I det mindste noget hun kan. Jeg havde lige fået gips af efter knust håndflade og et par knogler flækket. Stent i hjertet året forinden. Søvnapnø. Kronisk dårlig ryg. Og de mente jeg skulle vaske trapper. Dem der står i skranken ved Jobcentre er nogle uintelligente assholes uden empati.
Luk nu de jobcentre
Du kan blive ringbind
Du kan blive ringbind
Jeg læste den i morges og tænkte nok, du vil slå den op.
Hvorfor er du så forudsigelig?
>Jeg er på en måde overrasket over, at jobcentrets realiteter kommer bag på folk. Der skrives igen og igen om det. Det er ikke ny viden. Desværre flyver det åbenbart hen over hovedet på dem, som ikke er i kløerne på systemet. Til den dag de eller deres kære rammes. Imens betaler skatteyderne for et uvirksomt og dyrt system.
Citatet er fra kommentarerne, jeg kan ikke skrive det bedre. Alle oplever det samme, uanset hvilke og hvor mange uddannelser de har når de møder jobcentret.
Jeg var civiløkonom, korrespondent i engelsk, handelsfaglærer, indvandrerlærer og folkeskolelærer og oplevede det samme, bortset fra at jeg ingen uddannelse kunne få
> Det har altid ligget i kortene, at jeg ville blive humanist. Det er der, jeg skaber værdi.
Men det gør du jo ikke.. Du skaber ikke værdi.
> Unge 12-tals-kvinder som jeg har frit valg på alle hylder, når vi vælger uddannelse. Det er et privilegium. Vi er de gode studerende. Pligtopfyldende, selvstændige og nysgerrige efter viden.
Det er et grundlæggende problem, som er svær at løse. Den nemmeste måde vil være at begrænse optaget eller endnu bedre lade uddannelsernes optag være reguleret i forhold til ledighed og arbejdsmarkedets behov.
Men der er jo ramaskrig hver gang der snakkes om at begrænse optag. Hvordan løser man det så?
> På studiet lever vi ud fra forestillingen om, at der er brug for vores viden uden for universitetets sikre rammer. Alligevel går der rygter på gangene om den virkelighed, vi som nyuddannede kommer ud til. Jeg vidste, at jeg som humanist så ind i mange måneders ledighed. At min uddannelse ikke åbnede for et bestemt job. Men ingen forberedte mig på skiftet fra studerende til ledig, der var som overleveringen af et indre stress-ur, der tikker ned og minder dig om, at du er en samfundsskuffelse.
Så du ved du tager en dyr uddannelse ingen har brug for og du ved du skal på samfundspatten.. Mon ikke det du er skuffet over, i virkeligheden er din egen manglende evne til at gennemskue at valg har konsekvenser?
Skribenten beskriver sig selv som “12-talspige”. Jeg kan kun sige en ting. Velkommen ud af din beskyttede opvækst, velkommen til voksenlivet og velkommen til virkeligheden.
Jeg var færdiguddannet inden for et ikke-humanistisk akademisk fag i en periode, hvor der var mangel på arbejdskraft inden for mit fag. Alligevel foreslog jobcentret, at jeg søgte jobs som sekretær. Da jeg sagde, at jeg vel i første omgang kunne søge jobs inden for mit fag og så udvide søgeområdet, hvis det ikke lykkedes, så jobkonsulenten på mig, som om jeg havde to hoveder.
Det var så inkompetent. Der var endda tre jobannoncer i deres egen database, som jeg søgte.
Humanister er ikke mere ledige end andre, vi kan bare ikke få job de første 5-10år efter uddannelse. Citat en humanist.
Hun er fra ruc og har noget af den mest vage uddannelse man kan forestille sig – hvorfor i al hverden er den tilgengægelig når vi ved at folk derfra ikke kan få arbejde?
luk jobcentrene
indfør universel basis indkomst
???
profit
Jeg har sagt det før og siger det nu igen: Jobcenter er der for at sikre at man som jobsøgende overholder reglerne og deres mål er at den jobsøgende bliver selvforsørgende. Det er ikke en karrierecoach.
