
Hej hestenettet 2
I DRs livetråd skriver de:
"DR’s USA-korrespondent Jakob Krogh forklarer, at Panama-kanalen først og fremmest er vigtig for Trump, fordi den lige nu er styret af Kina, som han er dybt utilfreds med."
Hvilket umiddelbart præsenterer det at Panama-kanalen er styret af Kina som fakta uden nogen form for disclaimer eller kommentar.
Link til opslag:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-indsaettelse-af-donald-trump?focusId=8964857
Det er først over en time senere at de skriver at "Panamakanalen er ikke i Kinas varetægt, mener USA-ekspert". Hvilket umiddelbart er en noget bedre kilde (end Trump som gang på gang har løjet), men umiddelbart er formuleret som en mindre sikker påstand. Den første (usikre kilde) blev præsenteret som fakta og den anden (fra en ekspert på området) som en mening.
Link til andet opslag:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-indsaettelse-af-donald-trump?focusId=8965265
Man kan selvfølgelig godt argumentere for at de bare rapporterer på USA's præsident's udtalelser, men jeg synes alligevel de har lidt ansvar for at gøre opmærksom på når kilden ikke er pålidelig. Nogle folk vil se opslag 1 men aldrig opslag 2 og potentielt tro på Trumps løgne da de er præsenteret som fakta af DR.
Hvad tænker I?
by casputin
15 comments
Jeg tænker, at løbet er kørt.
Altså hvad en USA ekspert mener om Panama er vel heller ikke fakta fra øverste hylde?
Sådan er det jo altid når de live opdaterer nyhederne.
Specielt når de jo faktisk bare live opdaterer hvad han siger – jeg kan godt se problemet, men der ser er lidt flueknepperi når nu de allerede opdaterer en time efter.
Pinligt at vi bliver serveret alle Trumps løgne uden der tydeligt bliver markeret, at det altså er løgne. Både i dag og generelt i alle deres programmer om USA. Det bliver præsenteret somom det er stuerent og normalt.
Det er et evigt problem med journalister. De siger alle sammen, at de ikke vil være mikrofonholdere, at de ikke vil viderebringe misinformation. Men de ender altid med, på et eller andet tidspunkt, at gøre det.
Årsagen er, at de alle sammen har så forfærdelig travlt med, at får publiceret deres artikler/indslag/rapporter, så hurtigt som muligt. Så kan man altid rette til bagefter, hvis der er noget, der er alt for grelt.
Det er et problem, inden for alle typer a journalistik. Alle!
problemet er, at de hele tiden skriver hvad han siger.
Jeg tændte for DR lige omkring hvor det stod på skærmen, og knægten spurgte forundret om Kina ejede Panamakanalen. Jeg måtte svare at jeg ikke anede det, men at det lød underligt.
Ekstreme bøder for videreførelse af usandheder bør indføres for alle former af journalistik.
Vi har vist aldrig haft den tradition i Danmark at deklarerer udtalelser og interviews. Man har nok i lang tid forventet at danskeren er i stand til at afgøre troværdigheden i kilden og så selv tænke sit. Men tilfældet 15 årige Jeppe som DR også har en artikel om der bare synes Trump er _så_ nuser, gør vel at det så småt er ved at være tid. Folk tror åbenbart helt åbentlyst på lystløgnere uden overhovedet at forstå at der står en hobe af folk med bjerge af beviser der modsiger Trump og al hans væsen.
Jeg ved faktisk ikke om det er muligt at deklarere sig ud af den krise. Det er mere som om folk bare _vil_ hjernevaskes.
Det gør danske medier desværre meget. Urigtige påstande præsenteres som fakta. Hvis journalistik skal have nogen som helst berettigelse i fremtiden (AI kan jo skrive al underholdningen), skal man til at faktatjekke og være kritisk.
Er det alt og alle som skal fakta tjekkes eller kun Trump?
Hvad skal der ske hvis et fakta tjek senere viser sig at være forkert?
Hvordan skal man fakta tjekke en mening eller holdning?
Så nej, DR skal blot skrive X siger Y.
Hvis en journalist eller ekspert vil komme med deres mening så skal det ske som opinion senere.
Alle bør være bedre til at udpege Trumps løgne og grundløse udsagn.
DR har været enormt pro-Trump gennem hele valgkampen og især i de seneste par uger, så det overrasker ikke at de også med åbne øjne viderebringer hans misinformation.
Så kan man jo overveje om det ikke er ved at være på tide at vi afslutter støtten til DR, som i mange år har misbrugt danske borgeres penge på ting totalt blottet for public service.
Okay, men har du tænkt over at de virkelig er dygtige, smarte, har lavet deres hjemmearbejde denne gang og at Musk er et geni. /s
Hvis en dansk journalist så mig slå tre 6’ere i streg med en terning, ville de seriøst spørge mig hvordan jeg dog gjorde det…
Som Kierkegaard skrev det:
>Hvis jeg var Fader og havde en Datter, som blev forført, hende vilde jeg ingenlunde opgive; men en Søn som blev Journalist, ham vilde jeg ansee for tabt.
Jeg låner lige min egen kommentar fra et tidligere indlæg her på Reddit, der blev fjernet. Også omhandlende DRs dårlige journalistiske formidling og lave standard:
DR har virkelig ramt bunden med hensyn til journalistisk formidling. Det er jo lidt noget andet i forhold til dette konkrete emne, men ikke hvis man sammenligner det med useriøs formidling:
To kvinder undersøger historien på en meget tøset og fjantet måde ifølge historiker Nils G. Bartholdy i Kristeligt Dagblad – i mine øjne for, at tiltrække flere seere. Han kunne godt have omformuleret sig lidt, især mht. at kalde dem skolepiger og sådan nogle ting. Men det er jo rigtigt nok, at den måde de opfører sig på er useriøs, og lugter henad, at tiltrække yngre seere for de tomme kaloriers skyld.
Og så i tråden angående en 15 årig drengs holdninger til Donald Trump (som om hans usammenhængende holdninger hæver nogensomhelst oplysende standard):
Det synes jeg også er tilfældet med dette, – angiveligt får en 15 årig dreng til, at give sin meget usammenhængende, useriøse mening til kende for at gøre det hele lidt mere swag, eller hvad søren det handler om.
Men det placerer Danmarks Radio på et meget lavt niveau rent formidlingsmæssigt, at synke så lavt. Det er i hvert fald min mening.
Nøgtern oplysning er aldrig kedeligt, og hvis det er, er der noget galt med dem man prøver at oplyse.
Dette står stadig til troende, og hvad værre er, når DR heller ikke kan være kildekritiske, så er standarden da helt i bund.
Comments are closed.