Oprust, smid USA ud af NATO, sæt told på alle varer fra USA op til 50% og forbyd Amerikansk indrejse i EU.
Jeg finder det alligevel imponerende, hvis arrogancen faktisk er så gennemført. USA og Rusland forhandler udenom øvrige parter og løsningen er, at USA kan plyndre Ukraine for mineraler, historien omskrives så Ukraine er den aggressive part hvilket Rusland kompenseres for og imens skal Europa så samle regningen op.
Man skulle næsten tro, at USA aktivt gambler med europæisk sikkerhed, så man kan vinde indflydelse andre steder. Det er angiveligt prisen for at modsætte sig øvrige indfald. Truslen er ikke bare at man trækker sig fra Ukraine, men at man faktisk tilfører midler til den russiske krigsmaskine. Så er man tilbage til situationen i Den Kolde Krig, hvor man antager Europa er afhængig af at USA holder Rusland i armslængde.
Det er simple mafiametoder. “Nice place you got here. It would be a pity if anything happened to it.” Og så vipper man ellers lige Ukraine på gulvet så det knuser, for at understrege pointen.
Jeg kan ret godt lide Ole Ryborg.
Jeg synes det er frustrerende hvor langsom EU er, dog. Jeg ville ønske der kunne træffes beslutninger hurtigere, og at vi i fællesskab kunne fordømme amerikansk udenrigspolitik.
Jeg kan godt lide Ole Ryborgs artikler. De giver mig altid sådan en optimisme på EUs vegne. Jeg er dog ikke sikker på om den optimisme er berettiget, eller om det bare er Ole Ryborg der har været så længe nede i Bruxelles at han er gået i et med tapetet.
Det kunne også være at det var det skub ud af reden vi har brug for. Europa var aldrig blevet fri fra USA uden det her. Tværtimod har vi i de seneste 50 år bare forbundet os mere og mere med dem. Så meget at vi i Danmark forsagede vores europæiske partnere for at starte spionagesamarbejde med USAs NSA.
Det er ikke en optimal situation, men det har fandme været en opvågning for mange. Nu taler vi pludseligt om EU militært samarbejde, milliarder til forskning i f.eks. AI i EU, handel med andre EU lande, og mange private er begyndt at tale om at skifte væk fra amerikanske platforme. Det er fremskridt som vi ikke har set på noget tidspunkt i Europa siden den 1. industrielle revolution.
Tror den sansynligvis nye tyske kansler Merz formulerede det meget godt i går, da han retorisk fik spurgt noget i stil med hvorfor amerikanerne og russerne overhovedet tror at vi vil accepterer deres fredsaftale? Det har i lang tid været en selvfølge at Europa fulgte storebror, den tid ser ud til at være ovre. Spørgsmålet er om vi kan lave de strukturelle forandringer i EU-samarbejdet, så vi faktisk selv kan få taget nogle beslutninger – også dem som alle i rundkredsen ikke nødvendigvis er enige i.
For Danmarks vedkommende, så er det måske meget godt at vi skal til at kigge til Berlin, Paris og måske endda Warszawa for at finde retningen. Vi slipper forhåbentligt for flere ture til Irak, Afghanistan og – vel sagtens en dag – Iran.
USA har spillet lillebror i store dele af verdenen i mange årtier, og europæerne har vendt et blindt øje til. Europa har dannet et afhængighedsbånd til dem, og har indviet USA i samtlige unioner og traktater, fordi de har været en nødvendig supermagt, og fordi man hellere vil have et samarbejde med USA end Kina og Rusland, fordi de har fælles værdier. Problemet er bare, at USA kan se, at Europa vil bukke bagover for USA, fordi at det har vi gjort adskillige gange. Men jeg kan ikke se Rusland og Ukraine krigen få en afslutning, hvis ikke USA blander sig. Jo længere krigen fortsætter, jo mere land mester Ukraine og jo mindre forhandlingsstyrke vil de have i fremtiden
Jeg ville ærligt ikke blive overrasket, hvis der sker det samme med ham, som der gjorde med kennedy i sin tid.
9 comments
Alle ved at det er Viborg.
