Hvis man bliver overrasket over den nyhed, så har man ikke fulgt med.
For nu at citere Fat Bastard: “I’m sad because I’m fat, I’m fat because I eat and I eat because I’m sad”.
Jeg er selv i gang med at tabe mig, og de første par måneder kan jeg ikke beskrive som andet end abstinenser. Jeg har hele livet haft et helt skævt forhold til mad, og ofte spiste jeg når jeg var stresset eller kedede mig. Det overraskede mig hvor “afhængig” jeg egentligt var, da jeg stoppede med at snacke. Og sodavand er generelt bare noget fanden har skabt.
Efter jeg begyndte at tælle kalorier, så fik jeg et helt andet syn på hvad jeg hældte indenbords, og hvor meget mad 2000kcal rent faktisk kan være, hvis man skærer alt tilsat sukker og junk fra fra.
Surprised Pikachu
Hvis man har en økonomi der dikterer at spise billigt fremfor sundt så kan det være en udfordring. Samtidig har jeg et job der er fysisk krævende så når jeg kommer hjem orker jeg ikke andet end at æde et par smertestillende og så lægge mig til jeg skal på job igen.
Rent mentalt kunne jeg sagtens gå på kur, men det økonomiske og fysiske overskud er der desværre ikke lige, og udviklingen i samfundet gør det ikke ligefrem nemmere.
Husk antidepressive ofte medfører vægtøgning også. Det vil hjælpe meget hvis vi fik psykiatrien løftet er jeg sikker på
Så det du siger er at landsdækkende restriktioner på socialt samvær og motion har en negativ indflydelse på psykisk velbefindende, og dermed også vægtøgning?
Det kunne ingen forudse. /s
Gad vide hvor mange menneskeliv de restriktioner vi havde under coronakrisen kommer til at koste på grund af restriktionerne? Har skeptikerne ret i at det koster flere menneskeliv med restriktionerne end uden?
Fatshaming? Jeg troede ellers at det var forbudt blandt journaliststanden.
7 comments
Hvis man bliver overrasket over den nyhed, så har man ikke fulgt med.
For nu at citere Fat Bastard: “I’m sad because I’m fat, I’m fat because I eat and I eat because I’m sad”.
Jeg er selv i gang med at tabe mig, og de første par måneder kan jeg ikke beskrive som andet end abstinenser. Jeg har hele livet haft et helt skævt forhold til mad, og ofte spiste jeg når jeg var stresset eller kedede mig. Det overraskede mig hvor “afhængig” jeg egentligt var, da jeg stoppede med at snacke. Og sodavand er generelt bare noget fanden har skabt.
Efter jeg begyndte at tælle kalorier, så fik jeg et helt andet syn på hvad jeg hældte indenbords, og hvor meget mad 2000kcal rent faktisk kan være, hvis man skærer alt tilsat sukker og junk fra fra.
Surprised Pikachu
Hvis man har en økonomi der dikterer at spise billigt fremfor sundt så kan det være en udfordring. Samtidig har jeg et job der er fysisk krævende så når jeg kommer hjem orker jeg ikke andet end at æde et par smertestillende og så lægge mig til jeg skal på job igen.
Rent mentalt kunne jeg sagtens gå på kur, men det økonomiske og fysiske overskud er der desværre ikke lige, og udviklingen i samfundet gør det ikke ligefrem nemmere.
Husk antidepressive ofte medfører vægtøgning også. Det vil hjælpe meget hvis vi fik psykiatrien løftet er jeg sikker på
Så det du siger er at landsdækkende restriktioner på socialt samvær og motion har en negativ indflydelse på psykisk velbefindende, og dermed også vægtøgning?
Det kunne ingen forudse. /s
Gad vide hvor mange menneskeliv de restriktioner vi havde under coronakrisen kommer til at koste på grund af restriktionerne? Har skeptikerne ret i at det koster flere menneskeliv med restriktionerne end uden?
Fatshaming? Jeg troede ellers at det var forbudt blandt journaliststanden.