Jeg er i gang med at tage et kørekort. Jeg har været igennem en længerevarende proces med at få den rette lægeattest, da jeg har en kronisk lidelse. Det er dermed et godt stykke tid siden (et par måneder, mindst) jeg sidst havde kontakt til mine kørelærere.

Sidste uge blev min ansøgning om kørekort godkendt, så jeg kunne endelig få mig en teoriprøve – i dag. 1200 kr. Min kørelærer ringer og spørger, hvornår passer mig bedst ud fra et par datoer, og jeg vælger så i dag.

Jeg modtager en SMS fra Køreprøve booking hvori der står, hvor og hvornår prøven foregår, hvilket prøve lokale jeg skal bruge, og at jeg skal huske at medbringe den telefon, jeg har mit MitID på.

Jeg ankommer så til tiden, stiller mig i kø, og får ved skranken at vide, at jeg skulle have medbragt gyldigt billede-id samt godkent kørekortansøgning.

Ja, jeg har helt sikkert fået det at vide af en kørelærer – for nogle måneder siden. Og kunne ens pas og ens kørekortansøgning ikke nævnes i SMS'en, når nu noget så simpelt som ens telefon gør det?

Jeg antog bare, da jeg ikke fik anvisninger fra kørelæreren i opkaldet, og SMS'en kun nævnte telefonen, og at kørelæreren selv kan se, at min ansøgning er blevet godkendt, at det hele var linket til mit MitID, så jeg tænkte ikke videre over det.

Jeg er 18 år i et system fyldt med voksne mennesker, der helst burde vide, hvad de laver. Min kørelærer har undskyldningen at "Det bare er sådan noget, man ved."

Jeg skal nu give intet mindre end 1200 kroner for en ny prøve, oveni i 1200 kroner jeg i forvejen har givet.

Er det et elendigt system? Kan jeg klage og få pengene tilbage, eller i det mindste rabat? Eller skulle jeg have vist bedre og googlet mere, og ligger ansvaret primært hos mig?

Hilsen en noget oprevet køreelev

by SUBLOLLIPOP

23 comments
  1. Dårligt system der skulle have nævnt alt eller intet du skulle have med, og dårlig kørelærer, der helt sikkert skulle have mindet dig om det. Desværre er den slags oplevelser en del af at blive voksen

  2. Jah det ville ikke være meget at forlange, at de tilføjede ‘.. og gyldigt billed-ID’. Sur start på året.

  3. hvis du er ansvarlig nok til at køre bil, er du ansvarlig nok til at huske det du har fået at vide een gang. Ydermere, så er det jo naturligt at man ved at man skal have ID med til alle former for officielle prøver..

    Du er 18 år.. altså fuldvoksen jf loven. Tag lidt ansvar for dit eget liv i stedet for at andre hele tiden skal holde dig i hånden..

  4. Det har længe været et elendigt system, og det bliver ved med at være et elendigt system

  5. Enig med din kørelærer – Hvor i samfundet kan fu møde op uden ID og forvente at blive betjent?

    Hvis man bare skulle tage mitID med, kunne man jo tage prøven for andre.

  6. Fedt nok eksempel på at sms servicen lige pludselig bliver en disservice, da den husker dig på telefonen men ikke det andet. På den måde kan jeg 100% følge dig i at så ville jeg også tænke at det var det eneste man skulle have med. Helt principielt er sms’en jo nok en “service” og ansvaret ligger på dig for at have relevante ting med … Meeeeeen jeg var sgu også blevet gal. Havde du ikke fået sms’en havde du jo nok undersøgt og taget alt nødvendigt med.

  7. Ansvaret ligger primært hos dig. Du er voksen nu. Og en simpel Google-søgning “hvad skal man have med til teoriprøve”, så står det sort på hvidt.

    Ja, det er sure penge. Ja, din kørelærer kunne have mindet dig om det. Men se det som en lærestreg, så du er dit ansvar bevidst fremadrettet.

  8. Ingen ville tabe noget ved at tilføje det til beskeden, nej. Alle kan glemme ting.

  9. Der var heller ingen der fortalte mig at jeg skulle have billed ID med.. Heldigvis fik jeg lov til at tage prøve alligevel.

  10. Altså ja det er et dårligt system.
    Men, jeg blev tudet ørene fulde lige præcis omkring det med, at huske kørekortsansøgning og ID.

    Har du heller ik fået et hæfte, hvor der står hvad du skal de forskellige dage, underskrifter på du har været til køretimer mm. ??

  11. Hvori ligger bureaukratiet? Du skal jo identificere dig.

  12. Plejer en ny teori eller køreprøve ikke at koste 600 kr?

  13. Lige der er voksen bare kedeligt, rigtigt meget man bør vide og rigtigt dyrt at lærer det.

    Det er en grænse der hvor man gerne vil havde god service, men ikke tales ned til. Hvor den grænse er variere fra person til person.

    Jeg lærte, på den dyre måde, at smider man ens gamle pas ude er det 1000 kr dyrere at få et nyt. Også noget man bør vide ..det gør jeg så nu. Tror mange har mindst en af de historier.

    Generelt, skal du bruge billed ID til meget. Så hvis de ikke beder om det, dobbelt tjek om det er en selvfølge man ved det.

  14. Hvilke privilegier vil du som 18 årig takke nej til, så du kan behandles som et barn?

    Det er en smule ironisk, når du nu vil have kørekort.

  15. Nu spørger jeg dumt, men er det helt givet at alle på 17 år og over har billede ID? Eller er det bare en forudsætning at man har pas hvis man vil tage kørekort? Fx. kan man jo få MitID uden en telefon, hvilket ellers ville kræve et pas.

    e: jeg mindes at jeg til min køreprøve for længe siden (før MitID) blot medbragte en lægeerklæring med et billede af mig vedhæftet med en papirclip. Sjovt nok var jeg ikke informeret om at det billede ville blive til mit billede i kørekortet, så jeg har haft et utrolig dårligt billede på kørekortet siden da.

  16. jeg har hørt fra andre (noglen i 30erne) som har lavet samme “fejl” for det er svært at huske alle ting når der til tider går lang tid imellem info til det skal bruges og ingen fortæller det igen.

    Man kunne næsten fristes til at tro det er en god måde at skrabe lidt ekstra penge sammen

  17. Jeg er lidt uenig med de andre.

    > Min kørelærer har undskyldningen at “Det bare er sådan noget, man ved.”

    Du betaler bogstaveligt talt for, blandt andet, at din kørelærer får navigeret dig igennem bureaukratiet.

    Jeg synes 100% ikke, at det er for meget at be’ om, at personen lige minder dig om “Husk lige MitId, billede ID, og ansøgningen. Ellers bliver du afvist.”

    Min kørelærer hentede også eleverne, og så kørte vi i samlet trup til køreteknisk anlæg. Vi fik ikke bare at vide hvor vi skulle møde op, og så var det vores eget problem. 😀

  18. >Jeg er 18 år i et system fyldt med voksne mennesker, der helst burde vide, hvad de laver

    Jeg bliver desværre nødt til at fortælle dig en ubehagelig sandhed..

  19. Jeg er 42 og det der ville jeg også blive sur over. Det har intet at gøre med om man er voksen eller ung.

    Jeg ville gøre hvad jeg kunne for at stoppe betalingen.

Comments are closed.