Men det gode er jo at der kommer penge til en lærer mere, som kan følge Ellen.
Eller nej, hørte jeg forkert.
Nå ingen ekstra penge, så kommunen antager bare at en normal lærer med en 25 elevers klasse, kan klare et autistisk barn oveni, der kræver 1:1 undervisning for at lære noget, eller evt ødelægge det for alle andre, hvis det er et udadreagerende barn.
Nå ok. Det skal jo nok gå godt.
FFS!
Det er skammeligt med sådanne historier og vidner om en grundlæggende misforståelse af, hvad der er kernen i et velfærdssamfund. Hvis ikke vi som samfund kan tage ordentligt hånd om dem, som virkelig ikke er i stand til at tage hånd om sig selv, så har vi ganske enkelt fejlet. Det sker desværre, når man begynder at nedprioritere den udfordring, som Ellen og hendes forældre står med.
Det er så vigtigt at de her opgaver håndteres. Hvis man sætter hende i en normal folkeskoleklasse uden ekstra hjælp ødelægges undervisningen i klassen.
Når alternativet er at forældre ikke kan have et arbejde fordi de skal håndtere deres børn, så er det vel også en dårlig forretning for samfundet ikke at have disse specialtilbud?
Arbejder på en skole/kkfo. Inklusion er børne tortur.
Inklusion når det er bedst!
Formålet er at kommunen presser forældrene til af egen lomme og gå ud og betale for en privat special eller digital skole, så er det nemlig ikke kommunens problem længere. Det er derfor det i øjeblikket pipler frem med private special og behandlingsskoler, nogle af god kvalitet andre… not so much.
Det er så vanvittigt og forkert. Regnearks tyranni. Problemet er jo ikke kun at børn som Ellen har dårligere forudsætninger for at følge med i undervisningen og indgå i det sociale samvær, men at sådanne børn, uanset om der sidder en pædagog ved siden af dem, slet ikke kan være i et lokale med 20 andre børn og alt hvad det medfører af sanseindtryk.
Det kan godt være at en andel af de børn, der er på specialskoler lige nu – dem der er allermest velfungerende – kan inkluderes i den normale folkeskole, men det er der rigtig mange der slet ikke kan.
Det minder mig om de triste historier om kommunale arbejdsprøvninger, der meningsløst nedbryder syge voksne mennesker. Maskinen kværner alle, og mange kan ikke holde til det. Det gør vi så nu ved handicappede børn.
Inklusion i en dysfunktionel klasse, eller 10 år mere i børnehave. Det er de to muligheder for børn med psykiske udfordringer.
Okay, vi er alle enige om det er et STORT problem. Hvad kan vi konkret gøre, for at rykke på dette?
Som far til et barn som ville være påkrævet at starte i en almindelig folkeskole i inklusionens tegn så er jeg alvorligt bekymret.
Da han skulle begynde i skole var hans mor og jeg begge helt enige om at vi ville nægte at han blev placeret i en almindelige skole. Ikke kun fordi han ikke ville kunne klare det, men så sandelig også fordi han ville forstyrre undervisningen og indlæringen for samtlige andre elever i den klasse han ville komme i.
Jeg er selv lærer og inklusion er et komplet dødfødt koncept som kun giver mening for Excel surfere der elsker at lave tærtediagrammer over hvor meget man kan spare ved at tilsidesætte basale ting som livskvalitet og børns undervisning og udvikling.
Det er så ulækkert. Vi har penge til kolde hænder i samtlige styrelser, forvaltninger og hvad ved jeg. Der er nærmest ikke en folkevalgt i landet der ikke har assistenter, kommunikationsfolk og hvad ved jeg.
Men penge til vores børn har vi ikke. Latterligt
Jeg er far i familien. Hvis I har nogen spørgsmål til familiens situation, kan I stille dem her. Jeg vil forsøge at svare så mange jeg kan.
Familiens nuværende situation (ud over Ellen):
Ældste storbror er på 10. klassetrin. Special skole pga infantil autisme og ADHD. Specialskole er bestemt heller ikke en ‘magic bullet’ som løser alt.. de er også ramt af hårde sparekrav hvert eneste år.
