Ungdomspartierne har så længe jeg kan huske haft lort i hovederne.
Hvad er det næste, at ytringer fra folket går imod god stats førelse?
Argumentet skulle være, at det er ‘udemokratisk’ at man tillægger en mening større betydning, bare fordi folk går på gaden med skilte. Dels fordi dem, der kan definere hvad ‘meningen er’ ofte bare er dem, der råber højest – og dels fordi det jo stadig er et mindretal af befolkningen, der demonstrerer.
Jeg synes det er et skodargument. For demokrati er mere og andet end at tælle stemmer hvert fjerde år.
Demokrati er også at vise engagement – og det gør man også ved at møde op, rent fysisk.
Og ja, parolerne til en demonstration er næppe en præcis repræsentation af, hvad hver og en af de fremmødte mener. Men parolerne er jo ikke mana faldet ned fra himlen. De er ofte resultatet af diskussioner i organisationslivet – som jo netop er en grundpille i deltagelsesdemokrati. Hvis man har ondt i numsen over, at det er de aktive frivillige i politiske foreninger, der får lov at skrive bannerne på demo-bilen – så kunne det være man skulle deltage i de foreninger, i stedet for at sige at de er ‘i modsætning til demokratiet’.
… Men selvfølgelig kan det også bare handle om, at NBU, DDU og LAU ikke kan samle deltagere til deres demoer, lol.
Jeg er enig. Demonstrationer er et forsøg på at ændre på folks holdninger ved at møde mange op og vise sig. Som Einstein sagde (ca) da 100 kendte fysikere sendte ham et brev hvor de skrev under på at hans teori var forkert: hvis i havde ret havde kun 1 af jer behøvet at skrive.
Det giver ikke mening for mig at gå med slagsange og lave optog. Det ændrer ikke min holdning det mindste. Diskuter emnet hvis i vil ændre min holdning. Om i så var 7 milliarder gør det ikke en disse forskel.
Hvorfor har DD to næstformænd?
“We gave you riots, so you gave us rights”
Danmarks demokrati blev startet med en demonstration:
“Den tyranniske og enevældige styreform var under pres, og den 21. marts 1848 gik et folketog fra Borgerrepræsentationen og Københavns Rådhus til Christiansborg for at kræve deres ret hos Frederik 7. Det blev startskuddet til en fri forfatning og demokratiets indtog i Danmark”.
Det var også KU, heriblandt formanden, der tog til USA for at “føre valgkamp” for republikaneren Marco Rubio under midtvejsvalget i 2022. En kandidat, der så vidt jeg husker, var mere eller mindre anti-abort og imod en mere restriktivt våbenlovgivning. De kaldte republikanerne for Konservatives søsterparti. Det kom bag på dem at folk var kritiske over for det de havde gang. Så det undrer mig ikke at de kommer med denne her slags hjernedøde argumenter.
Udskift navnene øverst med “Muhammed” og “Aisha” og så havde det været belæg for indkaldelse til samtale om statsborgerskabsansøgningen.
Det er mindre end et årti siden at de dikaturhungrende holdt så udemokratiske og udanske holdninger for sig selv.
Men jeg forstår sagtens hvordan vi er kommet hertil. På det seneste har vi f.eks. set demonstrationer til fordel for Palæstina sidestillet med terror, samt opfording til og hyldest af vold mod klimademonstranter hvis de vover at spærre en vej. Når den slags udemokratiske holdninger normaliseres, er det klart at næste trin er helt at forbyde demonstrationer.
Den canadiske historiker og marxistiske teorist Ellen Meiksins Woods skrev i 1995 _Democracy Qgainst Capitalism : Renewing Historical Materialism.* Heri pointerede hun, bl.a., den borgerlige parlamentarismes trælbindende logik: Parlamentarismen vil bestandigt forsøge at deligitmere enhver form for politisk udtryk, der ikke foregår gennem parlamentarisk politik.
Eksempelvis depolitiseringen af den faglige kamp: Strejker og fagforeninger skal, for parlamentarismen, helst kun handle om arbejdsvilkår og andet arbejdsmarkedsmæssigt.
