Den første forræder

by SendStoreMeloner

22 comments
  1. En ting er at ændre kurs og gerne ville skrue ned for støtten, men DF kører nu en hel kampagne mod Ukraine. Enten tror Morten at de kan høste stemmer på det, eller de er blevet infiltreret af Putin ligesom mange andre partier på den ydre højrefløj i resten af verden.

  2. Han kunne da godt lige have holdt den højrehånd lidt højere, for rigtigt at bekende kulør.

  3. Og nu var DF endelig begyndt at se bare en smule hæderlige ud efter at de fleste landsbytosser var taget til Nye Borgerlige og Messerschmidt var gået i flæsket på Løkke. Og så kommer dette…

    Der skal sikkert nok være stemmer i synspunktet. Det bliver ikke min.

  4. Men han har ret i, at Ukraine ikke kommer til at vinde som det ser ud nu. Der skal mere til.

  5. Populister kan kun holdes i snor i en kortere periode før de skal tale til de 5-10% af befolkningen som bare skal være anderledes for at være anderledes.

    DF og især Morten taler til det segment og håber lige akkurat at få vristet nok stemmer fra resten af højrefløjs partierne til at få 4 år mere på en taburet i Tinget.

  6. Elsker ekstra bladet. Hvor er det fucking dejligt nogle af medie tør hænge den usle svindler og nu forræder ud. Han er klar på at sælge ukraine og europæisk sikkerhed i en iskold kalkule, for at klare spærregrænsen ved at lefle for et segment, der er landsskadelige

  7. Det er næsten morsomt, at man prøver at slå sig op på at være kulturkonservative. Man glorificerer lystigt dansk indsats under Anden Verdenskrig, specielt med afsæt i modstandsbevægelsen. Nu har man så anledning til at stille sig bag netop disse værdier, i en tilnærmet proxy-krig, og man folder med det samme. Det er i sandhed vore dages politiske gullaschbaroner. De er villige til handle med hvemsomhelst og give køb på hvadsomhelst, hvis der er er stemmer i det. I sidste ende satser man på, at 2% af de som afgiver stemmer er lige så pilrådne.

    Jeg har ikke meget positivt at sige om Mette Frederiksen, men viljen til at stille sig op og med kompromisløs selvfølgelighed, at stikke en finger i øjet på Putin, kan jeg ikke andet end tippe på hatten for.

  8. Stærk analyse af Brix, det er sgu imponerende. Pinligt at DF roder rundt på gulvet efter de der 4% af NB vælgere der blev radikaliseret under corona.

    Gad også godt vide om der eventuelt er nogle russisk finanser involverede. Vi ved jo at Messermand ser ret stort på det med at hente penge på enhver tænkelig måde.

  9. Jeg vet ikke så meget om dansk politik (jeg bor i tyskland), men

    >Men hvilken nation skal vi være, **hvis vores kontinent bliver overrendt af en russisk despot (1)**, der naturligvis ikke har tænkt sig at stoppe, hvis han får sin vilje efter at have angrebet et frit europæisk land? 

    >**Ukrainerne kæmper for Danmarks frihed. (2)**

    er der nogen, der rent faktisk tror på punkt et og to (se overnfor) fra artiklen?

    Det virker lidt overdrevet.

  10. Synes egentligt det er en utrolig udemokratisk og farlig formidling. At man har en anden holdning end regering ift. støtte til Ukraine, burde ikke fremstilles som værende forræderi.

    Der burde være plads til debat, herunder også om mængden af støtte til Ukraine, og om det reelt set er en gavn i sidste ende.

    DF er et røvparti, men det her burde være til debat.

  11. # Messerschmidt tør sige det, ingen andre vil: Sandheden om Ukraine og Danmarks ansvar

    Jeg ved, det kan være kontroversielt at støtte Morten Messerschmidt i hans seneste udtalelser om krigen i Ukraine, men vi bliver nødt til at tage en realistisk og voksen snak om, hvad Danmark egentlig kan og bør gøre i denne situation. For det er ikke kun Ukraine, der betaler prisen for denne krig – det gør vi også herhjemme. Messerschmidt sætter ord på det, mange tænker, men få tør sige højt: Vi kan ikke blive ved med at hælde milliarder i en konflikt, hvor udfaldet stadig er så usikkert.

