Jeg er bekendt med en pige der var til læge flere (mange) gange med samme smerter, og fik at vide det var menstruationssmerter, mv. hver gang.
Da hun endelig blev scannet var det for sent. Hun døde af kræft et års tid efter smerterne begyndte.
Det er virkelig noget der burde være fokus på.
Det svært at finde en læge, der gider sit job, synes jeg.
Edit: stavefejl.
Dengang jeg var omkring de 20 år og havde opdaget en knude i mit bryst som begyndte at være øm og gøre ondt, fik jeg først at vide af lægen, at det nok bare var en hævet kirtel, efter han havde sørget for lige at mærke godt og grundigt på mine bryster.
Jeg fik af andre grunde skiftet læge og eftersom det stadig fyldte meget med knuden, spurgte jeg hende også om det, og hun gav mig straks en henvisning til scanning. Jeg spurgte om hun ikke også lige skulle vurdere det ved at mærke på den? Hun kiggede lidt underligt på mig og sagde, at det slet ikke var nødvendigt med de symptomer, jeg havde.
Jeg ringede så til hospitalet for at få tid til scanning. Der fik jeg at vide, at jeg kunne få en tid om et par måneder. Måneder! Jeg spurgte hvorfor jeg skulle vente i så lang tid og fik at vide at grundet min alder var jeg jo ikke akut nok. Nej ok, så jeg har fået en henvisning fra lægen for sjov. Jeg slog i bordet og sagde at det altså ikke kunne være rigtigt, og fik vist tiden rykket frem til i stedet at være indenfor en måneds tid. Scanningen viste at jeg har en godartet knude i mit bryst, heldigvis da. Men det ved man jo først om den er, når den er scannet.
Desværre skal man selv presse virkelig meget på for at sikre sit eget liv. Læger begår fejl eller skyder ting hen, som de ikke burde. Det koster ikke dem det vilde, men det kan det for dig.
Er du i det mindste usikker, så pres på indtil du får en afklaring du tror på. Hvis ikke din nuværende læge vil, så find en anden.
Læger er bare et lavt folkefærd.
Det er desværre en del af en generel tildens i at kvinder bliver taget mindre serøst af sundhedspersonale.
[deleted]
Det er utroligt trist at sådanne ting sker. Har prøvet lidt det samme men langt langt fra i samme alvorsgrad. Men jeg blev nød til at scanne mig selv (med MR) for at finde ud af at jeg havde en over revet muskel i skulderen. Indtil da havde jeg kun fået røntgen af skulderen uden tegn på fraktur eller dislocering.
Men der var så ingen ændring i behandlingen uanset svaret.
Med DE HER sager er jo tragiske. Virkligt.
Dø med kølle over tv2s afspiller. Den er så træls 😡
Pres og pres på de læger. Ærgeligt at man skal lære systemet at kende godt før man får den hjælp man skal bruhe.
Det derfor man skal overdrive sine symptomer for at blive taget seriøs… det bare så latterligt at man skal det for at blive hørt..
Har jeg gjort 2 gange og 1 af de gange var det nok det som sikrede jeg ikke blev rigtig syg og den anden gang blev jeg beskyldt for at skade mig selv, fordi en af de symptomer ikke vidste sig på hospitalet. Det var først der jeg blev scannet at de så jeg ikke løj.
Så man skal stå fast og overdrive sine symptomer. Det kan være livsreddende.
Det nuancerede oplæg:
Rigtig mange symptomer, som folk oplever, kan stamme fra både meget harmløse tilstande, men også fra meget alvorlige tilstande. De alvorlige tilstande er ofte meget, meget sjældnere end de harmløse. Lægers opgave er meget høj grad, at vurdere, hvornår symptomer giver anledning til yderligere undersøgelser for farlige tilstande og hvornår der kan ses an. Og at tage ansvaret for disse vurderinger. I bund og grund handler det om, hvor fint-masket man ønsker, at nettet skal være. Hvis ingenting nogensinde bliver overset, ville det kræve enorme ressourcer til diagnostiske undersøgelser af ultimativt raske mennesker.
Diagnostiske undersøgelser kan have deres egne problematikker og ricisi. Der er falsk positive resultater, som kan bringe folk ud i riskofyldte behandlinger og procedurer. Der er også irrelevante bifund, der kan risikere at tolkes som sygdom. Det er i praksis derfor hverken muligt eller hensigtsmæssigt at have et diagnostisk net, der fanger alting.