Eller som her, at demonstrationer og folkeforsamlinger ikke er den rigtige brug af ytringsfriheden: vi er jo alle individuelle borgere, og som sådan, så er det problematisk at på den måde forsøge at bruge antal over den enkeltes personlige holdninger.
Eller i relationerne mellem borgernært demokrati og parlamentet, at magten kommer oppefra og ud, og ikke nedefra og op.
At det er borgerlige der nu kommer med sådan en udmelding er heller ikke noget særligt overraskende; det Grundloven blev indført, i 1849, var idéen med parlamentarismen netop at man kunne begrænse demokratiske inklinationer og kontrollere befolkningen. Idéen om et egentligt demokrati blev sidestillet med det rene anarki. Ja, vi finder endda borgerlige tænkere der mener, at partier er et demokratisk problem.
Man kan, hvis man skal lave lidt vulgært psykoanalytisk arbejde, også forestille sig at udmeldingen her er udtryk for en form for politisk misundelse: de borgelige unge har intet fælles politisk projekt de kan samle store demonstrationer for; de må føle en form for demonstrations-impotens i mødet med demonstrationer for den grønne omstilling, eksempelvis.
Stærke følelsesmæssige reaktioner på holdninger man er uenig i er en trussel mod demokratiet. Støj og identitets politik.
Jeg er før kommet op at skændes med højreorienterede familiemedlemmer som ikke synes at folk bør demonstrere. Mine øjne var ved at springe ud af hovedet på mig. Så vild holdning at have
14 comments
Ungdomspartierne har så længe jeg kan huske haft lort i hovederne.
Hvad er det næste, at ytringer fra folket går imod god stats førelse?
Argumentet skulle være, at det er ‘udemokratisk’ at man tillægger en mening større betydning, bare fordi folk går på gaden med skilte. Dels fordi dem, der kan definere hvad ‘meningen er’ ofte bare er dem, der råber højest – og dels fordi det jo stadig er et mindretal af befolkningen, der demonstrerer.
Jeg synes det er et skodargument. For demokrati er mere og andet end at tælle stemmer hvert fjerde år.
Demokrati er også at vise engagement – og det gør man også ved at møde op, rent fysisk.
Og ja, parolerne til en demonstration er næppe en præcis repræsentation af, hvad hver og en af de fremmødte mener. Men parolerne er jo ikke mana faldet ned fra himlen. De er ofte resultatet af diskussioner i organisationslivet – som jo netop er en grundpille i deltagelsesdemokrati. Hvis man har ondt i numsen over, at det er de aktive frivillige i politiske foreninger, der får lov at skrive bannerne på demo-bilen – så kunne det være man skulle deltage i de foreninger, i stedet for at sige at de er ‘i modsætning til demokratiet’.
… Men selvfølgelig kan det også bare handle om, at NBU, DDU og LAU ikke kan samle deltagere til deres demoer, lol.
Jeg er enig. Demonstrationer er et forsøg på at ændre på folks holdninger ved at møde mange op og vise sig. Som Einstein sagde (ca) da 100 kendte fysikere sendte ham et brev hvor de skrev under på at hans teori var forkert: hvis i havde ret havde kun 1 af jer behøvet at skrive.
Det giver ikke mening for mig at gå med slagsange og lave optog. Det ændrer ikke min holdning det mindste. Diskuter emnet hvis i vil ændre min holdning. Om i så var 7 milliarder gør det ikke en disse forskel.
Hvorfor har DD to næstformænd?
“We gave you riots, so you gave us rights”
Danmarks demokrati blev startet med en demonstration:
“Den tyranniske og enevældige styreform var under pres, og den 21. marts 1848 gik et folketog fra Borgerrepræsentationen og Københavns Rådhus til Christiansborg for at kræve deres ret hos Frederik 7. Det blev startskuddet til en fri forfatning og demokratiets indtog i Danmark”.
[https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/m%C3%B8de-30052024/referat/punkt-42](https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/m%C3%B8de-30052024/referat/punkt-42)
Og endnu engang beskyttet med en demonstration:
“I de følgende dage blev der afholdt store demonstrationer mod kongen på [Fælleden](https://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6lled) og foran [Amalienborg](https://da.wikipedia.org/wiki/Amalienborg). Generalstrejken blev varslet til begyndelse d. [6. april](https://da.wikipedia.org/wiki/6._april), men allerede inden var der arbejdsnedlæggelser”.