    # En nødvendig realisme i en ideologisk debat

    Når Messerschmidt siger, at det er “relativt utænkeligt”, at Ukraine vinder krigen uden at afgive territorium, så er det ikke fordi, han ikke støtter Ukraine. Det er fordi, han anerkender virkeligheden. Ukraine står over for en militær overmagt, og selv med massiv vestlig støtte kæmper de en kamp, der er både fysisk og økonomisk udmattende – ikke kun for dem, men for os alle.

    Hvorfor er det tabu at sige, at vi måske skal tænke på forhandlinger og kompromiser? Er det ikke bedre at redde menneskeliv og stabilisere regionen end at fortsætte en krig uden ende? Messerschmidt peger på, at der er grænser for, hvor længe vi kan lade vores egne borgere lide økonomisk, mens vi finansierer et udenlandsk militærprojekt.

    # Danmark først – en nødvendighed, ikke egoisme

    Messerschmidt bliver kritiseret for at sige, at hver milliard, vi sender til Ukraine, kunne være brugt på velfærd i Danmark. Men han har fuldstændig ret. Danmark har sine egne problemer: Sundhedsvæsenet er presset, ældreplejen skriger på ressourcer, og mange danskere kæmper med stigende priser på alt fra energi til dagligvarer. Det er ikke urimeligt at spørge: Hvornår er nok nok?

    Det betyder ikke, at vi skal vende ryggen til Ukraine. Men vi skal finde en balance. Danmark kan ikke være hele verdens redningsmand. Vi har et ansvar over for vores egne borgere, og det er Messerschmidts pligt som politisk leder at minde os om det.

    # Den tabuiserede sandhed om geopolitik

    Det, der virkelig rammer mig, er, hvordan Messerschmidt tør tage fat i den store elefant i rummet: Hvad sker der, når krigen er ovre? Skal vi blive ved med at lade som om, at Ukraine uden videre bliver medlem af EU og NATO, når virkeligheden er langt mere kompleks? Rusland vil aldrig acceptere det, og en sådan udvikling kan føre til endnu mere ustabilitet i Europa.

    Vi kan ikke bygge en fremtid på drømme og håb alene. Der skal være plads til pragmatik og kompromiser, selvom det gør ondt. Messerschmidts kritik af EU og NATO’s rolle er ikke anti-europæisk – den er pro-dansk. Han stiller de spørgsmål, som mange af os burde tænke over: Hvad er Danmarks rolle, og hvordan sikrer vi, at vi ikke bliver fanget i en eskalerende konflikt, der kan trække os endnu dybere ned?

  12. ![img](emote|t5_2qjto|28115)![img](emote|t5_2qjto|17517)

  13. Det er umuligt for Rusland at tabe. I værste fald ender det i uafgjort hvor Ukraine kommer tæt på Rusland og er i gang med at tage Krim tilbage. Dette vil føre til atomkrig og WW3. Folk her må meget naivt tro at Putin ikke trykker på atomknappen hvis han er tæt på at tabe.

  14. Jeg synes lidt der er to ting der bliver rodet sammen her.
    1. Skal vi støtte Ukraine?
    2. Er krigen slut på grund af Trump?

    Svaret på begge spørgsmål er jo “ja”. Krigen er de facto ovre med valget af Trump. Han har allerede sagt at han vil trække støtten og uden USA er det svært at se at krigen kan vindes.
    Men det betyder ikke at vi bare skal kaste håndklædet i ringen. Nu handler det om at få trukket slutningen ud så længe som muligt, så Putin bruger endnu flere ressourcer og derfor forhåbentligt ikke vender rundt og siger “ok, næste land” om et års tid.

    Så ja det her kommer til at føre til at Ukraine skal afgive territorie til Rusland, men nej det betyder ikke at vi bare skal holde op med at støtte dem.

  15. Der findes ikke et mere usselt menneske i dansk politik end ham.

  16. Så hvad stemmer man bedst på for at modarbejde DF?

    Jeg har min egen ide om det, men ville da gerne høre nogle bud fra tilfældige.

Comments are closed.