Denne unge kvinde har en uhyggeligt sjælden sygdom, som har præsenteret sig som noget for hendes aldersgruppe nærmest altid relativt harmløst (lændesmerter). Om den langvarige sygehistorie burde have givet anledning til tidligere undersøgelser er muligt, men det må man nok lade patientklagenævnet afgøre.
Faktum er, at meget sjældne sygdomme med almindelige symptomer eller sygdomme, der af en eller anden grund præsenterer sig på en sjælden måde er rigtig vanskelige at fange uden at lave et fintmasket system, der over-undersøger og overbehandler med dertil hørende problemer.
Her er der lagt op til en slags kønslig debat om, at unge kvinder ikke tages seriøst. For at kunne tage det oplæg seriøst, bør det efter min mening inkludere nogle tal for, hvor mange unge kvinder, der kommer med lignende klager og hvor mange alvorlige tilstande hos dem, der overses. Hvis feks kun 10 unge kvinder om året klager og 1 alvorlig tilstand om året overses, så er der nok en pointe. Hvis der er 100,000 årlige klager og 1 overses, så må man nok desværre bare acceptere, at nutidens medicinske virkelighed dikterer, at der nogen gange overses sygdomme.
Jeg synes virkelig også det er begyndt at føles som en kamp at tage til lægen. Jeg er helt med på at der er nogen, der unødvendigt tager til lægen med et myggestik, men min første tanke, når jeg får noget, jeg oprigtigt bliver bekymret for, er, at min læge som udgangspunkt skal overbevises om, at der er noget galt med mig, og så bliver jeg enormt opgivende. Det er mere reglen end det er undtagelsen.
Jeg blev psykisk syg pga forkert blodomløb i hjernen… Kæmpede i flere år for at blive taget seriøst men var bare en dum teenager der manglede opmærksomhed
Nu er jeg “rask” med galopperende ptsd og halvvejs blind pga arvæv i hjernen og ønsker ofte at jeg var død istedet
Jeg er læge en del erfaring fra kræftområdet. Jeg reposter, lige hvad jeg svarede til en anden person i denne tråd:
De scanninger som folk hyppigst snakker om, er CT-scanninger, som egentlig bare er rigtig mange røntgenbilleder sat sammen. Røntgen stråling kan skade celle DNA.
Der er ikke mange bivirkninger ved en enkelt scanning, men hvis man øger mængden af CT scanninger til store populationer, så øger man risikoen for, at der er folk, der udvikler kræft på grund af CT-scanningerne. Og så er man ligevidt, da man måske nok finder flere kræfttilfælde, men tilgengæld også forsager flere kræfttilfælde.
Og særligt børn og unge er i øget risiko for at udvikle kræft på baggrund af scanninger
Jeg gik selv til lægen med lignende smerter, da jeg var 15 år. Lægen undersøgte mig ved halebenet, kan jeg huske, og sendte mig direkte videre på sygehuset. Jeg havde så en 4 cm dyb byld bag huden lige ved halebenet og blev opereret indenfor et døgn. Det var så i 90’erne.
Jeg synes, at det er vildt at en praktiserende læge bare giver en creme for hæmorider uden en indvendig undersøgelse. Selv hvis hun havde haft en hæmoride ved anus, så er der jo langt mellem halebenet og anus, så hvorfor skulle smerterne hænge sammen?
Allerede nu så er det kun en ud af hver femte i kræftpakkeforløb der får en kræft diagnose.
Og uden at være sikker så er det nok nærmer hver tiende eller mindre når de er under 30.
Det her gør mig så bange!
For 15 år siden gik min mor (i start 30erne) til læge med smerter i kroppen og fik at vide at hun er en sund og rask ung kvinde. Hun blev ved med at insistere med at blive undersøgt over en længere periode, men lægen ville ikke hjælpe og blev ved med at foreslå at tage et par panodiller. Hun blev konstateret med kræft nogle år senere. Vi begravede hende i 2024 efter et langt og hårdt sygdomsforløb.
Problemet med læge praksis, er at de følger en drejebog udskikket af staten, de må ikke og skal ikke sende dig videre, medmindre det er rigtig slemt.
Det er hvad jeg har oplevet, og føler at de fleste læger tager handlinger på.
Som patient, skal man, hvis man ønsker større fokus på en given sygdom/smerte, er at følge et sygdomsforløb nøje, hvis det indenfor dage/uger forandrer sig, så kontakt læge, forklare ham hvad du oplever, hvornår det er slemmest, hvad du hae prøvet af ting, det er lidt som at ringe til IT support og siger min computer virker ikke og lægger på, det er rigtig svært set fra lægens synspunkt, at behandle og opfølge en patient med det samlebånd system som staten har bestemt.