Det er trist at ikke kunne bruge sin uddannelse og det må føles håbløst at – måske – have spildt sine bedste år på noget værdiløst. Mit indtryk er dog at mange humanister havner på helt andre hylder her i livet, end først forventet.
Cand.mag. i Dansk og Kulturmødestudie 😂😂
Der er lidt en dobbeltkritik her i indlægget, der dels er adskilt, og dels hænger tæt sammen.
Skribentens udgangspunkt er med en uddannelse som humanist indenfor et ret snævert humanistisk fag, og handler om den generelle modstand, som især humanister indenfor de snævre humanistiske fag mødes med i jobcenteret. På trods af at humanister i højere og højere grad får ansættelse i især små virksomheder, anerkendes humanisternes efterspurgte kompetencer ikke i jobcentrenes regi.
Den anden del af kritikken er mere universel og går på selve jobcenterformatet og dets rigide fokus på at få folk i job uden nogen som helst hensyntagen til personlige kompetencer, uddannelse og erfaring.
>Det har altid ligget i kortene, at jeg ville blive humanist. Det er der, jeg skaber værdi.
Det er vel til debat.
Når man læser den smørre, kan man vel også stille spørgsmål ved om det er uddannelsen eller personligheden som holder hende tilbage.
Det nytter i øvrigt heller ikke at sælge sig ind som humanist på stillinger som efterspørger noget andet. Det er en god måde at blive 12-talskontanthjælpsmodtager på.
“Cand.mag. i dansk og kulturmødestudier”
Hvad kan sådan en? Og hvor bruger man den?
Hvilke kvalifikationer kræves der egentligt for at få job på et jobcenter?
> Unge 12-tals-kvinder som jeg har frit valg på alle hylder, når vi vælger uddannelse. Det er et privilegium. Vi er de gode studerende. Pligtopfyldende, selvstændige og nysgerrige efter viden
Hvis hendes arrogance skinner lige så meget igennem på papir og til samtaler så er det klart ingen vil ansætte hende. At man kan flashe et ark med 12taller betyder jo ingenting. Øh eller det gør det måske i den branche? Jeg har aldrig været “12 tals-kvinde”, men jeg har satme alle dage været pligtopfyldende, selvstændig og nysgerrig (efter viden). Jeg har også arbejdet, været social, frivillig, og alt andet der også danner os. Måske hun skulle fokusere mindre på den piedestal hun har sat sig selv på sammen med sine 12taller
Skal lige forstå ret, hun tager en cand.mag. i dansk og kulturmødestudier. Det er jo i sig selv en nedprioritering af ens egne ansættelsesmuligheder, men det står hende frit for. Det lykkedes hende ikke at finde et job efter knapt et års søgning. Jobcenteret forslår hende derfor at være pragmatisk, og prøve at gå ind i catering. Det er så problematisk at det åbenbart tæller som gaslighting og mangel på respekt?
Måske hun skulle bruge mere tid på jobsøgning i stedet for at skrive lange artikler på Information.dk. Det at være god til at få 12-taller kan være en god evne, men der er andre evner såsom at være pragmatisk eller at være proaktiv, som man ikke rigtigt får indtryk af i den her artikel. 100 Jobsøgninger på 9 måneder er altså ikke specielt meget.
Der er en god andel intellektuelt fattige kommentarer allerede. Hvor man kritiserer den studerende. Måske endda uden at vide, hvad det er, at hendes kandidat handler om, eller hvad faglighed den giver. Den slags kritik, rammer bare ikke problemet kronikøren præsenterer, men vidner mere om at de, der laver den slags kommentarer, selv bærer på en fordummende idé om, hvad der giver uddannelse og viden værdi: omsættelse til salgbar kvalificeret arbejdskraft.
