Den skal læses. Selvom han tabte sutten fuldstændigt til sidst, husker jeg ham stadigvæk som et enorm intelligent og reflekteret menneske. Han havde gennemslagskraft, som jeg aldrig har set hos en 20-årig før.
Den kan da fluks komme på ønskelisten til jul.
Det virker måske fjollet, men det gjorde et stort indtryk på mig at følge Yahya Hassans livshistorie, der desværre havde en alt for tidlig udgang, for jeg kunne have kendt ham. Vi var jævnaldrende, boede i samme by, og jeg var i sin tid venner og skolekammerater med de ‘busbørn’, der kom fra samme bydel, miljø og baggrund som Yahya Hassan, og som på alt for mange sørgelige måder mindede om ham. Og på en måde blev han jo også en stemme for alle de mennesker, hvad enten de nu er døde, sidder i fængsel eller har fået bedre liv.
Det er sjovt så mange danskere der skriver bøger fordi de har ser et stort behov for at deres historie bliver “en del af fortællingen”. Det ser vi ofte f.eks. fra pårørende til afdøde kendte. Hvorfor skulle det tilføre os andre en værdi udover “snagen omkring nogle kendte”?
Samme forklaring bruger Kathrine Diez om sig selv og de kendte hun har ageret trofæ-kæreste for.
Er der ikke nogen der bare kan tale rent ud af posen og indrømme: “Vi så en mulighed for at tjene kassen på at udgive en bog”. Det ville være forfriskende, jeg ville overveje at købe bogen bare for deres ærlighed.
5 comments
Den skal læses. Selvom han tabte sutten fuldstændigt til sidst, husker jeg ham stadigvæk som et enorm intelligent og reflekteret menneske. Han havde gennemslagskraft, som jeg aldrig har set hos en 20-årig før.
Den kan da fluks komme på ønskelisten til jul.
Det virker måske fjollet, men det gjorde et stort indtryk på mig at følge Yahya Hassans livshistorie, der desværre havde en alt for tidlig udgang, for jeg kunne have kendt ham. Vi var jævnaldrende, boede i samme by, og jeg var i sin tid venner og skolekammerater med de ‘busbørn’, der kom fra samme bydel, miljø og baggrund som Yahya Hassan, og som på alt for mange sørgelige måder mindede om ham. Og på en måde blev han jo også en stemme for alle de mennesker, hvad enten de nu er døde, sidder i fængsel eller har fået bedre liv.
Det er sjovt så mange danskere der skriver bøger fordi de har ser et stort behov for at deres historie bliver “en del af fortællingen”. Det ser vi ofte f.eks. fra pårørende til afdøde kendte. Hvorfor skulle det tilføre os andre en værdi udover “snagen omkring nogle kendte”?
Samme forklaring bruger Kathrine Diez om sig selv og de kendte hun har ageret trofæ-kæreste for.
Er der ikke nogen der bare kan tale rent ud af posen og indrømme: “Vi så en mulighed for at tjene kassen på at udgive en bog”. Det ville være forfriskende, jeg ville overveje at købe bogen bare for deres ærlighed.
Hvabehar?
C.R.E.A.M
Comments are closed.