https://www.berlingske.dk/kommentatorer/soeren-pind-afviser-tanken-om-groenlandsk-selvstaendighed-som-absurd

"Nu har man længe nok prøvet at undgå at sige tingene ligeud og fastslå realiteterne. Og derved søgt at bøje sig for urealistiske krav fra kyniske, grønlandske politiske kræfter, der spekulerer i ren andedamspolitik, som var det en dansk sydhavsø. Det går ikke længere.

Grønland er dansk og skal vedblive at være dansk. Ikke bare for princippets og historiens skyld. Men for fredens skyld. Det bør nogen, der bestemmer, sige højt."

by yeoldetowne

21 comments
  1. Hvis de ikke vil være dansk så syntes jeg faktisk vi skal stoppe med at give milliarder i blok tilskud.

    Så kan de stå som en befolkning på 55,000 og være passiv tilskuer til et geopolitisk shitshow mellem USA, Kina og Rusland.

    Kan godt være vi med 6 millioner ikke lige frem er en stor nation, men 6 millioner og EU og NATO medlem har uanset hvordan man ser på det større indflydelse end 55k.

  2. Så sandt som det er sagt. Grønland er ligeså dansk som rød grød med fløde!

  3. God pointe, men dog uenig i at det ikke er grønlænderne der har sidste ord. Danskerne tvang den danske stat til at indføre demokrati i 1849, under trussel om “fortvivlelsens selvhjælp” – i en periode hvor monarker blev slået ihjel, huskes, så det var en klar trussel om vold. Vi viste ikke just nogen respekt for den danske stats love. Men det var legitimt, for det var ikke op til den danske stat, men det folk, den regerede.

    På samme måde har den danske stats love heller ikke relevans, hvis den befolkning den regerer på Grønland gerne vil noget nyt.

    Det sagt, håber de bliver. Det er bedst for alle. Og hvis vi viser dem respekt og ligeværd så tænker jeg de foretrækker rigsfællesskabet.

  4. Hvis det grønlandske folk gerne vil være selvstændige har vi ingen moralsk, demokratisk eller etisk ret til at nægte dem det.

    Når det er sagt kan man se på forskellige afstemningsmodeller. Så man ikke ender ud i, at en ekstrem vigtig afstemning bliver afgjort ved simpelt flertal, som fx Britxit. Et 3/4 dels flere tal, eller 4/5 kan være en muligt.

    Vi kan ikke prædike om demokratiske værdier ude i verden, men samtidig nægt dem i vores andedam.

  5. Det lyder nu som det sædvanlige vrøvleri. Kan nærmest ikke udlede et reelt argument ud af det ordgejl.

  6. Har også til min store overraskelse registreret enighed med Søren Pind et par gange. Ikke noget der sker ret ofte.
    Jeg synes også Grønland spiller lidt hasard med deres egen fremtid, men modige, det må de bestemt siges at være. Eller måske overvurderer jeg hvad de har ud af at være med i rigsfællesskabet.
    Men Trump mener jo også de er vigtige for USA’s sikkerhed. Jeg synes ikke han sagde så meget om hvad fordelen ville blive for Grønland, ved at blive solgt til USA.

  7. Vi kan ikke i årevis love, at vi vil efterkomme grønlandske ønsker om selvstændighed for derefter at lege hygge-imperialister.

  8. Dybt uenig.

    Selvfølgelig skal Grønland være selvstændigt, hvis de vil det. Hvor er det arrogant af Pind.

    Dermed ikke sagt, at kritikken af grønlandske politikere ikke er berettiget.

  9. Det Grønlandske folk må selv bestemme, hvad de vil. Det samme med Færøerne. Hvis de ved en folkeafstemning beslutter at blive selvstændig, så skal de ha lov til det.

    Det er deres valg og ansvar

  10. Det er jo op til grønlænderne at beslutte, ikke os. Det står der jo i øvrigt også i Selvstyreloven -https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/473

    Hvis de ønsker selvstændighed, er det naturligvis deres ret at søge i den retning. Herunder hvis det så måtte inkludere at bytte os ud med USA eller en eller anden ny sugar daddy, og uanset hvor dårlig en idé og urealistisk vi så måtte tænke at det er.

    Grønlænderne har præcis samme ret som alle andre demokratiske lande til at vedtage skøre og dumme ting. Deres beslutning, ikke vores.

  11. Det sker godt nok sjældent, men jeg er enig med søren.

    Det er besnærende at tage den holdning at Grønland bare kan få lov at sejle sin egen sø, hvis det er det de gerne vil. Sagen er dog at det ganske enkelt ikke er en mulighed og at hvis ikke de selv kan se det, så må vi være de voksne og stoppe den vildfarelse før den gør mere skade.

  12. Blot fordi, at Vikingerne engang var der, så anser jeg de nuværende befolkning som dem, der bør bestemme.

  13. Man kan vil ikke være overrasket over, at den Reagan-elskende sheriff Søren Pind endnu en gang har haft næsen for langt nede i [Kiplings](https://en.wikipedia.org/wiki/The_White_Man%27s_Burden) tekster.

    Det er spøjst, men ikke overraskende, hvordan, suverænitet og staters ret til selvbestemmelse altid er vigtig for folk som Søren Pind og andre national konservative, men lige så snart, at det handler om staters ret til selvbestemmelse og suverænitet indenfor *vores* ~~imperie~~ Rigsfællesskab, så bliver det et stort problem.

    Hvis Søren Pind havde sagt, at Taiwan skulle forblive en del af Kina for fredens skyld, så havde der været et ramaskrig, fordi de har ret til deres frihed, men Grønland har åbenbart ikke samme rettigheder.

  14. Grønland er dansk og bør sidestille med hvilken som helst anden del af Danmark. Bornholm fx, skal de så også have lov til at blive svensk eller selvstændige ?

    Grønland er dansk og de har demokrati på lige fod med resten af Danmark.

  15. Giv dem et lille areal de kan få selvstændighed over. Ingen grund til at give dem al areal.

  16. Vi kan godt tage diskussionen, men afgørelsen er allerede truffet. Nej.

    Nej, Den grønlandske top får ikke lov at sælge ud til højestbydende og derved udrydde et af de sidste oprindelige folk, der stadig har nogenlunde råderet over deres eget land. Det er helt tumpet.

  17. Hvis de bliver selvstændige for vi så vores støtte tilbage?

    Selvfølgelig kan de ikke bare blive selvstændige ligesom København ikke bare kan skride fra resten af Danmark. Eller Fyn for den sags skyld.

    Hvis dele af Danmark bare kan forlade rigsfællesskabet så skal fordelingen af danske skattekroner ændres ellers forlader de områder som har mest gavn af det bare resten af landet.

  18. Jeg mener ikke at tiden er til den diskussion. Det bør tidligst være når Donald Trump ikke længere er ved magten i USA – om fire år og femten dage.

  19. Ca. 10 sekunder efter at de er blevet selvstændige vil USA stå med en lejekontrakt til 10 milliarder om året om mod at de må placere 3 militærbaser. Alle Grønlændere vil juble og ræse rundt på indlandsisen i Ferrarier (med pigdæk).

Comments are closed.