Mellemste storbror. Inklusion i folkeskole. Går pt næsten slet ikke i skole pga angstanfald. Har været i klasse med flere udadreagerende/støjende drenge som har gjort undervisning svært.. han er selv udredt til ADHD. Folkeskolen her er en lille landsby skole med ca 12 elever pr klasse. Deres ‘special’ tilbud er i praksis opbevaring i SFO delen (set udefra) med børn i spændet 0-6 klasse samlet
Og så Ellen.
Mor er i ressource forløb. Kronisk ledegigt
En af de mange gode og fornuftige argumenter for, at jeg har valgt ikke at skulle være forælder.
Jeg hørte lokalpolitikerens forsvar i Radioavisen. 50% af børn i specialundervisning får ikke en afgangseksamen, og 50% er på overførselsindkomst 10 år efter. “Og dér er det, at vi har en ambition i Randers Kommune”.
Jeg tvivler på, at tallene for den gruppe børn bliver bedre af, at de går i en almindelig folkeskoleklasse. Der skal nok være nogle børn, det er bedre for. For et specialtilbud, hvor man samler en masse børn med vidt forskellige udfordringer, er heller ikke ideelt.
Men jeg er overrasket over, at infantil autisme ikke rækker til at blive visiteret til et specialtilbud.
Jeg hader at sige det, men jeg er SÅ glad for at vi opskrev vores datter til privatskole ved fødslen.
Hørte interviewet med den ansvarlige politiker (hvem kan navnet?) På DR i morges.
Der blev stillet det samme spørgsmål 4 gange “skal et barn med autisme, adhd, angst eller lignende starte i en almindelig folkeskole klasse?”
Det samme non-svar kom 4 gange i streg, trods at intervieweren direkte bad om svar på sit spørgsmål.
“Det er vigtigt for mig at understrege at børn med særlige behov får den hjælp de skal have”.
Jeg blev simpelthen rasende af at lytte til det. En ting er at undvige et spørgsmål, en anden ting er at nægte at svare på det, lade som om du har svarer på det, ignorere at du får fortalt at du ikke svarer, og blive ved med at svare det samme igen og igen.
Det lugter langt væk af at den pågældende politiker er udmærket klar over at det ikke er gennemtænkt, men at de nægter at tage ansvar for det.
Hvis jeg som læge laver en fejl, så ser jeg patienten i øjnene og siger at det er jeg ked af, og jeg vil gøre alt for at både jeg og mine kollegaer lærer af det, samt opfordre patienten til at søge erstatning.
Hvorfor skal politikere have lov til at strefje over deres brølere? Sig dog “ved du hvad det er er godt spørgsmål som jeg ikke havde tænkt over, men jeg kan godt se det ser fjollet ud at jeg ikke havde indregnet at der fandtes børn med specialbehov i min plan om børn med specialbehov “.
Kunne godt tænke mig at høre løsningsforslag i stedet for at udskamme et sygt system, som vi selv har skabt.
Vi kigger ind i den nærmeste fremtid hvor der er faldende forsørgerforhold, øgede offentlige udgifter, lav velfungerende fødselsrate, højere skattebyrde.
Som løsninger er der ikke så mange knapper at dreje på:
Vi kan;
1. Hæve pensionsalderen
2. Arbejde mere
3. Øge arbejdsudbuddet
4. Øge kvalificeret arbejdskraftindvandring
5. Øge den velfungerende fødselsrate
Den nuværende velfærdsmodel er ikke bæredygtig, det er der intet fornuftigt menneske der kan argumentere for.
Så i stedet for at insistere på at trække alt ud af fælleskassen du har ret til, skulle vi indse at kassen er tom, og begynde at fokusere på hvordan vi fylder den op igen.
4/5 familier med særlige behov er ihvertfald ikke på bordet som en realistisk løsning.
Der findes to, måske tre, partier i dansk politik, der vil gøre det rigtige her. Stem på dem næste gang.
