser.

  20. Det betragter jeg som luskeri. Det var farvel til Menu herfra.

Comments are closed.