Oprust, smid USA ud af NATO, sæt told på alle varer fra USA op til 50% og forbyd Amerikansk indrejse i EU.
Jeg finder det alligevel imponerende, hvis arrogancen faktisk er så gennemført. USA og Rusland forhandler udenom øvrige parter og løsningen er, at USA kan plyndre Ukraine for mineraler, historien omskrives så Ukraine er den aggressive part hvilket Rusland kompenseres for og imens skal Europa så samle regningen op.
Man skulle næsten tro, at USA aktivt gambler med europæisk sikkerhed, så man kan vinde indflydelse andre steder. Det er angiveligt prisen for at modsætte sig øvrige indfald. Truslen er ikke bare at man trækker sig fra Ukraine, men at man faktisk tilfører midler til den russiske krigsmaskine. Så er man tilbage til situationen i Den Kolde Krig, hvor man antager Europa er afhængig af at USA holder Rusland i armslængde.
Det er simple mafiametoder. “Nice place you got here. It would be a pity if anything happened to it.” Og så vipper man ellers lige Ukraine på gulvet så det knuser, for at understrege pointen.
Jeg kan ret godt lide Ole Ryborg.
Jeg synes det er frustrerende hvor langsom EU er, dog. Jeg ville ønske der kunne træffes beslutninger hurtigere, og at vi i fællesskab kunne fordømme amerikansk udenrigspolitik.
Jeg kan godt lide Ole Ryborgs artikler. De giver mig altid sådan en optimisme på EUs vegne. Jeg er dog ikke sikker på om den optimisme er berettiget, eller om det bare er Ole Ryborg der har været så længe nede i Bruxelles at han er gået i et med tapetet.
Det kunne også være at det var det skub ud af reden vi har brug for. Europa var aldrig blevet fri fra USA uden det her. Tværtimod har vi i de seneste 50 år bare forbundet os mere og mere med dem. Så meget at vi i Danmark forsagede vores europæiske partnere for at starte spionagesamarbejde med USAs NSA.
Det er ikke en optimal situation, men det har fandme været en opvågning for mange. Nu taler vi pludseligt om EU militært samarbejde, milliarder til forskning i f.eks. AI i EU, handel med andre EU lande, og mange private er begyndt at tale om at skifte væk fra amerikanske platforme. Det er fremskridt som vi ikke har set på noget tidspunkt i Europa siden den 1. industrielle revolution.
Tror den sansynligvis nye tyske kansler Merz formulerede det meget godt i går, da han retorisk fik spurgt noget i stil med hvorfor amerikanerne og russerne overhovedet tror at vi vil accepterer deres fredsaftale? Det har i lang tid været en selvfølge at Europa fulgte storebror, den tid ser ud til at være ovre. Spørgsmålet er om vi kan lave de strukturelle forandringer i EU-samarbejdet, så vi faktisk selv kan få taget nogle beslutninger – også dem som alle i rundkredsen ikke nødvendigvis er enige i.
For Danmarks vedkommende, så er det måske meget godt at vi skal til at kigge til Berlin, Paris og måske endda Warszawa for at finde retningen. Vi slipper forhåbentligt for flere ture til Irak, Afghanistan og – vel sagtens en dag – Iran.
USA har spillet lillebror i store dele af verdenen i mange årtier, og europæerne har vendt et blindt øje til. Europa har dannet et afhængighedsbånd til dem, og har indviet USA i samtlige unioner og traktater, fordi de har været en nødvendig supermagt, og fordi man hellere vil have et samarbejde med USA end Kina og Rusland, fordi de har fælles værdier. Problemet er bare, at USA kan se, at Europa vil bukke bagover for USA, fordi at det har vi gjort adskillige gange. Men jeg kan ikke se Rusland og Ukraine krigen få en afslutning, hvis ikke USA blander sig. Jo længere krigen fortsætter, jo mere land mester Ukraine og jo mindre forhandlingsstyrke vil de have i fremtiden
Jeg ville ærligt ikke blive overrasket, hvis der sker det samme med ham, som der gjorde med kennedy i sin tid.
Comments are closed.