Det er sørgeligt, at det ikke ses som stærkt og beslutsomt og dygtigt at håndtere et problem som det her politisk. Nej det skal helst være noget med store infrastrukturprojekter, militær eller være nederen overfor en eller anden minoritet – så viser man virkelig at man er noget! Men at forhindre samfundet i at bryde sammen nede- og indefra, det er ligesom bare ikke rigtig vigtigt. Der er jo ikke råd. Ikke til det i hvert fald. Ikke til det som vi allesammen rammes af i hverdagen, ikke mindst vores børn.
For at gøre det helt klart fra starten: jeg siger hverken det er vacciner, chem trails eller andet. Siger heller ikke det ikke fandtes for 50 år siden. Men med den mængde af børn som har udfordringer og det er alt fra infantil autisme til skoleværing til hvad der ellers findes… Hvor var de børn i 70erne? 80erne? 90erne? Var de simpelthen bare banket på plads derhjemme fordi de ikke kunne “opføre sig ordentligt” eller “være normale”? Jeg er vitterligt forundret for det drejer sig om virkeligt mange børn. Lad os tage Ellen her. For 30 år siden tror jeg simpelthen ikke på hun bare sad i hjørnet i fosterstilling. Der sad hun sandsynligvis på sin plads og gik måske over og gemte sig i hjørnet i frikvarteret? Eller hvad?
Jeg får så ondt i maven på Ellens, Lærerens, klassekammeraternes, og forældrenes vegne. Jeg synes virkelig det her er synd for alle der er indblandet, især da hele denne her inklusion sker på baggrund af en “sparerunde” som i sidste ende nok alligevel giver underskud når folkeskolens rammer ikke har plads til Ellens behov. Folkeskolen har knap nok plads til elever der minimalt afviger fra det som antages som “normen” for “almindelig” elev-deltagelse. Hvordan skal det gå når vi lukker og slukker for specialskolerne? Jeg frygter det mildeste udfald!
20 comments
Men det gode er jo at der kommer penge til en lærer mere, som kan følge Ellen.
Eller nej, hørte jeg forkert.
Nå ingen ekstra penge, så kommunen antager bare at en normal lærer med en 25 elevers klasse, kan klare et autistisk barn oveni, der kræver 1:1 undervisning for at lære noget, eller evt ødelægge det for alle andre, hvis det er et udadreagerende barn.
Nå ok. Det skal jo nok gå godt.
FFS!
Det er skammeligt med sådanne historier og vidner om en grundlæggende misforståelse af, hvad der er kernen i et velfærdssamfund. Hvis ikke vi som samfund kan tage ordentligt hånd om dem, som virkelig ikke er i stand til at tage hånd om sig selv, så har vi ganske enkelt fejlet. Det sker desværre, når man begynder at nedprioritere den udfordring, som Ellen og hendes forældre står med.
Det er så vigtigt at de her opgaver håndteres. Hvis man sætter hende i en normal folkeskoleklasse uden ekstra hjælp ødelægges undervisningen i klassen.
Når alternativet er at forældre ikke kan have et arbejde fordi de skal håndtere deres børn, så er det vel også en dårlig forretning for samfundet ikke at have disse specialtilbud?
Arbejder på en skole/kkfo. Inklusion er børne tortur.
Inklusion når det er bedst!
Formålet er at kommunen presser forældrene til af egen lomme og gå ud og betale for en privat special eller digital skole, så er det nemlig ikke kommunens problem længere. Det er derfor det i øjeblikket pipler frem med private special og behandlingsskoler, nogle af god kvalitet andre… not so much.
Det er så vanvittigt og forkert. Regnearks tyranni. Problemet er jo ikke kun at børn som Ellen har dårligere forudsætninger for at følge med i undervisningen og indgå i det sociale samvær, men at sådanne børn, uanset om der sidder en pædagog ved siden af dem, slet ikke kan være i et lokale med 20 andre børn og alt hvad det medfører af sanseindtryk.
