Børns Vilkår: Selvdiagnoser fylder mere på TikTok [Børn ringer til BørneTelefonen fordi de har taget en selvtest der konkluderer at de har en diagnose]

by Tumleren

11 comments

  1. OBS: Artiklen er fra maj 2024

    Jeg faldt over denne artikel i et venteværelse og synes den var interessant: Der er både positive og negative sider ved at børn bliver mere bevidste om diagnoser

  3. Måske har jeg noget seriøst at sige om emnet på et tidspunkt hvor jeg lige har mere overskud…

    Men for nuværende er jeg bare nødt til at påpege det helt absurde i at betegne Æsel fra Peter Plys som bipolar. 😂 Depressiv måske… Men altså… Hvornår i alverden har man set Æsel manisk? 😂

  4. Der direkte kanaler på youtube dedikeret til mange af de her “selvdiagnose” fjolser.. har set mere af det og det simpelthen fuckin latterligt..

  5. Den der : det er min adhd der gør jeg taler grimt og truer folk……..

    Ofte er det en undskyldning for at fralægge sig sit personlige personlige ansvar, fordi ” min diagnose gjorde det” og jeg er SÅ træt af det
    Det er nemt at putte skylden på en diagnose, men ærligt talt… ofte er folk bare røvhuller
    Jeg siger dette som en der rent faktisk er diagnosticeret af professionelle og ikke tiktok

  6. I Kina kan børn og unge kun benytte tiktok 1 time om dagen, iøvrigt er indholdet på det kinesiske tiktok læring og ikke det fordummende affald det bliver brugt til i vesten… det kan man så tænke lidt over..
    Tager man sølvhatten på, så er det da meget smartere at smide en app efter vesten hvor børn og unge selvdiacgnostisere sig mentalt syge og “voksne sidder og skaber sig dagligt imens de sender live 24/7
    Det er 100 gange smartere og billigere at fordumme befolkninger end at hive kommunikations kabler over på havbunden, og gå i åben krig.
    Iøvrigt imens man laver aftaler med Google og andre om at censurere hvad ens eget folk kan søge på Google.

  7. Der findes to slags idioter… Dem der spilder sin tid på TikTok, og dem der lader deres børn være på TikTok.

  8. Jeg har det ret blandet med det.

    Jeg blev personlig opmærksom på at jeg havde rigtig mange lighedstegn med ADHD’er, da jeg oprettede mig på TikTok tilbage i corona tiden.

    Og jeg overvejede da også længe, om det var noget jeg skulle gøre noget ved..
    men så sammenlignede jeg mig med min bror der er audhd.

    Jeg endte ud i en lang stress sygemelding, endnu en belastning reaktion til samlingen 🫠
    Min læge synes det var lidt vildt at jeg havde gået med angst siden børnehaven, haft SÅ meget besvær i skolen, og fået angst medicin i 10 år uden den store hjælp og så mange psykolog behandlinger bag mig.
    Så hun sendte mig til psykiater.
    Så fik jeg diagnosen ADD efter 1.5 års ventetid, og får nu medicin for det. Jeg aner ærligt ikke hvordan jeg har levet i 30 år uden 🥴

    Jeg kan jo godt se, at det er problematisk at børn og unge tager en test, og straks tror at de fejler noget. Jeg har det også ambivalent med at man “gerne vil have en diagnose”. Fordi på et punkt så bevæger vi os hen, hvor vi alle sammen ikke er så diagnose forskrækket. På den anden side, så er jeg også bekymret for at vi bevæger os hen mod “…men alle har vel også lidt adhd”.
    Men jeg ønsker heller ikke for nogen i hele verdenen, at skulle gå igennem et helt ungdomsliv, og føle sig så forkert, uduelig, og udfordret, som jeg har gjort.
    At skulle kæmpe så meget med sig selv, og slå sig selv så meget oveni hovedet som jeg har gjort, det er fandeme hårdt. Jeg har et utal af angst diagnoser, depressions historiker, selv skadende adfærd, besværet skolegang og et fuldstændig ødelagt billede af mig selv, fordi jeg har rendt rundt med en add diagnose, og følt at jeg var en fiasko, fordi jeg ikke kunne det samme som alle andre.

    Så selvfølgelig skal man have mulighed for at få undersøgt, om der er noget galt. Men det er problematisk hvis det bliver gjort, fordi man relatere en smule til en diagnose. Vi kan alle slås med noget, uden at det er en invaliderende diagnose jo. Og vi har jo ikke ressourcer i samfundet til, at alle kan blive udredt.

  9. Selvfølgelig er det problematisk. Men jeg vil nu mene at forældre der selv giver deres egen børn en diagnose er et langt langt værre problem.

  10. Det er jo nærmest blevet en modetrend at have en diagnose

  11. Det er jo super at der er mere fokus på det. Som 40-årig med ‘klassisk’ autisme er det skønt at kunne stå ved det, og ikke skulle skjule det på fx arbejdspladsen. Men vi har også to autistbørn i familien, og især den ældste (teenager) har det svært ved at andre tager så let på det. For hende er hver dag en kamp, og hun er dømt ude af det klassiske teenagerliv og får ikke sin 9. klasse eksamen, selvom hun fagligt var den bedste i sin klasse. Hun vil fx helst ikke gå med solsikkesnoren fordi det er svært at forklare at hun ikke ‘bare’ er hyggeautist men reelt har svært ved fx handle hvis ikke tingene i butikken står på samme plads som de plejer. Hvilket hun jo godt ved er super underligt. Hun plejer at sige at hun ville ønske hun var lam og sad i kørestol, for så kunne de andre forstå det. Men jævnaldrende tror de ved hvad der er, fordi de også engang har set en tiktok med en der har autisme fordi vedkommende ikke kan lide uldtrøjer.

Comments are closed.