
Var ikke helt klar over præcis hvordan jeg skulle formulere titlen, men forhåbentlig blev det til at forstå.
Baggrunden er, at jeg vil prøve at blive lidt mere uafhængig af min cykelsmed, i første omgang til de mindre ting. Den ene cykelpedal er i stykker, så jeg tænkte, at en udskiftning var et fint første projekt.
Jeg har købt nye pedaler, og har købt den her fedt (anbefalet af den lokale cykelbutik): [https://www.designcykler.dk/shop/muc-off-bio-grease-19341p.html](https://www.designcykler.dk/shop/muc-off-bio-grease-19341p.html)
Jeg har selvfølgelig set en bunke videoer om at skifte pedaler og et par om netop det mærke fedt… Og i nogle videoer bruger personen ingen handsker og i resten bruges der handsker for bedre greb og mindre skidt.
Men, når jeg læser anvisningen på ovenstående fedt, så skal man bruge handsker, tøj-, ansigts- og øjenbeskyttelse når man anvender bio greasen. Og så bliver jeg lidt noob-forvirret. Selv i de videoer, som Muc-Off selv har lavet, bruger gutten kun handsker. Og ifølge den norske anvisning, og kun den norske , så er handsker tilstrækkeligt.
Anyway, lang intro til mine spørgsmål:
– bør jeg bruge andet end handsker, når jeg piller ved cykel?
– hvilke handsker bruger I? Muc-off har fx en egen model, men det ligner umiddelbart ala Jem & fix’ billige arbejdshandske ([https://www.jemogfix.dk/safe-on-flex-handsker/5121/9040256/](https://www.jemogfix.dk/safe-on-flex-handsker/5121/9040256/))
​
tak for hjælpen til det her lidt pudsige spørgsmål! 🙂
8 comments
Hvis jeg skal rode med kæden bruger jeg gummihandsker, ellers bruger jeg ikke handsker.
Hey 😃
Jeg har været cykel mekaniker i over 15 år og prøvet lidt forskelligt.
Lang historie kort så anbefaler jeg tynde nitril handsker som dem du ser tandlægen bruge og sådan.
De revner lidt hurtigere, men man har godt fingerføling 😊
Angående de anbefalinger muc off selv kommer med. Så er det livrem og seler udgaven som sørger for færre ture i retten, ikke at man skal kimse af sikkerhed.
Jeg klarer langt de fleste opgaver uden handsker, men jeg sørger for at bruge håndcreme først. Så suger mit ellers so macho-indtørrede “jeg-har-ikke-brug-for-håndcreme”-hud lidt mindre snavs og olie end normalt.
Handsker er ikke rigtigt nødvendige. Come on, mand, det er 10 minutter to gange om året, så tynd kontorhud har ingen.
Jeg under dog gerne cykelsmeden at par nitrilhandsker ala det-grundige-sikkerhedscheck-i-lufthavnen, han står jo med hænderne i det hele dagen. Jeg ved ikke hvor kradsbørstigt sådan noget professionel belgisk chain cleaner er, men et hvilket som helst kemikalieprodukt der både 1. dufter lifligt af citron 2. kan hive 10 måneders skidt og fedt af en kæde på 10 sekunder og 3. er blåt… ja, lidt behørig respekt er måske på sin plads.
Når det er pedaler du arbejder med, afhængig af typen så er monteringen forskellig, for dem hvor du skal bruge en pedal nøgle (eller svensknøgle for dem der ikke køber “specialværktøj”) – så sørg for at dække dine gear med et eller andet hvis den sidder stramt. Jeg lærte på den hårde måde at man bør gøre det efter mit værktøj smuttede og jeg smadrede min hånd ind i tandhjulene.
Hvis du arbejder med det hver dag, hele dagen, så er det nok en god ide med handsker osv. Men hvis du har lidt fedt på fingrene i 10 minutter, 2 gange om året, så er det nok ikke noget du dør af. Jeg tager handsker på hvis det er et lidt større projekt, men hvis det er noget der tager 5 minutter, så ender det ofte med at tage lige så lang tid at finde handskerne, så der springer jeg tit over.
Jeg bruger typisk nogle af de der femkroners-handsker af bomuld, man kan finde i byggemarkedet, hvis jeg ikke lige har trang til at skrubbe olie af fingrene resten af dagen. Nitril eller gule rengøringshandsker kommer også at og til i spil. Det professionelle livshack ift sort, fedtet olie er i øvrigt vaskepulver. Det sliber lidt, og så er det sprængfyldt med nogle helt fantastiske, fedtopløsende enzymer.
Diverse værn: Tjah, hvis jeg skulle arbejde professionelt med nogle af disse kradsbørstige substanser, jeg en sjælden gang imellem har fat i, så ville jeg helt klart iføre mig en masse udstyr. Til hverdagsbrug, knap så meget; jeg er ekstra forsigtig og således undgår jeg at få lortet i øjnene, næsen og munden.
Sidst, jeg havde rumdragten på var da jeg skulle sprøjte imprægneringssovs på min jakke – når det er spray/aerosol, så tager jeg ikke nogen chancer. Lim, creme o.lign. er lidt lettere at kontrollere, så der er jeg doven. God ventilation (udenfor) er alfa og omega i denne sammenhæng.
Jeg køber en pakke med 100 gummihandsker i Lidl, til når jeg skal pille ved kæde og så videre. Jeg er gammel og min hud revner med det samme hvis jeg bruger for skrappe kemikalier på den.
Mange af de advarsler er kun værd at tage alvorligt hvis du skal sende med det hver dag. Du får heller ikke kræft af at ryge en enkelt smøg. Men lad være med at slikke på det, ikke?