Det kan godt være at en andel af de børn, der er på specialskoler lige nu – dem der er allermest velfungerende – kan inkluderes i den normale folkeskole, men det er der rigtig mange der slet ikke kan.
Det minder mig om de triste historier om kommunale arbejdsprøvninger, der meningsløst nedbryder syge voksne mennesker. Maskinen kværner alle, og mange kan ikke holde til det. Det gør vi så nu ved handicappede børn.
Inklusion i en dysfunktionel klasse, eller 10 år mere i børnehave. Det er de to muligheder for børn med psykiske udfordringer.
Okay, vi er alle enige om det er et STORT problem. Hvad kan vi konkret gøre, for at rykke på dette?
Som far til et barn som ville være påkrævet at starte i en almindelig folkeskole i inklusionens tegn så er jeg alvorligt bekymret.
Da han skulle begynde i skole var hans mor og jeg begge helt enige om at vi ville nægte at han blev placeret i en almindelige skole. Ikke kun fordi han ikke ville kunne klare det, men så sandelig også fordi han ville forstyrre undervisningen og indlæringen for samtlige andre elever i den klasse han ville komme i.
Jeg er selv lærer og inklusion er et komplet dødfødt koncept som kun giver mening for Excel surfere der elsker at lave tærtediagrammer over hvor meget man kan spare ved at tilsidesætte basale ting som livskvalitet og børns undervisning og udvikling.
Det er så ulækkert. Vi har penge til kolde hænder i samtlige styrelser, forvaltninger og hvad ved jeg. Der er nærmest ikke en folkevalgt i landet der ikke har assistenter, kommunikationsfolk og hvad ved jeg.
Men penge til vores børn har vi ikke. Latterligt
Jeg er far i familien. Hvis I har nogen spørgsmål til familiens situation, kan I stille dem her. Jeg vil forsøge at svare så mange jeg kan.
Familiens nuværende situation (ud over Ellen):
Ældste storbror er på 10. klassetrin. Special skole pga infantil autisme og ADHD. Specialskole er bestemt heller ikke en ‘magic bullet’ som løser alt.. de er også ramt af hårde sparekrav hvert eneste år.
Mellemste storbror. Inklusion i folkeskole. Går pt næsten slet ikke i skole pga angstanfald. Har været i klasse med flere udadreagerende/støjende drenge som har gjort undervisning svært.. han er selv udredt til ADHD. Folkeskolen her er en lille landsby skole med ca 12 elever pr klasse. Deres ‘special’ tilbud er i praksis opbevaring i SFO delen (set udefra) med børn i spændet 0-6 klasse samlet
Og så Ellen.
Mor er i ressource forløb. Kronisk ledegigt
En af de mange gode og fornuftige argumenter for, at jeg har valgt ikke at skulle være forælder.
Jeg hørte lokalpolitikerens forsvar i Radioavisen. 50% af børn i specialundervisning får ikke en afgangseksamen, og 50% er på overførselsindkomst 10 år efter. “Og dér er det, at vi har en ambition i Randers Kommune”.
Jeg tvivler på, at tallene for den gruppe børn bliver bedre af, at de går i en almindelig folkeskoleklasse. Der skal nok være nogle børn, det er bedre for. For et specialtilbud, hvor man samler en masse børn med vidt forskellige udfordringer, er heller ikke ideelt.
Men jeg er overrasket over, at infantil autisme ikke rækker til at blive visiteret til et specialtilbud.
Jeg hader at sige det, men jeg er SÅ glad for at vi opskrev vores datter til privatskole ved fødslen.
Hørte interviewet med den ansvarlige politiker (hvem kan navnet?) På DR i morges.
Der blev stillet det samme spørgsmål 4 gange “skal et barn med autisme, adhd, angst eller lignende starte i en almindelig folkeskole klasse?”
Det samme non-svar kom 4 gange i streg, trods at intervieweren direkte bad om svar på sit spørgsmål.
“Det er vigtigt for mig at understrege at børn med særlige behov får den hjælp de skal have”.