Jeg har selv flere gange oplevet at sundhedsvæsenet ikke tager mig alvorligt
Den ene grund er at jeg er kvinde, den anden er at jeg har diagnoser.
Selv med en bisidder, er det årelange kampe
Ud over at det har en effekt på mit helbred, har det absolut også en effekt på min livskvalitet
Det føles bare som skruen uden ebde
Nu er det her Reddit, hvor vi hader og mistænkeliggør læger. Men jeg vil sige at inden i begynder at finde høtyvene frem og tale om at folk skal straffes, må jeg sige det er drøn ærgeligt. Men overstående artikel er jo en sjælden og svær diagnose at komme frem til. Det sammensat med at læger har dårligere tid end nogensinde, er en farlig cocktail. Hvis i vil have bedre behandling skal der ske noget politisk. En heksejagt er en dårlig plan, i en tid hvor de læger vi mangler, nemt kan få job i det private. Det skal gøres attraktivt med løn og vilkår. Især tiden er vigtig. Kigger på bare på Norge har de 3 patienter pr time. Det betyder meget i forhold til Danmark hvor det er 4.
Der er desværre et rigtigt stort bias i sundhedssektoren om at ung er ensbetydende med rask, og du kan ikke have seriøse sygdomme når du er under 40. Psykiske såvel som fysiske. Min far havde KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) som er arveligt, og forstadiet er astma.
Men da jeg tog til lægen fordi jeg, under anstrengelse (motion), oplevede anfald hvor det føles som om min strube svulmede op og jeg ikke kunne trække vejret (til punktet hvor jeg besvimede flere gange i idrætstimerne, og fik sorte pletter for øjnene hvis jeg løb bare 100 meter), fik jeg svaret “er du sikker på du ikke bare er ude af form? ;)” Vi måtte virkelig tvinge lægen til at tage tests, og efter et par måneder med peak-flow analyser, spirometer m.m. kunne lægen endelig erkende at der måske var en smuuuule anstrengelsesudløst astma.
22 comments
Jeg er bekendt med en pige der var til læge flere (mange) gange med samme smerter, og fik at vide det var menstruationssmerter, mv. hver gang.
Da hun endelig blev scannet var det for sent. Hun døde af kræft et års tid efter smerterne begyndte.
Det er virkelig noget der burde være fokus på.
Det svært at finde en læge, der gider sit job, synes jeg.
Edit: stavefejl.
Dengang jeg var omkring de 20 år og havde opdaget en knude i mit bryst som begyndte at være øm og gøre ondt, fik jeg først at vide af lægen, at det nok bare var en hævet kirtel, efter han havde sørget for lige at mærke godt og grundigt på mine bryster.
Jeg fik af andre grunde skiftet læge og eftersom det stadig fyldte meget med knuden, spurgte jeg hende også om det, og hun gav mig straks en henvisning til scanning. Jeg spurgte om hun ikke også lige skulle vurdere det ved at mærke på den? Hun kiggede lidt underligt på mig og sagde, at det slet ikke var nødvendigt med de symptomer, jeg havde.
Jeg ringede så til hospitalet for at få tid til scanning. Der fik jeg at vide, at jeg kunne få en tid om et par måneder. Måneder! Jeg spurgte hvorfor jeg skulle vente i så lang tid og fik at vide at grundet min alder var jeg jo ikke akut nok. Nej ok, så jeg har fået en henvisning fra lægen for sjov. Jeg slog i bordet og sagde at det altså ikke kunne være rigtigt, og fik vist tiden rykket frem til i stedet at være indenfor en måneds tid. Scanningen viste at jeg har en godartet knude i mit bryst, heldigvis da. Men det ved man jo først om den er, når den er scannet.
Desværre skal man selv presse virkelig meget på for at sikre sit eget liv. Læger begår fejl eller skyder ting hen, som de ikke burde. Det koster ikke dem det vilde, men det kan det for dig.
Er du i det mindste usikker, så pres på indtil du får en afklaring du tror på. Hvis ikke din nuværende læge vil, så find en anden.
Læger er bare et lavt folkefærd.
Det er desværre en del af en generel tildens i at kvinder bliver taget mindre serøst af sundhedspersonale.
