I ny bog kalder justitsministeren LA-udtalelser om kvinder for farlige: ‘Det er fucked up’, siger ordfører

3 comments

1. Jeg er vildt begejstret for at Hummelgaard rejser debatten om vold mod børn.
   Det forekommer mig, at være en hel del mere frugtbar diskussion om problemer i indvandremiljøer end Frederik Vads rablerier om femtekolonnevirksom hos apotekere i Nordsjælland.

   Jeg er også af den opfattelse, at der nok er en kausalsammenhæng mellem vold i opvæksten og voldelig adfærd som voksen – og at en kulturændring med mindre vold i opvæksten, kan give færre voldsforbrydelser i fremtiden.

   Jeg synes det er mageløst, at LA med flere, nu vil kritisere Hummelgaard for at drive kampagne på tragedier. Det gør de alle sammen fra venstre til højre (selvom de ikke burde) – og jeg synes sgu også det er smule tyndhudet fra LA, nu de brugte valgkampen på at trække tråde mellem Statsministeren og besættelsen.
   Men det havde været bedre fra Hummelgaards side, ikke at bringe LA ind i det.

   Iøvrigt var alle borgerlige partier imod afskaffelsen af revselsesretten. Jeg håber og tror, at langt de fleste borgerlige idag, har indset at det var en fejl.

2. Selvom jeg sjældent er enig med Hummelgaard, og heller ikke nødvendigvis er det her, synes jeg dog, at Sólbjørg Jakobsens forsvar er en tynd kop te. Og meget symptomatisk for den bølge af konservative og endda reaktionære tendenser, der for tiden har overtaget dele af den borgerlige offentlighed og som i Danmark, bl.a., er stærkt repræsenteret *netop* af LA: En modstand mod enhver dybere analyse.

   /u/exo_sax kan sikkert sige klogere ting om dette end jeg, men noget af det jeg særligt lægger mærke til er, at den yderste højrefløj, herunder Liberal Alliance, ofte har en hvis reservation—hvis ikke direkte aversion—overfor alle analyser der er dybere end det allermest overfladiske. Det er eksempelvis også er kommet til udtryk som modstand mod humanistiske fakulteter, imod bestemte forskere, og imod enhver idé om, at ting ikke er, hvad de ser ud til at være på overfladen. En overforsimpling af verden, hvor alting accepteres som det er, og intet kan dække over andet. Hvor verden kan anskues udelukkende ved blot at se på den, og hvor analyser ikke er nødvendige. Hvor identificeringen af tendenser afvises, og hvor at intet har en sammenhæng med andet.

   I stedet for at gå i rette med Hummelgaards argumenter—hvad jeg er sikker på at man kan, fra både en progressiv og en borgerlig vinkel—bliver det for Jakobsen et spørgsmål om, at hun ikke vil have Liberal Alliance nævnt i et kapitel med en bestemt titel, *upåagtet* hvad sammenhængen må være, upåagtet at Hummelgaard har, i min optik rigtigt, identificeret misogyn og kvindefjendsk retorik fra Liberal Alliances medlemmer. Det sjove er at Jakobsen på den måde ender med at give en hvis legitimitet til analysen, da hun i hvert fald ikke kan affeje at Strange et al. har sagt det, som ministeren kritiserer dem for, og Jakobsen har ikke andet argument imod det, at skrive den slags udtalelser ind i en større bevægelse, end at hun synes det er kynisk. En overfladisk afvisning af udtrykket, men ikke af argumentet.

   Det er synd, for der er en vigtig diskussion at have om hvordan vi, unægteligt, ser en bølge af kvindehad drevet frem i både stort og småt, og med mange forskellige udtryk, som medlemmer af Liberal Alliance unægteligt har bidraget til, i en dansk kontekst. Og hvis ikke vi kan have den snak fordi Liberal Alliance *selv* synes at det er kynisk, så kan vi jo egentlig ikke snakke om noget. Hummelgaard siger jo intetsteds i sit argument, at Liberal Alliance er skyld i kvindedrab, men derimod det langt mere nuancerede, at kvindehad er på vej frem, og at det tager mange former.

3. Blind høne kan også finde et korn, og her har justitsministeren taget en pause fra sine normalt hjernedøde holdninger til rent faktisk at ramme plet. Men det er jo ikke en nyhed? LA har længe været kendt som partiet for “vrede unge mænd”.

Comments are closed.