Jeg blev simpelthen rasende af at lytte til det. En ting er at undvige et spørgsmål, en anden ting er at nægte at svare på det, lade som om du har svarer på det, ignorere at du får fortalt at du ikke svarer, og blive ved med at svare det samme igen og igen.
Det lugter langt væk af at den pågældende politiker er udmærket klar over at det ikke er gennemtænkt, men at de nægter at tage ansvar for det.
Hvis jeg som læge laver en fejl, så ser jeg patienten i øjnene og siger at det er jeg ked af, og jeg vil gøre alt for at både jeg og mine kollegaer lærer af det, samt opfordre patienten til at søge erstatning.
Hvorfor skal politikere have lov til at strefje over deres brølere? Sig dog “ved du hvad det er er godt spørgsmål som jeg ikke havde tænkt over, men jeg kan godt se det ser fjollet ud at jeg ikke havde indregnet at der fandtes børn med specialbehov i min plan om børn med specialbehov “.
Kunne godt tænke mig at høre løsningsforslag i stedet for at udskamme et sygt system, som vi selv har skabt.
Vi kigger ind i den nærmeste fremtid hvor der er faldende forsørgerforhold, øgede offentlige udgifter, lav velfungerende fødselsrate, højere skattebyrde.
Som løsninger er der ikke så mange knapper at dreje på:
Vi kan;
1. Hæve pensionsalderen
2. Arbejde mere
3. Øge arbejdsudbuddet
4. Øge kvalificeret arbejdskraftindvandring
5. Øge den velfungerende fødselsrate
Den nuværende velfærdsmodel er ikke bæredygtig, det er der intet fornuftigt menneske der kan argumentere for.
Så i stedet for at insistere på at trække alt ud af fælleskassen du har ret til, skulle vi indse at kassen er tom, og begynde at fokusere på hvordan vi fylder den op igen.
4/5 familier med særlige behov er ihvertfald ikke på bordet som en realistisk løsning.
Der findes to, måske tre, partier i dansk politik, der vil gøre det rigtige her. Stem på dem næste gang.
Det er sørgeligt, at det ikke ses som stærkt og beslutsomt og dygtigt at håndtere et problem som det her politisk. Nej det skal helst være noget med store infrastrukturprojekter, militær eller være nederen overfor en eller anden minoritet – så viser man virkelig at man er noget! Men at forhindre samfundet i at bryde sammen nede- og indefra, det er ligesom bare ikke rigtig vigtigt. Der er jo ikke råd. Ikke til det i hvert fald. Ikke til det som vi allesammen rammes af i hverdagen, ikke mindst vores børn.
For at gøre det helt klart fra starten: jeg siger hverken det er vacciner, chem trails eller andet. Siger heller ikke det ikke fandtes for 50 år siden. Men med den mængde af børn som har udfordringer og det er alt fra infantil autisme til skoleværing til hvad der ellers findes… Hvor var de børn i 70erne? 80erne? 90erne? Var de simpelthen bare banket på plads derhjemme fordi de ikke kunne “opføre sig ordentligt” eller “være normale”? Jeg er vitterligt forundret for det drejer sig om virkeligt mange børn. Lad os tage Ellen her. For 30 år siden tror jeg simpelthen ikke på hun bare sad i hjørnet i fosterstilling. Der sad hun sandsynligvis på sin plads og gik måske over og gemte sig i hjørnet i frikvarteret? Eller hvad?
Jeg får så ondt i maven på Ellens, Lærerens, klassekammeraternes, og forældrenes vegne. Jeg synes virkelig det her er synd for alle der er indblandet, især da hele denne her inklusion sker på baggrund af en “sparerunde” som i sidste ende nok alligevel giver underskud når folkeskolens rammer ikke har plads til Ellens behov. Folkeskolen har knap nok plads til elever der minimalt afviger fra det som antages som “normen” for “almindelig” elev-deltagelse. Hvordan skal det gå når vi lukker og slukker for specialskolerne? Jeg frygter det mildeste udfald!
Comments are closed.