[deleted]
Det er utroligt trist at sådanne ting sker. Har prøvet lidt det samme men langt langt fra i samme alvorsgrad. Men jeg blev nød til at scanne mig selv (med MR) for at finde ud af at jeg havde en over revet muskel i skulderen. Indtil da havde jeg kun fået røntgen af skulderen uden tegn på fraktur eller dislocering.
Men der var så ingen ændring i behandlingen uanset svaret.
Med DE HER sager er jo tragiske. Virkligt.
Dø med kølle over tv2s afspiller. Den er så træls 😡
Pres og pres på de læger. Ærgeligt at man skal lære systemet at kende godt før man får den hjælp man skal bruhe.
Det derfor man skal overdrive sine symptomer for at blive taget seriøs… det bare så latterligt at man skal det for at blive hørt..
Har jeg gjort 2 gange og 1 af de gange var det nok det som sikrede jeg ikke blev rigtig syg og den anden gang blev jeg beskyldt for at skade mig selv, fordi en af de symptomer ikke vidste sig på hospitalet. Det var først der jeg blev scannet at de så jeg ikke løj.
Så man skal stå fast og overdrive sine symptomer. Det kan være livsreddende.
Det nuancerede oplæg:
Rigtig mange symptomer, som folk oplever, kan stamme fra både meget harmløse tilstande, men også fra meget alvorlige tilstande. De alvorlige tilstande er ofte meget, meget sjældnere end de harmløse. Lægers opgave er meget høj grad, at vurdere, hvornår symptomer giver anledning til yderligere undersøgelser for farlige tilstande og hvornår der kan ses an. Og at tage ansvaret for disse vurderinger. I bund og grund handler det om, hvor fint-masket man ønsker, at nettet skal være. Hvis ingenting nogensinde bliver overset, ville det kræve enorme ressourcer til diagnostiske undersøgelser af ultimativt raske mennesker.
Diagnostiske undersøgelser kan have deres egne problematikker og ricisi. Der er falsk positive resultater, som kan bringe folk ud i riskofyldte behandlinger og procedurer. Der er også irrelevante bifund, der kan risikere at tolkes som sygdom. Det er i praksis derfor hverken muligt eller hensigtsmæssigt at have et diagnostisk net, der fanger alting.
Denne unge kvinde har en uhyggeligt sjælden sygdom, som har præsenteret sig som noget for hendes aldersgruppe nærmest altid relativt harmløst (lændesmerter). Om den langvarige sygehistorie burde have givet anledning til tidligere undersøgelser er muligt, men det må man nok lade patientklagenævnet afgøre.
Faktum er, at meget sjældne sygdomme med almindelige symptomer eller sygdomme, der af en eller anden grund præsenterer sig på en sjælden måde er rigtig vanskelige at fange uden at lave et fintmasket system, der over-undersøger og overbehandler med dertil hørende problemer.
Her er der lagt op til en slags kønslig debat om, at unge kvinder ikke tages seriøst. For at kunne tage det oplæg seriøst, bør det efter min mening inkludere nogle tal for, hvor mange unge kvinder, der kommer med lignende klager og hvor mange alvorlige tilstande hos dem, der overses. Hvis feks kun 10 unge kvinder om året klager og 1 alvorlig tilstand om året overses, så er der nok en pointe. Hvis der er 100,000 årlige klager og 1 overses, så må man nok desværre bare acceptere, at nutidens medicinske virkelighed dikterer, at der nogen gange overses sygdomme.
Jeg synes virkelig også det er begyndt at føles som en kamp at tage til lægen. Jeg er helt med på at der er nogen, der unødvendigt tager til lægen med et myggestik, men min første tanke, når jeg får noget, jeg oprigtigt bliver bekymret for, er, at min læge som udgangspunkt skal overbevises om, at der er noget galt med mig, og så bliver jeg enormt opgivende. Det er mere reglen end det er undtagelsen.
Jeg blev psykisk syg pga forkert blodomløb i hjernen… Kæmpede i flere år for at blive taget seriøst men var bare en dum teenager der manglede opmærksomhed
Nu er jeg “rask” med galopperende ptsd og halvvejs blind pga arvæv i hjernen og ønsker ofte at jeg var død istedet
Jeg er læge en del erfaring fra kræftområdet. Jeg reposter, lige hvad jeg svarede til en anden person i denne tråd:
De scanninger som folk hyppigst snakker om, er CT-scanninger, som egentlig bare er rigtig mange røntgenbilleder sat sammen. Røntgen stråling kan skade celle DNA.