[https://da.wikipedia.org/wiki/P%C3%A5skekrisen_(1920)](https://da.wikipedia.org/wiki/P%C3%A5skekrisen_(1920))
Det var også KU, heriblandt formanden, der tog til USA for at “føre valgkamp” for republikaneren Marco Rubio under midtvejsvalget i 2022. En kandidat, der så vidt jeg husker, var mere eller mindre anti-abort og imod en mere restriktivt våbenlovgivning. De kaldte republikanerne for Konservatives søsterparti. Det kom bag på dem at folk var kritiske over for det de havde gang. Så det undrer mig ikke at de kommer med denne her slags hjernedøde argumenter.
Udskift navnene øverst med “Muhammed” og “Aisha” og så havde det været belæg for indkaldelse til samtale om statsborgerskabsansøgningen.
Det er mindre end et årti siden at de dikaturhungrende holdt så udemokratiske og udanske holdninger for sig selv.
Men jeg forstår sagtens hvordan vi er kommet hertil. På det seneste har vi f.eks. set demonstrationer til fordel for Palæstina sidestillet med terror, samt opfording til og hyldest af vold mod klimademonstranter hvis de vover at spærre en vej. Når den slags udemokratiske holdninger normaliseres, er det klart at næste trin er helt at forbyde demonstrationer.
Den canadiske historiker og marxistiske teorist Ellen Meiksins Woods skrev i 1995 _Democracy Qgainst Capitalism : Renewing Historical Materialism.* Heri pointerede hun, bl.a., den borgerlige parlamentarismes trælbindende logik: Parlamentarismen vil bestandigt forsøge at deligitmere enhver form for politisk udtryk, der ikke foregår gennem parlamentarisk politik.
Eksempelvis depolitiseringen af den faglige kamp: Strejker og fagforeninger skal, for parlamentarismen, helst kun handle om arbejdsvilkår og andet arbejdsmarkedsmæssigt.
Eller som her, at demonstrationer og folkeforsamlinger ikke er den rigtige brug af ytringsfriheden: vi er jo alle individuelle borgere, og som sådan, så er det problematisk at på den måde forsøge at bruge antal over den enkeltes personlige holdninger.
Eller i relationerne mellem borgernært demokrati og parlamentet, at magten kommer oppefra og ud, og ikke nedefra og op.
At det er borgerlige der nu kommer med sådan en udmelding er heller ikke noget særligt overraskende; det Grundloven blev indført, i 1849, var idéen med parlamentarismen netop at man kunne begrænse demokratiske inklinationer og kontrollere befolkningen. Idéen om et egentligt demokrati blev sidestillet med det rene anarki. Ja, vi finder endda borgerlige tænkere der mener, at partier er et demokratisk problem.
Man kan, hvis man skal lave lidt vulgært psykoanalytisk arbejde, også forestille sig at udmeldingen her er udtryk for en form for politisk misundelse: de borgelige unge har intet fælles politisk projekt de kan samle store demonstrationer for; de må føle en form for demonstrations-impotens i mødet med demonstrationer for den grønne omstilling, eksempelvis.
Stærke følelsesmæssige reaktioner på holdninger man er uenig i er en trussel mod demokratiet. Støj og identitets politik.
Jeg er før kommet op at skændes med højreorienterede familiemedlemmer som ikke synes at folk bør demonstrere. Mine øjne var ved at springe ud af hovedet på mig. Så vild holdning at have
Det er lidt underligt det kommer fra konservativ ungdom, [de har ellers tidligere](https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/urolovene-1934-1952) været store tilhængere af at marchere rundt i Danmark.
KU har da ellers før i tiden været gode til at demonstrere, blandt andet med strækmarch og ens tøjsmag.
Hold kæft en flok priviligerede nossehoveder. Mon ikke de skulle tage og få sig en reel sag at slås for i stedet for.
Comments are closed.