Den slags kommentarer ender med at stille kronikkens kritik på hovedet. En kritik der handler om netop den snævre forståelse af uddannelses formål, og den logik, vi her i fællesskabet så ofte kritiserer Mette Frederiksen o.a. for at repræsentere. En logik hvor uddannelse handler mest af alt om at komme i arbejde, og hvor vi egentlig burde indrette universiteterne efter erhvervslivets interesser, og ikke ud fra det, der giver flest mennesker mest frihed til at uddanne, opbygge og udfolde sig selv, og andre. Og en logik der i høj grad vil føre til en ufrihed for de, der kommer fra arbejderklassen.
Jobcentrenes logik er latterlig. Det er ikke andet end udtryk for statsmagtens mistro overfor de, der er på overførselsindkomster. Og det er samtidigt en underkendelse af de jobsøgende, samt eksempelvis socialrådgiveres faglighed, når det der kunne være hjælpsomme og opløftende institutioner, ender med at være kontrolinstanser. Det gør sig desværre gældende bredt i vores velfærdsstat; det borgerlige samfunds arbejds- og udbyttelogik er altdominerende.
Det er en mega ærgerlig situation for alle parter. Synes det er synd for hende at hun sikkert har hovedet skruet rigtigt på, men føler sig værdiløs pga den manglende efterspørgsel på hendes spidskompetencer.
Uden at være led: den uddannelse hun har taget (Cand.mag. i dansk og kulturmødestudier) – hvad kan man helt konkret efterfølgende? Hvad er en oplagt stilling?
Jeg bor i udlandet og studierne herover er meget mere strømlinet, og du vil aldrig finde sådan en gren her.
Synes både regeringen og studerende har et ansvar til at kigge længere en blot hvad der kunne være spændende at læse, men hvad der kunne være spændende at arbejde med og hvad der giver de bedste muligheder i forhold til uddannelse.
Uanset om man læser statskundskab eller græsk porcelænsmaling, så skal det handle mere om arbejdet og mindre om studiet.
Hvis uddannelsestypen kun findes i Danmark er det allerede et rødt flag i forhold til den internationalisering vi ser herhjemme, og det er en skidt situation for både jobsøgende og samfundet.
At kalde en konsulent fra jobcenteret en ‘gas lighter’ fordi vedkommende foreslår betalte jobs, er måske i overkanten når man har 2 måneder tilbage på dagpenge. Det er ikke en karriere coach.
Det er jo noget man hører ofte;
En af mine tidligere kollegaer var teoretisk fysiker fra CERN, men gik ned med flaget og kom hjem til Danmark; Jobcenteret sagde at han kunne kører taxa, så det kørte han i et års tid før han endelig fandt til min gamle arbejdsplads. I dag mener jeg han laver noget oversættelses software og tjekker om softwaret oversætter grammatisk korrekt.
Jeg arbejde på timeløn i kundeservice sammen med gymnasieelever da jeg fik min kandidat..
Forekommer mig, at vedkommende ikke har haft bedre ideer selv, hvis hun endte op i jobcenteret trods en LVU. Men det er selvsagt svært at se indad nogle gange.
Det er jo helt fint at vælge at blive humanist og gerne ville søge job som humanist.
Men i nogle tilfælde skal man måske erkende at man skal have et andet arbejde indtil man kan finde det rigtige humanistjob. Fx hvis man kun er kommet til to jobsamtaler på ni måneder. Der skal jo mad på bordet.
Og alt efter hvor umulige jobudsigterne er, synes jeg da det er helt fint at overveje om en erhvervsuddannelse kan være vejen til et godt arbejdsliv. Alt efter komptencer, kan man jo ved at komme ind som fx operatør på en fabrik jo måske på sigt bruge sine humanist-kompetencer i en leder- eller supportstilling.
Jeg kan helt ærligt ikke se problemet. Der ER bare ikke jobs til alle humanister eller i alle fag og jo længere man går ledig, jo sværere bliver det at komme ind på arbejdsmarkedet. Så er det da bedre for en stund at være selvforsørgende og også optjene ny dagpengeret også selvom det ikke er ens drømmejob, men det kan være et skridt på vejen.
