Jeg oplever at så meget bliver skrevet naivt herinde af folk der aldrig har været på Grønland.

Hermed tanker fra en dansker der har boet i Grønland en del af sin barndom, og hvis far arbejdede i "hjemmestyret" i 1990'erne som embedsmand, og har indgående kendskab til Grønlandske forhold.

Danskere med kendskab til Grønland er udmærket klar over historien: Danmark beholdte Grønland, Island og Færøerne, da Norge blev løsrevet fra Danmark-Norge og underlagt svensk overherredømme. Og Grønland, Island og Færøerne var naturligvis oprindeligt Norske nordatlantiske besiddelser. Man modsatte sig at de fulgte med Norge i 1814, for at ikke disse skulle falde svensken i hænderne.

Den dansk-norske Hans Egedes ekspeditioner tog til Grønland med det formål at "genopdage" og genoptage kontakten med de nordiske nordboere som man troede stadigt levede deroppe. Man grundlagde efter nogle år Godthåb (Nuuk) men mødte kun inuitter og ikke nordboere.

Det er vigtigt at forstå, at Danmark, Norge og Norden generelt har haft interesser i det nordatlantiske områder siden vikingetiden; fiskeri og bosættelse. Vores historie med det nordatlantiske går over 1000 år tilbage, og nordboerne har måske endda bosat sig på steder hidtil uberørt af mennesker, og iflg. flere forskere endda overhovedet før nogle inuitter har været tilstede.

Dermed den vigtige pointe: Vores historie og naturlige krav på områder i Grønland har altså ikke noget med inuitter og deres rettigheder at gøre i sagens oprindelige kerne. Vi har en over 1000år lang historie med områderne.

At Danmark så har udviklet samfundet deroppe i fællesskab med inuitterne, ændrer ikke på dette faktum: Inuitterne har ikke mere naturligt krav på hele territoriet "Grønland" end Danmark og Norge har.

Man skal så ofte høre denne myte at Danmark har været "så onde og begået fejl i Grønland". Jeg har på egen krop oplevet det had og mindreværd der var imod danskere og Danmark i Grønland da jeg boede deroppe. Og jeg kan være med på at man kan have mindreværdskompleks fra Grønlands side, når man går fra at leve i et jæger-samler samfund, til at blive hjulpet til en moderne socialdemokratisk velfærdsstat på ~200år.

Denne store ændring hos en befolkning vil uundgåeligt skabe problemer. Man føler den oprindelige "kultur" er gået tabt. Men skulle Danmark-Norge og senere Danmark have overladt inuitterne til sig selv og gjort mere som Amerikanerne, Briterne og Frankrig gjorde med indianerne i Nordamerika?

Når man hører myten om det "onde kolonielle Danmark" kan man aldrig få beviser eller rigtige eksempler. Det er altid henvisninger til seks tvangsfjerne børn, eller enkeltstående eksempler hvor læger overskred deres beføjelser og tvangssteriliserede grøndlændere. Men det gjorde stater og læger også i deres egne lande i det 20. århundrede.

Nej, det "onde Danmark" ER en myte. Læs fx den Grønlandske forskers Minik Rosings nedbrydning af myten her og her.

Danmark har tværtimod med store omkostninger forsøgt siden 1960'erne at give Grønland nogenlunde samme levestandard som i Skandinavien.

Jeg vægrer mig ved at bruge betegnelsen "oprindeligt folk" eller "urfolk" – med vilje. For det er nemlig pointen: Nordboerne er ligeså meget oprindeligt folk i Grønland som inuitterne er det.

I 1970'erne strømmede pædagoger og antropologer til Grønland, og ligesom man gjorde andre steder, nedlagde man også den "postkolonielle" forskning på Grønland, og bildte folk ind at den danske kolonimagt havde været ond, og de stakkels Grønlændere var de undetrykte "indfødte". Der var ikke noget at tjene penge på i Grønland som "koloni", man kunne ganske vist fiske og skaffe hvalolie, men dette er aldrig noget der har udbyttet inuitter som "slaver". Myten er usand og en hån imod de steder hvor der rent faktisk var slaveri og ægte kolonial udbytning. I grønland lå der højest en "kolonial-forretning", med salg af tobak, the, kaffe og snaps. Det er det tætteste Grønland har været på at være en ægte koloni.

Den nyeste katastrofe indtraf under den danske Helle Thorning-regering for 15år siden, hvor man anerkendte det "Grøndlandske folks" undertrykkede ret til hele territoriet. Man anlagde igen den misforståede "postkoloniale" tankegang at inuitter har mere ret til hele territoriet end vi har i fx Danmark og Norge.

Men Grønland er ligeså meget dansk som det er inuit. Danmark har igennem 200år investeret i og opbygget landet og vi er der på grund af og igennem fælles Dansk-Norsk historie.

Jeg mener det er en forbrydelse og på grænsen til landsforræderi, den måde danske politikere har ladet den Grønlandske nationalistike elite fremture med det narrativ om "det onde Danmark" gang på gang og "skide" på den danske og norske historie deroppe. En historie vi kan være stolte af.

Jeg mener man burde give den kritiske del af den grønlandske befolkning, selvstændighed, men kun i den lille del af de bygder de selv har bygget. Godthåb (Nuuk), er danskbygget, ligesom store dele af Østgrønland burde tilhøre Danmark og Norge i fællesskab.

