Det bør ende med en balancegang mellem at give de studerende mulighed for at anvende de nye værktøjer på optimal vis, sådan at vi som nation kan nå endnu længere med den viden vi skal leve af.
Omvendt er vi måske nødt til at have flere eksamener uden digitale værktøjer for at sikre en ordentlig prøvning af eleverne.
Jeg gad godt høre fra nogle gymnasieelever, hvor udbredt snyd er i forhold til få ChatGPT til at skrive opgaver i diverse fag for en.
Jeg havde ikke kunne styre mig, hvis den mulighed havde eksisteret da jeg gik i gym.
Jeg skrev en opgave for nogle uger siden, og vores underviser fortalte os, at vi gerne måtte bruge AI (som han udtalte på dansk), men at vi skulle bruge det som en slags onkel eller en anden fagperson.
Ville vi få en anden til at skrive vores opgave? Nej, selvfølgelig ikke, men man må da gerne spørge sin onkel eller en fagperson om hvordan man kan formulere sig bedre eller finde relevante kilder og teori, eller bruge det til at brainstorme.
AI skal bruges som en værktøj, præcis som en lommeregner, det vil være forkert at forbyde det, i stedet skal eksamener bygges med AI i baghovedet, præcis som eksamener i matematik også bygges op med en lommeregner i baghovedet.
Nu sætter jeg det lige på spidsen, men snart behøver vi nok ikke engang eleverne.
Hvorfor oplære folk i matematik, fysik, dansk og spansk, hvis en AI drevet robot alligevel kan klare det hele for os?
Lommeregneren gjorde hovedregning overflødig, og er nu godkendt til eksaminer.
AI vil gøre tænkning overflødig. Allerede nu giver ChatGPT mere kvalificerede svar end hvis man spørger en almindelig person, og den bliver jo ikke dårligere, kun bedre for hver dag der går. Det er et vildt samfund vi er på vej i mod.
Så må vi tilbage til gennemslagspapir.
Jeg grinte lidt af det, da jeg mødte det til matematikprøverne på datalogistudiet, men det ville fungere glimrende i nogle fag for at sikre at eleverne har kompetencer selv.
AI er virkeligt smart når det gælder om at løse helt konkrete problemer, f.eks. at få en færdig makro i nærmest ethvert miljø som kan spare meget tid. Men så snart det gælder ikke-målbare ting er det mere og mere problematisk. Bl.a. fordi AI-værktøjer kan påvirkes (uanset hvordan det sker) til at svare på bestemte måder. Det er noget Kina udnytter. F.eks. har jeg set, og afprøvet, at spørge AI omkring den første glasbro. Næsten hver gang var svaret en glasbro i Kina, selvom visse glasbroer i USA var flere år ældre.
På den måde kan studerende med soft power forledes til at tro at Kina er størst / bedst / renest / mest succesfuldt etc. Dette er helt sikkert ikke eneste eksempel.
Man kan ligeså godt undervise i “kritisk tænkning” overfor AI og nærmest regne med at man SKAL krydschecke de fakta som spyttes ud.
En reform af eksamensformerne er nødvendig, og det kan kun gå for langsomt.
I den ideelle verden bruger gymnasieelever AI på en konstruktiv måde, hvor de stadig selv står for at løse opgaven, men supplerer med AI som en form for mentor. Realiteten er dog, at det kræver en enorm stor selvindsigt, noget som de færreste gymnasieelever har. For dem handler det ofte om at få en opgave ud af verden så hurtig så muligt, og det hjælper AI jo dem gevaldigt med.
Kom nu med den reform!
ChatGPT har fuldstændigt taget overhånd på vores studie til en grad hvor mine medstuderende nærmest gik i panik over, at det ikke måtte bruges til næste eksamen som forberedelse, efter vi skal trække et emne.
Jeg læser fysik. – Og næsten alle bruger det konstant til alt, og selv hypoteser og samtaler med hinanden går gennem ChatGPT.
Det er faktisk bare ChatGPT der har en samtale med sig selv her efterhånden.
Vi var ude og besøge et kvantefysisk studie i København, og selv her ved almene spørgsmål til en professor, blev der promtet på livet løs for at finde noget at spørge om.
Jeg er målløs.