25 comments
I det mindste noget hun kan. Jeg havde lige fået gips af efter knust håndflade og et par knogler flækket. Stent i hjertet året forinden. Søvnapnø. Kronisk dårlig ryg. Og de mente jeg skulle vaske trapper. Dem der står i skranken ved Jobcentre er nogle uintelligente assholes uden empati.
Luk nu de jobcentre
Du kan blive ringbind
Du kan blive ringbind
Jeg læste den i morges og tænkte nok, du vil slå den op.
Hvorfor er du så forudsigelig?
>Jeg er på en måde overrasket over, at jobcentrets realiteter kommer bag på folk. Der skrives igen og igen om det. Det er ikke ny viden. Desværre flyver det åbenbart hen over hovedet på dem, som ikke er i kløerne på systemet. Til den dag de eller deres kære rammes. Imens betaler skatteyderne for et uvirksomt og dyrt system.
Citatet er fra kommentarerne, jeg kan ikke skrive det bedre. Alle oplever det samme, uanset hvilke og hvor mange uddannelser de har når de møder jobcentret.
Jeg var civiløkonom, korrespondent i engelsk, handelsfaglærer, indvandrerlærer og folkeskolelærer og oplevede det samme, bortset fra at jeg ingen uddannelse kunne få
> Det har altid ligget i kortene, at jeg ville blive humanist. Det er der, jeg skaber værdi.
Men det gør du jo ikke.. Du skaber ikke værdi.
> Unge 12-tals-kvinder som jeg har frit valg på alle hylder, når vi vælger uddannelse. Det er et privilegium. Vi er de gode studerende. Pligtopfyldende, selvstændige og nysgerrige efter viden.
Det er et grundlæggende problem, som er svær at løse. Den nemmeste måde vil være at begrænse optaget eller endnu bedre lade uddannelsernes optag være reguleret i forhold til ledighed og arbejdsmarkedets behov.
Men der er jo ramaskrig hver gang der snakkes om at begrænse optag. Hvordan løser man det så?
> På studiet lever vi ud fra forestillingen om, at der er brug for vores viden uden for universitetets sikre rammer. Alligevel går der rygter på gangene om den virkelighed, vi som nyuddannede kommer ud til. Jeg vidste, at jeg som humanist så ind i mange måneders ledighed. At min uddannelse ikke åbnede for et bestemt job. Men ingen forberedte mig på skiftet fra studerende til ledig, der var som overleveringen af et indre stress-ur, der tikker ned og minder dig om, at du er en samfundsskuffelse.
Så du ved du tager en dyr uddannelse ingen har brug for og du ved du skal på samfundspatten.. Mon ikke det du er skuffet over, i virkeligheden er din egen manglende evne til at gennemskue at valg har konsekvenser?
Skribenten beskriver sig selv som “12-talspige”. Jeg kan kun sige en ting. Velkommen ud af din beskyttede opvækst, velkommen til voksenlivet og velkommen til virkeligheden.
Jeg var færdiguddannet inden for et ikke-humanistisk akademisk fag i en periode, hvor der var mangel på arbejdskraft inden for mit fag. Alligevel foreslog jobcentret, at jeg søgte jobs som sekretær. Da jeg sagde, at jeg vel i første omgang kunne søge jobs inden for mit fag og så udvide søgeområdet, hvis det ikke lykkedes, så jobkonsulenten på mig, som om jeg havde to hoveder.
Det var så inkompetent. Der var endda tre jobannoncer i deres egen database, som jeg søgte.
Humanister er ikke mere ledige end andre, vi kan bare ikke få job de første 5-10år efter uddannelse. Citat en humanist.
Hun er fra ruc og har noget af den mest vage uddannelse man kan forestille sig – hvorfor i al hverden er den tilgengægelig når vi ved at folk derfra ikke kan få arbejde?
luk jobcentrene
indfør universel basis indkomst
???
profit
Jeg har sagt det før og siger det nu igen: Jobcenter er der for at sikre at man som jobsøgende overholder reglerne og deres mål er at den jobsøgende bliver selvforsørgende. Det er ikke en karrierecoach.