Så kunne grønlænderne få lov at passe sig selv i deres små bygder, blive fri for de onde danskere og den Danske statskasse kunne blive fri for at betale til sådan nogle utaknemmelige, fjendtlige brokkerøve.

by krispolle

12 comments

  1. Tak for din indsigtsfulde gennemgang. Er meget enig i, ar danske politikere med Fogh og Thorning i front har været ryggeløse i deres håndtering af Grønland. Det har bare givet et rygstød til disse mytefremførende grønlandske politikere.

  3. Sindsygt flot skrevet!, du har givet mig meget indsigt på området. !

  4. Danmark har ikke en 1000 år lang historie med området. Det er i bedste fald misforstået at se nordboernes bosættelser som noget, der giver den danske stat en ‘naturlig’ ret til områderne. I værste fald er det historieforfalskning.

    Danmarks forbindelse til Grønland kommer ikke gennem middelalderlige bosættelser på øen. Det kommer gennem dynastiske arveregler som følge af, at den norsk-islandske befolkning på øen lod sig underlægge Norge, og da Danmark så fik Norge tilknyttet til riget i senmiddelalderen, arvede de danske konger i tråd med datidens arveskik naturligvis også de norske bilande.

    Fra unionen med Norge og frem til Egede var Grønland kun dansk af navn alene, og kun fordi det var knyttet til kongens person som retnæssigt arveland. Forbindelsen var kappet. Det er kun fra 1500-tallet og frem, at man sender sporadiske ekspeditioner til øen, fordi man ligesom andre europæiske magter får en interesse for at udvinde tran fra hvalerne i farvandet. I den forbindelse søger man at spille på alle kort, man har tilgængelige for at sikre sig monopol, herunder at man har arveretten til hele området, bl.a. med det fejlagtigtige argument, at øen var landfast med Norge. Det var fuldkommen efter gængs senmiddelalderlig, udenrigspolitiske skik. Man brugte arveretten igen og igen til at kræve territorier fra hinanden.

    En egentligt dansk tilstedeværelse kommer først med Hans Egede. På det tidspunkt er inuitterne rykket ind for længst, og har ikke stødt på nogen nævneværdig dansk tilstedeværelse, fordi den slet og ret ikke har været der – andet end af navn blandt de europæiske nationer.

    Som det også bliver påpeget igen og igen, så er Minik Rosing ikke forsker i Grønlands kolonihistorie. Han udtaler sig primært som grønlænder. Vil man have en fagligt funderet og nuanceret tilgang, kan jeg anbefale bindet om Grønland i kæmpeværket *Danmark og kolonierne*.

  6. Jeg synes du virker ret ensidig i din udlægning her. Jeg kan ikke se, hvorfor Danmark skulle have lige så meget “ret” til Grønland som den befolkning, der rent faktisk bor deroppe, bare fordi der var nogle vikinger deroppe for 1000 år siden som så forsvandt igen. Som du selv siger, ville man derop for at “genopdage” dem, så det passer jo ikke, at vi har en 1000 år lang historie med området, for i langt størstedelen af de 1000 år var der ingen danskere på øen.

    Desuden synes jeg også det er whataboutism, når du bagatelliserer tvangsfjernelser og sterilisationer med henvisning til, at andre lande gjorde lignende ting. Fra dansk side blev det bevidst gjort for at erstatte den grønlandske kultur med dansk. Selvfølgelig har Danmark også gjort positive ting i Grønland, og det kan godt være, at fremstillingen af Danmark som udelukkende en ond kolonimagt er ensidig, men det synes jeg også din udlægning er.

  7. Uanset om Danmark skulle have opført sig dårligt som kolonialmagt og hvor gode vi har været til at hjælpe dem efterfølgende, så giver 1000 års historie ikke Danmark ret til Grønland når der nu engang bor folk deroppe nu og da Hans Egede “opdagede” Grønland. Det var før der nogensinde var tænkt på noget der hed international lov.

  8. At folk fra skandinavien tog til Grønland for 1000 år siden er helt ærligt irrelevant. Grønland er blevet behandlet som en koloni indtil 1979 og derefter delvist indtil 2009. Det var en regulær svinestreg at Danmark begik i begyndelsen af 50’erne da FN besluttede at kolonier skulle have muligheden for at blive sat fri, for at undgå det scenarie.

    Danmark har tvangsflyttet folk, spiralsagen, tvangsfjernet børn og holdt grønlænderne udenfor indflydelse. Lige indtil dag prøver man at udnævne en arktisk ambassadør uden deres indflydelse, og må rette op på det på efterkant.

    Danmark bør se grønlænderne som en ligeværdig partner og agere derefter.
    Selvfølgelig er grønlænderne ikke fejlfri, men denne post koloniherre mentalitet driver da bare grønlænderne lige i armene på Trump.

  9. Det giver ingen mening at have grønlandsk selvstyre, de er 50000 mennesker på øen, og de tror at de kan have et moderne velfærdssamfund med uddannelse og sundhedssystem. Samtidigt er næsten halvdelen offentligt ansatte, og de har kun overtaget 2 ud af 33 sagsområder. Det er ren idioti.

    Bliv nu bare en del af Danmark, det er klart at der skal være nogle politiske foranstaltninger der kan varetage Grønlandske interesser, og så er der det med EU og fiskeri, men der bliver spildt så mange ressourcer på opgaver som den danske stat kan løse for dem.

  12. Præcis det her. Helt enig, også i at de danske politikere ikke magter at formidle dine pointer.

Comments are closed.