Medlem af Liberal Alliances Ungdom: Vanopslagh kunne have gået ad en lysende liberal sti, men er faret vild i den dunkle konservative skov

by WolfeTones456

8 comments

  1. Den form for liberalisme handler udelukkende om at rige mennesker skal have uindskrænket ret til at realisere sig selv. Mens fattige mennesker såvidt muligt skal forhindres i at blive rige.

    Der er ingen tilbage, som tænker, abstraherer over eller idealiserer personlig frihed på nogen meningsfyldt måde. Heller ikke denne LAU’er. 

  2. Tja, med profiler som Henrik Dahl og Vermund så går det i strakt galop mod at gøre partiet til Ny Borgerlige-klon nummer 4-5 stykker.

  3. Den sti vedkommende snakker om findes ikke, enten så går man fen vej og brænder et samfund til grunden, eller man blir konservativ og brænder samfundet til grunden men langsomt.

  4. Jeg deler slet ikke skribentens opfattelse, at det er et taktisk dårligt træk at tilsætte en spiseske konservatisme til LA – det har bonet fint ud i meningsmnålingerne.

    Skribenten ku i øvrigt også ha nævnt at LA i Europaparlamentet har valgt at tilslutte sig den konservative gruppe EPP i stedet for RENEW, hvor Europas liberalister sidder.

  6. Lige så snart de fik viftet en regeringsmulighed foran næsen, gik de 100% nej af samme sti som de andre partier. Den ulækre nationalkonservative sti.

    Kan vi ikke bare få et parti der går ind for lighed og personlig frihed, i stedet for 50 shades of konservative.

  7. Jeg har det altid ambivalent med den slags liberale, der begræder Liberal Alliances deroute: På samme tid har jeg en form for barnlig respekt overfor deres naive idealisme og at tro på, at liberalismen indeholder respekt for rettigheder og friheder, som andet end rene kunstord, men samtidigt har jeg ingen respekt overfor deres naive liberale “*feel good inc.*”-tilgang til verdenen, hvor at liberale idéer kan hentes ned fra himlen, og lægges ind over det borgerlige samfund, frit fra dets materielle omstændigheder.

    Jeg har lyst til, når jeg møder sådanne typer, at pege dem i retningen af de mange tænkere, der har beskrevet forholdet mellem liberalisme og reaktion, ikke som et som modsætninger, men et, som det ene, der går forud for det andet. Ikke fordi at alle TonyGaze-kommentarer *skal* indeholde en reference til Marx, men selv Marx, inden den moderne liberalisme vi kender i dag, havde lært at stå på egne ben, kunne i midten af forrige århundrede beskrive og skrive om, de omstændigheder under hvilke, at borgerlige liberale blev konservative, lige så snart, at der var udfordringer for den borgerlige orden. At forfalde til autoritarisme er ikke noget der sker ud af det blå, ville senere tænkere som Lukàcs og Adorno pointere, men er derimod en udvikling der finder sted ud fra nogle konkrete omstændigheder i samfundet.

    Men min respekt for de progressive borgerlige, som jo nok ikke fylder mere, end at den kan fylde min knæskal, nager stadig, og beder mig om, at overveje deres positioner. Men deres positioner er ideologiske luftkasteller, der ikke formår andet, end at udpensle det modsatrettede forhold mellem den liberale ideologi, og de kapitalistiske omstændigheder. Gramsci, Poulantzas, Marcuse, Lefebvre, Negri, Tronti, Deleuze, osv. osv. kan nævnes, som andre teoretikere, man kunne gribe fat i. Når ikke engang at liberale længere forsvarer den liberale verdensorden. Når borgerlige er villige til at gå på kompromis, med borgerlige ideologiske koncepter, så er det, at vi står ved reaktionens fordør, måske endda lidt indenfor den. At det de sidste mange år har været op til Venstrefløjen at forsvare den borgerlige orden, er jo kun et udtryk for, hvor langt i defensiven, den socialistiske bevægelse er presset, omend vi stadig præsenteres som en af de største fjender, for de borgerlige.

    Ak ja.

  8. Næsten som om der ikke findes nogen lysende liberal sti, men bare en masse konservative og rige mennesker som gerne vil have flere penge på bekostning af samfundet

Comments are closed.