Det er trist at ikke kunne bruge sin uddannelse og det må føles håbløst at – måske – have spildt sine bedste år på noget værdiløst. Mit indtryk er dog at mange humanister havner på helt andre hylder her i livet, end først forventet.
Cand.mag. i Dansk og Kulturmødestudie 😂😂
Der er lidt en dobbeltkritik her i indlægget, der dels er adskilt, og dels hænger tæt sammen.
Skribentens udgangspunkt er med en uddannelse som humanist indenfor et ret snævert humanistisk fag, og handler om den generelle modstand, som især humanister indenfor de snævre humanistiske fag mødes med i jobcenteret. På trods af at humanister i højere og højere grad får ansættelse i især små virksomheder, anerkendes humanisternes efterspurgte kompetencer ikke i jobcentrenes regi.
Den anden del af kritikken er mere universel og går på selve jobcenterformatet og dets rigide fokus på at få folk i job uden nogen som helst hensyntagen til personlige kompetencer, uddannelse og erfaring.
>Det har altid ligget i kortene, at jeg ville blive humanist. Det er der, jeg skaber værdi.
Det er vel til debat.
Når man læser den smørre, kan man vel også stille spørgsmål ved om det er uddannelsen eller personligheden som holder hende tilbage.
Det nytter i øvrigt heller ikke at sælge sig ind som humanist på stillinger som efterspørger noget andet. Det er en god måde at blive 12-talskontanthjælpsmodtager på.
“Cand.mag. i dansk og kulturmødestudier”
Hvad kan sådan en? Og hvor bruger man den?
Hvilke kvalifikationer kræves der egentligt for at få job på et jobcenter?
> Unge 12-tals-kvinder som jeg har frit valg på alle hylder, når vi vælger uddannelse. Det er et privilegium. Vi er de gode studerende. Pligtopfyldende, selvstændige og nysgerrige efter viden
Hvis hendes arrogance skinner lige så meget igennem på papir og til samtaler så er det klart ingen vil ansætte hende. At man kan flashe et ark med 12taller betyder jo ingenting. Øh eller det gør det måske i den branche? Jeg har aldrig været “12 tals-kvinde”, men jeg har satme alle dage været pligtopfyldende, selvstændig og nysgerrig (efter viden). Jeg har også arbejdet, været social, frivillig, og alt andet der også danner os. Måske hun skulle fokusere mindre på den piedestal hun har sat sig selv på sammen med sine 12taller
Skal lige forstå ret, hun tager en cand.mag. i dansk og kulturmødestudier. Det er jo i sig selv en nedprioritering af ens egne ansættelsesmuligheder, men det står hende frit for. Det lykkedes hende ikke at finde et job efter knapt et års søgning. Jobcenteret forslår hende derfor at være pragmatisk, og prøve at gå ind i catering. Det er så problematisk at det åbenbart tæller som gaslighting og mangel på respekt?
Måske hun skulle bruge mere tid på jobsøgning i stedet for at skrive lange artikler på Information.dk. Det at være god til at få 12-taller kan være en god evne, men der er andre evner såsom at være pragmatisk eller at være proaktiv, som man ikke rigtigt får indtryk af i den her artikel. 100 Jobsøgninger på 9 måneder er altså ikke specielt meget.
Der er en god andel intellektuelt fattige kommentarer allerede. Hvor man kritiserer den studerende. Måske endda uden at vide, hvad det er, at hendes kandidat handler om, eller hvad faglighed den giver. Den slags kritik, rammer bare ikke problemet kronikøren præsenterer, men vidner mere om at de, der laver den slags kommentarer, selv bærer på en fordummende idé om, hvad der giver uddannelse og viden værdi: omsættelse til salgbar kvalificeret arbejdskraft.
