Hej brugere af internettet.

Vi her i Politiets Online Patrulje kunne godt bruge lidt input fra jer øvrige brugere af det hersens "internet".

Vi forsøger hele tiden at følge med i nyheder, tidens trends og vise tilstedeværelse så mange steder vi kan. Derudover har vi vores helt klare faste områder at "patruljere" som vi kalder det. Altså sidestiller det, at i møder os her på Reddit, som var vi ude i den fysiske verden og I så os på gaden. Ligesom, at borgere giver gode tips til områder de synes Politiet skal vise sig oftere, så kunne vi også godt tænke os, at i kommer med nogle steder (Sider, SOME, fora, sub-reddits, you name it), som i synes kunne være interessant, at vi viser den virtuelle patruljevogn og foretager noget synligt arbejde online.

Kom derfor med bud på hvor i kunne tænke jer, at se os oftere eller i det hele taget bare at se tilstedeværelse fra os hvis det endnu ikke er et sted i har set os. Kom også gerne med en forklaring på hvorfor.

Det eneste krav er, at stedet i ønsker tilstedeværelse er dansk eller primært med danske brugere, så vores tid bruges på de rette personer.

Hvis ikke man ønsker at skrive det her i tråden, så er vi ALTID at finde på Messenger (Facebook/Instagram) eller på vores Discord (https://discord.gg/mkXbT3v4DS) – Derudover er vi også at finde på Twitch.tv i aften fra ca. 1730 til 2130 hvor det også er muligt at stille spørgsmål og se med når betjentene er live.

Edit: https://www.twitch.tv/politietsonlinepatrulje <– Link til twitch hvis det ønskes at kigge med.

Bedste Hilsener, Politiets Online Patrulje

by Online-Politiet

22 comments
  1. Jeg synes det skønt og ikke mindst vigtigt, at man har dedikeret ressourcer til en synlig online-tilstedeværelse. Tak for jer!

  2. Jeg kan ikke lige komme på andre steder, da jeg primært bruger Reddit som socialt medie. Men må man bede om et link til jeres Twitch kanal? 🙂

  3. Ah ja, Politiets Online Patrulje der omtaler internettet som det hersens “internet”, er vel lidt ligesom PET der er på udkig efter det hersens såkaldte terrorisme… Er det det befolkningen kalder det?

    Men ud over det, meget fint. Hold øje med de unge der online mober hinanden til det går helt galt. Det er sgu der der er mest brug for at ungerne finder ud af at der bliver holdt øje og der er konsekvenser.

  4. Jeg kunne godt komme med et forslag. Men hvordan viser i jeres tilstedeværelse på f.eks et forum som reddit? Læser i kommentarer igennem og svarer på dem, som er på kant af loven i deres ytring, eller laver i tråde hvor man kan stille spørgsmål og lign?

  5. I skulle tag og droppe det her initiativ, fordi det er rent ud sagt spild af tid og ressourcer.

  6. Hva er tanken bag online politi, der er på sociale medier. Når man ikke rigtig kan vide hvem der er bag profilen. ?

  7. Jeg kunne godt tænke mig at der var et outlet eller et sted jeg kunne give informationer videre med henblik på suicidale folk. Jeg har op til flere gange over mine år på Discord stødt på folk som har brug for at række ud efter en at snakke med. Jeg føler mig sjældent påklædt til dette og jeg får alt for dårlig samvittighed ved at ignorere eller lade dem passe sig selv. Det har kostet mange lange timer om aftenen og dårlig/ingen søvn efterfølgende.

    Er der andre der har oplevet dette?

  8. I mangler at komme på bluesky – de forskellige stationer udsender stadig på x – der efterhånden kun består af robotter, journalisterne og politikkerne er efterhånden alle sammen skiftet til bluesky – men politiet er ikke fulgt med 🙂

  9. Der har vist været lidt generationsskifte hos politiet. Men fedt at I er her!

  10. Hej /u/Online-Politiet

    I virker som en “meget ung” afdeling af politiet, og det virker som om, at Jeres målgruppe er de unge mennesker.

    Ofte er der dog behov for at hjælpe de ældre borgere med IT. Det er ofte dem som kan rammes af scams og ikke forstår hvad der foregår og derfor nemmere kan blive udnyttet. Henvender I Jer mod de ældre også, eller er det kun hip med de unge, spil osv?

    Kan I dele hvilke succeskriterier I har for Online-Politiet? Hvad er en god dag for Jer, hvad ønsker I at opnå?

  11. Hey I gør det godt.
    Incel fora. Præventiv kriminiminality

  12. Den mest simple er kommentarfelterne på danske nyhedsmediers facebooksider. Jeg har modtaget et par dødstrusler der, og selvom jeg hverken er bange af mig samt svær at slå ihjel, så er der nok andre, der har det anderledes.

    Tænker det nok også kan være et sted at lede efter tidlig radikalisering.

    Alt andet lige kunne det være en sjov service lige at smide en kommentar:

    “Hej. Landbetjent Digitalius her. Jeg er lige kommet forbi for at holde øje med at I holder hovedet koldt. Fortsat god dag!”

  13. Hej Politiet,
    Må jeg lovligt og midlertidigt fjerne passagersæde foran på en almindelig personbil? (Roadtrip, manglende plads)
    Sædet har ikke airbags, kun 2 frontmonteret i instrumentbordet.
    Mvh.

  14. Jeg vil mene at I skulle få kigget på mange danske Telegram kanaler, og se om I kan få fundet ud af personer bag dem, som deler hævnporno, voldsvideoer og mange andre ting.

  15. Altså det kunne da være god stil at kigge den anden vej når folk sælger cannabis på internettet

  16. Utroligt mange forbinder politiet på nettet med at “jage pædofile”.

    Men er det efterhånden ikke mindst lige så relevant at komme efter de utroligt mange som enten forherliger eller direkte udøver selvtægt, i den høje morals navn “please think of the children”. Der er til hver eneste artikel om overgreb på nettet utallige forsøg på at overgå andre i direkte trusler. Og der er selvudnævnte vagtværn.

    Danmark er jo en retsstat, uanset hvad man har gjort så skal man have samme fair behandling.

Comments are closed.