Nu hvor de unge hopper over hvor gærdet er lavest, er det så ikke på sin plads at få et stykke software kodet ind der kan afgøre om hvorvidt opskriften er skrevet med AI? Der var jo den video med to AI der skulle reservere hotelværelser og begyndte at kommunikere på et andet sprog. Der må ligge nogle underliggende “generiske” koder som kun en AI bruger – slår software så ud på det burde konsekvensen jo så være det samme som at man har skrevet af efter en anden.
Som lærer er jeg ikke spor presset af kunstig intelligens, jeg bruger det såmænd aktivt i en del af min undervisning – men mine elever er dæleme pressede. De kan slet ikke gennemskue hvad man kan og ikke kan bruge kunstig intelligens til på trods af at jeg har haft snakken med dem mange gange, og de har så lidt indsigt at de ikke kan se at det er en elendig opgave de afleverer, der helt åbenlyst er skrevet af AI.
Jeg har en elev der kun har afleveret AI opgaver til mig hele året. Hver gang får han den tilbage med en opsang om at der er snyd, og vi har kontaktet hjemmet om det. Alligevel bliver han ved. Oh well, vi har snart eksamener, så må han ryge på eksamenssnyd. Så kan det være han forstår det.
AI og ChatGPT er faktisk fantastiske værktøjer til læring så længe du bruger den rigtigt.
Den kan ikke lave arbejdet for dig, men den kan blandt andet;
1) Sortere dine noter, samt opsætte dem i flere forskellige flotte og let-læselige opsætninger.
2) Lave lynhurtigt databehandling og opsætte tabeller, kolonner og alt muligt andet der så kan bruges videre i f.eks. Excel
3) Med hjælp fra dine noter, kan den lave flashcards, gode mnemoniske sætninger samt generelt bare gøre alt mulig andet øvelse af viden nemmere.
4) Når først vi begynder at få mere avancerede AIs, der kan huske samtaler og udvikle sig lidt mere ud fra personen de snakker med, så kan den genkende mønstre, teste hvordan du lærer ting bedst, give dig personalicerede råd til arbejde og mere.
Der kommer vitterligt, inden for kort tid, til at være en personlig hjælpelærer til alle der vil have en. Jeg tror ikke helt folk forstår hvor stort AI kommer til at blive inden for kort tid.
Det her er millennials og de ældre GenZ’s “google” moment. Vores børn eller børnebørn kommer til at sige *“wow du er så gammel der ikke engang var AI dengang? Hvad gjorde man så?”*
Papir og blyant og mundtlige eksamener har altid været at foretrække også før såkaldt ‘kunstig intelligens’
Der kommer en bølge af studenter, som i praksis slet ikke har lært noget og ikke kan det de skal.
Eksamensspørgsmål nummer 1: hvor mange R’er er der i “rødgrød med fløde” ?
Det kræver Deep Think R1 eller ChatGPT O1 for at besvare det rigtigt…
Ret beset går der ikke længe inden lærerne kan undværes i gymnasiet😉
det minder mig om den gang hvor man sagde “når du er færdig med skolen så kommer du aldrig til at gå med en lommeregner på dig hele tiden”
måske vi skulle lære at tilpasse skolerne så vi rent faktisk kan bruge ai på en positiv måde .. man bliver ikke dummere af ai men man kan altså godt bruge det på en måde så man kan lære noget!
Går på et pædagogisk studie hvor det efter min mening har taget fuldstændig overhånd.
AI bliver ikke brugt som en hammer, men som et fundament for opgaven.
Vi får pædagoger der får fine karakterer, men ikke har lært anvendelse og refleksion over det de har lært.
Hvad gør man når en ung med autisme og skizofreni har det svært og beder om hjælp? Yipe! Ingen idé for det plejede jeg at spørge AI om når jeg fik en opgave.
Er Matilde udenfor fællesskabet og har brug for at blive inkluderet? Velkommen til forældre-pædagogik, for det faglige sidder på rygraden af en AI, ikke en Pædagogisk assistent.
Noget af det første man bør lære omkring AI er at chatbots ikke giver korrekte svar. De giver korrekt lydende svar.
De aner intet om, og er ligeglade med, om svaret er faktuelt korrekt, de tager udpluk af nogle svar andre har givet, rigtige og forkerte og præsenterer en blanding.