Den slags kommentarer ender med at stille kronikkens kritik på hovedet. En kritik der handler om netop den snævre forståelse af uddannelses formål, og den logik, vi her i fællesskabet så ofte kritiserer Mette Frederiksen o.a. for at repræsentere. En logik hvor uddannelse handler mest af alt om at komme i arbejde, og hvor vi egentlig burde indrette universiteterne efter erhvervslivets interesser, og ikke ud fra det, der giver flest mennesker mest frihed til at uddanne, opbygge og udfolde sig selv, og andre. Og en logik der i høj grad vil føre til en ufrihed for de, der kommer fra arbejderklassen.
Jobcentrenes logik er latterlig. Det er ikke andet end udtryk for statsmagtens mistro overfor de, der er på overførselsindkomster. Og det er samtidigt en underkendelse af de jobsøgende, samt eksempelvis socialrådgiveres faglighed, når det der kunne være hjælpsomme og opløftende institutioner, ender med at være kontrolinstanser. Det gør sig desværre gældende bredt i vores velfærdsstat; det borgerlige samfunds arbejds- og udbyttelogik er altdominerende.
Det er en mega ærgerlig situation for alle parter. Synes det er synd for hende at hun sikkert har hovedet skruet rigtigt på, men føler sig værdiløs pga den manglende efterspørgsel på hendes spidskompetencer.
Uden at være led: den uddannelse hun har taget (Cand.mag. i dansk og kulturmødestudier) – hvad kan man helt konkret efterfølgende? Hvad er en oplagt stilling?
Jeg bor i udlandet og studierne herover er meget mere strømlinet, og du vil aldrig finde sådan en gren her.
Synes både regeringen og studerende har et ansvar til at kigge længere en blot hvad der kunne være spændende at læse, men hvad der kunne være spændende at arbejde med og hvad der giver de bedste muligheder i forhold til uddannelse.
Uanset om man læser statskundskab eller græsk porcelænsmaling, så skal det handle mere om arbejdet og mindre om studiet.
Hvis uddannelsestypen kun findes i Danmark er det allerede et rødt flag i forhold til den internationalisering vi ser herhjemme, og det er en skidt situation for både jobsøgende og samfundet.
At kalde en konsulent fra jobcenteret en ‘gas lighter’ fordi vedkommende foreslår betalte jobs, er måske i overkanten når man har 2 måneder tilbage på dagpenge. Det er ikke en karriere coach.
Det er jo noget man hører ofte;
En af mine tidligere kollegaer var teoretisk fysiker fra CERN, men gik ned med flaget og kom hjem til Danmark; Jobcenteret sagde at han kunne kører taxa, så det kørte han i et års tid før han endelig fandt til min gamle arbejdsplads. I dag mener jeg han laver noget oversættelses software og tjekker om softwaret oversætter grammatisk korrekt.
Jeg arbejde på timeløn i kundeservice sammen med gymnasieelever da jeg fik min kandidat..
Forekommer mig, at vedkommende ikke har haft bedre ideer selv, hvis hun endte op i jobcenteret trods en LVU. Men det er selvsagt svært at se indad nogle gange.
Det er jo helt fint at vælge at blive humanist og gerne ville søge job som humanist.
Men i nogle tilfælde skal man måske erkende at man skal have et andet arbejde indtil man kan finde det rigtige humanistjob. Fx hvis man kun er kommet til to jobsamtaler på ni måneder. Der skal jo mad på bordet.
Og alt efter hvor umulige jobudsigterne er, synes jeg da det er helt fint at overveje om en erhvervsuddannelse kan være vejen til et godt arbejdsliv. Alt efter komptencer, kan man jo ved at komme ind som fx operatør på en fabrik jo måske på sigt bruge sine humanist-kompetencer i en leder- eller supportstilling.
Jeg kan helt ærligt ikke se problemet. Der ER bare ikke jobs til alle humanister eller i alle fag og jo længere man går ledig, jo sværere bliver det at komme ind på arbejdsmarkedet. Så er det da bedre for en stund at være selvforsørgende og også optjene ny dagpengeret også selvom det ikke er ens drømmejob, men det kan være et skridt på vejen.
Comments are closed.