Der er ikke mange bivirkninger ved en enkelt scanning, men hvis man øger mængden af CT scanninger til store populationer, så øger man risikoen for, at der er folk, der udvikler kræft på grund af CT-scanningerne. Og så er man ligevidt, da man måske nok finder flere kræfttilfælde, men tilgengæld også forsager flere kræfttilfælde.
Og særligt børn og unge er i øget risiko for at udvikle kræft på baggrund af scanninger
Jeg gik selv til lægen med lignende smerter, da jeg var 15 år. Lægen undersøgte mig ved halebenet, kan jeg huske, og sendte mig direkte videre på sygehuset. Jeg havde så en 4 cm dyb byld bag huden lige ved halebenet og blev opereret indenfor et døgn. Det var så i 90’erne.
Jeg synes, at det er vildt at en praktiserende læge bare giver en creme for hæmorider uden en indvendig undersøgelse. Selv hvis hun havde haft en hæmoride ved anus, så er der jo langt mellem halebenet og anus, så hvorfor skulle smerterne hænge sammen?
Allerede nu så er det kun en ud af hver femte i kræftpakkeforløb der får en kræft diagnose.
Og uden at være sikker så er det nok nærmer hver tiende eller mindre når de er under 30.
Det her gør mig så bange!
For 15 år siden gik min mor (i start 30erne) til læge med smerter i kroppen og fik at vide at hun er en sund og rask ung kvinde. Hun blev ved med at insistere med at blive undersøgt over en længere periode, men lægen ville ikke hjælpe og blev ved med at foreslå at tage et par panodiller. Hun blev konstateret med kræft nogle år senere. Vi begravede hende i 2024 efter et langt og hårdt sygdomsforløb.
Problemet med læge praksis, er at de følger en drejebog udskikket af staten, de må ikke og skal ikke sende dig videre, medmindre det er rigtig slemt.
Det er hvad jeg har oplevet, og føler at de fleste læger tager handlinger på.
Som patient, skal man, hvis man ønsker større fokus på en given sygdom/smerte, er at følge et sygdomsforløb nøje, hvis det indenfor dage/uger forandrer sig, så kontakt læge, forklare ham hvad du oplever, hvornår det er slemmest, hvad du hae prøvet af ting, det er lidt som at ringe til IT support og siger min computer virker ikke og lægger på, det er rigtig svært set fra lægens synspunkt, at behandle og opfølge en patient med det samlebånd system som staten har bestemt.
Jeg har selv flere gange oplevet at sundhedsvæsenet ikke tager mig alvorligt
Den ene grund er at jeg er kvinde, den anden er at jeg har diagnoser.
Selv med en bisidder, er det årelange kampe
Ud over at det har en effekt på mit helbred, har det absolut også en effekt på min livskvalitet
Det føles bare som skruen uden ebde
Nu er det her Reddit, hvor vi hader og mistænkeliggør læger. Men jeg vil sige at inden i begynder at finde høtyvene frem og tale om at folk skal straffes, må jeg sige det er drøn ærgeligt. Men overstående artikel er jo en sjælden og svær diagnose at komme frem til. Det sammensat med at læger har dårligere tid end nogensinde, er en farlig cocktail. Hvis i vil have bedre behandling skal der ske noget politisk. En heksejagt er en dårlig plan, i en tid hvor de læger vi mangler, nemt kan få job i det private. Det skal gøres attraktivt med løn og vilkår. Især tiden er vigtig. Kigger på bare på Norge har de 3 patienter pr time. Det betyder meget i forhold til Danmark hvor det er 4.
Der er desværre et rigtigt stort bias i sundhedssektoren om at ung er ensbetydende med rask, og du kan ikke have seriøse sygdomme når du er under 40. Psykiske såvel som fysiske. Min far havde KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) som er arveligt, og forstadiet er astma.
Men da jeg tog til lægen fordi jeg, under anstrengelse (motion), oplevede anfald hvor det føles som om min strube svulmede op og jeg ikke kunne trække vejret (til punktet hvor jeg besvimede flere gange i idrætstimerne, og fik sorte pletter for øjnene hvis jeg løb bare 100 meter), fik jeg svaret “er du sikker på du ikke bare er ude af form? ;)” Vi måtte virkelig tvinge lægen til at tage tests, og efter et par måneder med peak-flow analyser, spirometer m.m. kunne lægen endelig erkende at der måske var en smuuuule anstrengelsesudløst astma.
Comments are closed.