Jeg vil tro at det ikke er et decideret lærerproblem, men et samfundsproblem i det hele taget. AI kan være en støtte, men langt de fleste unge bruger det på en måde, så deres kritiske, analyserende og logiske resonnementskompetence aldrig nogensinde bliver udviklet/brugt.
For mig er det værste ved AI chatbots, at en skriftlig aflevering af et vist niveau udløser en ufrivillig skepsis fra min side af, når jeg sidder og retter. Det er meget svært at holde mistroen tilbage, når nu min umiddelbare tillid én gang er brudt. Men det er måske mere mit problem end elevernes.
På mere principielt plan er jeg imod generativ AI pga. etiske problemer, klimamæssig belastning og manglen på menneskeligt indhold.
Det er jo ikke kun gymafleveringer. Man opfordres jo også til at bruge AI i arbejdsmails og jobansøgninger. Man kan ikke længere have tillid til, at den kommunikation, man modtager, rent faktisk kommer for afsenderen. Nu sætter jeg det måske lidt hårdt op, men det går jo imod den helt basale idé med kommunikation.
Rant over and out.
Tilbage til papir?
Kan ikke lade være med at tænke på at i år er det sidste gang folkeskoleelever kan trække engelsk skriftlig til eksamen. Sidste gang.
Og der må de så heller ikke engang bruge stavekontrol 🤦🏻♀️
Samtidig udarbejder man skolegpt app.
Den bus jeg kører med om morgenen er nok 60% gymnasieelever, og den er propfyldt. Og baseret på hvad jeg overhører, så er der kun 2 ting i livet; Hvor meget snus man kan indtage og hvor meget man kan bruge AI til alle lektier….
Så rent anekdotisk lyder det til at langt over halvdelen af dem bruger det til alt de kan. Nogle af dem snakkede endda om at deres lærer ikke kan gøre noget, fordi de netop alle gør det.
Personligt syntes jeg også der er en lidt “uhyggelig” tanke om hvad dette betyder for fremtiden. Jeg er selvstændig inden for IT, mere præcist spil, og jeg frygter virkelig hvor “dumme” potentielt nye uddannede er om nogle år. At være så afhængig af AI gør ikke ligefrem en bedre til at løse uventede problemer, være kreativ eller skabe noget helt nyt…
Vi bruger da selv AI professionelt, men hovedsageligt som support og til in-office mockups. Men et par af mine programmers have faktisk skruet ned, da de mærker hvordan de bliver dårligere til at løse nye problemer.
Vi er presset af et system, der ikke fremmer, men ofte aktivt modvirker, enhver form for egentlig dannelse. Vi er presset af elever, der hele tiden er totalt resultatorienterede, og slet ikke forstår at værdsætte eller leve sig ind i processen. Vi er presset af, at alting skal foregå i et rasende tempo, eleverne ikke kan følge med til. Vi er presset af en taxameterordning, der tvinger os til at bruge størstedelen af vores energi på at løfte de elever, der ikke er modne eller villige til at gennemføre en uddannelse, over målstregen, fremfor at kultivere interessen og evner blandt dem, der gerne vil og godt kan. Vi er presset af en forestilling om, at de valg, man træffer som 14-, 15- eller 16årig er afgørende for restens af ens liv, og ikke kan gøre om (hvilket man nu vil gøre til en virkelighed med afskaffelsen af HF til ordel for EPX og en gennemgribende nedprioritering af voksenuddannelse). Vi er presset af en Folkeskole, der ikke magter at opdrage de børn, forældrene ikke har tid til at tage sig af. Vi er presset af, at forældrene ikke har tid eller vilje til at tage sig af deres børn, blandt andet ved at lære dem at anvende deres digitale værktøjer ansvarligt. Vi er presset af en teknologiindustri, der har fået love til at drive rovdrift på vores børns psyke og kognition i sådan en grad, at vi ser reel mobilafhængighed hver dag, med unge mennesker, der ikke kan bære ikke at tjekke deres notifikationer. Vi er presset af digitaliserings- og sparesyge regeringer, der med det ene snuptag efter det andet har tvunget computere og telefon ind i alle afkroge af undervisningen, vel at mærke mod alle eksperters og læreres anbefalinger. Vi er presset af regeringer, der fastsætter fagenes rammer udelukkende med hensyn til politiske agendaer fremfor egentlig læring.
