Arbejdsgivere får afslag på udenlandsk arbejdskraft, fordi de ikke ansætter elever

15 comments
  1. > Vicedirektør for arbejdsivere i Dansk Industri Steen Nielsen, siger til Fagbladet 3F, at det er alt for besværligt at hente udenlandsk arbejdskraft gennem positivlisten.

    >– Vi hører fra vores medlemsvirksomheder, at det er en meget indviklet ordning med lange sagsbehandlingstider, og nogle oplever at få uforståelige afslag, siger Steen Nielsen, der tilføjer, at det særligt er kravene til feriepenge og lærlinge, som fører til afslag, når virksomhederne søger udenlandsk personale.

    En indviklet ordning? Og særligt i ifht krav om lærlinge? Hvis idéen om at stå til ansvar for samfundet i bytte for en ydelse er Dansk Industri så fremmed, er det måske nærmere en slags værge eller støttepædagog i stedet for en arbejdsmarkedsreform, som de har brug for.

  2. Fint. Man kan ikke forvente samfundet frit skal levere fuldt uddannet perfekt arbejdskraft skræddersyet til ens virksomheds behov altid. Det er fair nok de selv investerer i deres personale.

  3. Nu skal i ikke glemme at der i 2008 og flere år frem var svært at få en læreplads. Ikke mindst fordi virksomhederne ikke havde nok at lave til dem.

    Det er heller ikke billigt at tage en lærling og virksomheder skal også kunne lære dem ordentligt op.

    Så argumentet alene at de ikke har taget lærlinge synes jeg er underligt. Der kan være flere ting i det.

  4. Godt! Jeg er umanerligt træt af at høre arbejdsgivere og CEPOs jamre over manglende arbejdskraft når de ikke tager elever/lærlinge. Handling og konsekvens.

  5. Til alle de professionelle tastaturboksere derude: Det er nu, I har chancen for grusom hævn. Sig til de håbefulde arbejdsgivere, at I ikke kan tilbyde dem en egentlig arbejdskraft på nuværende tidspunkt, men at de og deres virksomheder kan komme i praktik hos jer, hvis kommunen ellers giver grønt lys!

  6. Synes godt nok det er trættende at høre på arbejdsgiveres jammer. Det er et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel – nu er det bare arbejdstageren som sidder stærkest ved forhandlingsbordet.

    >Beløbsgrænsen reguleres hvert år den 1. januar. I dag er kravet for at få tilladelse til at arbejde og opholde sig i Danmark efter beløbsordningen, at det job, man bliver tilbudt, er til en årlig løn på mindst 448.000 kroner inklusiv feriepenge og pension. **Det beløb vil arbejdsgiverne have ned på 360.000 kroner årligt og stiller sig ikke tilfredse med, at regeringen er villig til at sænke grænsen til 375.000 kroner.**

    Her er beløbsordningens årlige løn man som minimum kan blive tilbudt og blive godkendt:

    År| Beløb
    —|—-
    2016 | 375.000
    2017 | 408.000
    2018 | 417.793
    2019 | 426.985
    2020 | 436.000
    2021 | 445.000
    2022 | 448.000

    [kilde](https://nyidanmark.dk/da/Ord-og-begreber/SIRI/Bel%C3%B8bsgr%C3%A6nsen/?anchor=A76CC18D6E9145839639A8083158207A&callbackItem=F0A07B23EDAE4452B62D95CB84704289&callbackAnchor=4A230D61812C4D36BDB0674B2627B71FA76CC18D6E9145839639A8083158207A)

  7. Det er lidt en ambivalent situation for mange virksomheder i metal branchen. Mange af dem mangler hænder, men kan ikke med god samvittighed tage lærlinge ind, ikke fordi der ikke er nok at lave – men fordi det de har er 100% ensformigt og monotont.

    At ansætte fx en industritekniker lærling i en virksomhed der 95% af tiden beskæftiger sig med serie produktion af emner giver ikke lærlingen megen brugbar viden han kan bruge efter at have modtaget sit svendebrev.

    Man kan så argumentere for, skal virksomheden opfinde noget arbejde til lærlinge? Tjoo, men hvem betaler den regning?

  8. Hvorfor skal regeringen give nogen danskere en fordel på arbejdsmarkedet uden at give den samme fordel til andre?

    Til dem der mener det er godt at regeringen tvinger virksomheder til at tage lærlinge ind før de kan få udenlandsk arbejdskraft, hvordan har i det med kvindekvoter?

  9. Til virksomhederne så kunne I jo begynde at svare på ansøgninger f.eks. elev pladser, for lige nu er svar procenten nede omkring 15%, men det kan da også være jeg kun skal svare på ca. 15% af deres spørgsmål

  10. Vildt at der er krav om at skulle tage lærlinge. Det er ikke ligefrem et simpelt krav at overholde, men en kæmpe belastning – selv for mellem størrelse virksomheder.

    Reglen er vel lavet for at sikrer lærepladser, men på et tidspunkt vil bægret også flyde over, og så vil det give mere og mere mening for virksomheder bare at rykke til udlandet.

    Tror egenligt at ubalancen kunne stamme fra at der bliver uddannet for mange i tilfælde hvor det let kunne undgåes.

Leave a Reply