Om jeg fatter at folk siger ja til så nogle firmaer, uden at ane hvad de siger ja til. I iværksætter grupper på Facebook er der folk der fortæller at de er blevet ringet op, og ikke kan mindes at de nogensinde har betalt for den service, at de ikke kender firmaet og at de ikke ved hvilken ydelse de bliver tilbudt. Alligevel siger de fanme ja til det. Det er altså også tilladt at bruge hovedet bare en lille smule.
Det er nøjagtig samme fremgangsmåde som et sted jeg var ansat i ganske kort tid før jeg ligesom Søren indså at det var svindel og skred.
Dengang i 2006 var det IT-telefonbogen og bagmændene blev heldigvis dømt for bedrageri.
Gad vide og der er samme mulighed for at dømme deres efterfølgere.
For år tilbage var det telefonbøger. Der var hæderlige aktører som De Gule Sider, men der var også en del tyndere udgivere med nogle lidt suspekte forretningsmodeller. Et familiemedlem sad som mellemleder i en kommunal vandforsyning og blev ringet op: “ja goddag, det er fra telefonbogen. Vi skal bare høre om I har nogen ændringer?” Ændringer? Nøe, svarede han. Hvortil sælgeren forklarede at “…det er fordi I står sådan og sådan under denne rubrik, så om vi ikke skal flytte jer over til den her bedre rubrik?” Jojo, fint, det gør I bare, hej hej.
En uge senere kom et girokort på flere tusinde kroner. Mit familiemedlem ringede og sagde der må være tale om en misforståelse hvortil der kom en opsang om “Mundtlig, bindende købsaftale! Stævning, inkasso, bål og brand!”. De kunne rende og hoppe og fik selvfølgelig ikke penge. De lukrerede på at små erhvervsdrivende nok ville blive skræmte og makke ret.
Fucking svumpukler.
Jeg har aldrig fattet at man kan få sig selv til at sidde og svindle mennesker på den måde.
Tak til Søren for at være ordentlig og sige nej tak.
5 comments
Om jeg fatter at folk siger ja til så nogle firmaer, uden at ane hvad de siger ja til. I iværksætter grupper på Facebook er der folk der fortæller at de er blevet ringet op, og ikke kan mindes at de nogensinde har betalt for den service, at de ikke kender firmaet og at de ikke ved hvilken ydelse de bliver tilbudt. Alligevel siger de fanme ja til det. Det er altså også tilladt at bruge hovedet bare en lille smule.
Det er nøjagtig samme fremgangsmåde som et sted jeg var ansat i ganske kort tid før jeg ligesom Søren indså at det var svindel og skred.
Dengang i 2006 var det IT-telefonbogen og bagmændene blev heldigvis dømt for bedrageri.
Gad vide og der er samme mulighed for at dømme deres efterfølgere.
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2008-06-26-annoncehaj-skal-i-faengsel
For år tilbage var det telefonbøger. Der var hæderlige aktører som De Gule Sider, men der var også en del tyndere udgivere med nogle lidt suspekte forretningsmodeller. Et familiemedlem sad som mellemleder i en kommunal vandforsyning og blev ringet op: “ja goddag, det er fra telefonbogen. Vi skal bare høre om I har nogen ændringer?” Ændringer? Nøe, svarede han. Hvortil sælgeren forklarede at “…det er fordi I står sådan og sådan under denne rubrik, så om vi ikke skal flytte jer over til den her bedre rubrik?” Jojo, fint, det gør I bare, hej hej.
En uge senere kom et girokort på flere tusinde kroner. Mit familiemedlem ringede og sagde der må være tale om en misforståelse hvortil der kom en opsang om “Mundtlig, bindende købsaftale! Stævning, inkasso, bål og brand!”. De kunne rende og hoppe og fik selvfølgelig ikke penge. De lukrerede på at små erhvervsdrivende nok ville blive skræmte og makke ret.
Fucking svumpukler.
Jeg har aldrig fattet at man kan få sig selv til at sidde og svindle mennesker på den måde.
Tak til Søren for at være ordentlig og sige nej tak.
Comments are closed.