Vi er presset af mange ting. At AI er blevet et problem er et resultat af hele herligheden, og uden at behandle sygdommen – navnlig at politikere uden forstand på uddannelse insisterer på, at de er bedre til at sammensætte et pensum og udarbejde en læreplan end vi er – kan vi ikke komme af med dette symptom.
Vi kan sagtens inkorporere AI i undervisningen. Det bliver den, om vi vil det eller ej. Kan det gøres på en givende og lærerig måde, der tjener et dannelsesmæssigt formål? Ikke før vi ved, hvad det formål reelt skal være, og hvad teknologien rent faktisk kan bidrage med. Det beder vi lige nu helt unge om at finde ud af, mens industriens eksperter fortsat lover guld og grønne skove, imens de leverer banale interaktive søgemaskiner. Det kan vi sagtens gøre, men det ville svare til inddrage biler før hjulet er blevet opfundet. Vi kan også sagtens gentænke vores eksamener, men at introducere de unge for papir og blyant nu, når de ikke har lært det fra Folkeskolen af, er godt nok at sætte store krav til, hvad vi skal nå at klemme ind på de få år, de er hos os. Ja, det lyder jo dejligt simpelt, men vi får immervæk mange, der praktisk talt er funktionelle analfabeter, og det er ikke længere normen, at man har et fyldt penalhus og en skriveblok med sig i skole. Mine elever kan i dag slet ikke forstå, hvordan det er meningen, at de skal kunne følge undervisningen og huske den, hvis ikke de må have deres computer åben foran sig.
Må man foreslå, at den gode Tesfaye, før han gentænker vores eksamener, tvinger AI ind som standardpensum og i øvrigt finder på flere sjove reformer, prøve at tale med os lærere først? Os, der vel at mærke står med problemet og skal finde på lappeløsning *hver dag*, for i det hele taget at kunne gøre vores arbejde?
Lav det om til at alle afleveringer og eksamener skal afleveres skriftligt og skal skrives på skolen. Indret et lokale med en lærervagt, til at alle afleveringer skal modtages og afleveres i selve lokalet, så man ikke må forlade lokalet med sin aflevering. Blyant og kuglepen bliver udleveret i lokalet og ingen brug af elektronik er tilladt.
Og ja det kommer til at være hårdt for de folk som har svært ved at skrive i hånden, men når eleverne ikke kan udvise nok ansvarlighed til at de kan tillades andet, så er der ikke andet at gøre.
Fedt at se jeg endelig er blevet gammel nok til at blive forvirret over den yngre generation xD
Kan da godt se ai som et fedt research værktøj, men målet med et studie må da i sidste ende være at du forstår stoffet og ikke at du kun forstår det godt nok til at skrive et prompt til en ai?
Minder mig om da jeg uddannede mig som multimedia designer og nogle af mine med studerende kun brugte CMS systemer som WordPress eller lign istedet for at lære hvordan man rent faktisk lavede en hjemmeside.
Ja det er da hurtigere, men uden viden om hvordan det rent faktisk virker begrænser du dit potentiale.
En skole er til for at børn lærer noget de kan bruge senere i livet. Hvis KI kan gøre det på knaptryk, så er det jo ikke en evne de skal undervises i. Så ja, få nogle eksamener der giver mening.
Jeg kan godt huske da mine kolleger der underviste i sprog løb panisk rundt lige da chatgpt var dukket op to måneder før eksamenerne. Jeg underviste i IT og informatik så jeg var ikke i samme krise.
Fra deres perspektiv er chatgpt uundværlig. Det der tæller er karakteren, og hvis chat kan skaffe dig 10 når du er til 4, så er det retarderet ikke at bruge den. Man er ikke på gymnasiet for at lære for sin egen skyld, man er der for at få en adgangsbillet til en rigtig uddannelse, og hvis du ikke får et fint stort tal kan du vinke farvel til drømmeuddannelsen.
Eksamenskarakter har fanden skabt i vrede. Stod det til mig røg den ud og blev erstattet af en mere udpenslet årskarakter af en eller anden art. Det er ikke i orden at en enkelt præstation skal bestemme om dit fag er spildt eller ej.
Papir og blyant, skrivemaskine hvis der skal mere tekst nedfældes
I virkeligheden så belyser chatgpt bare hvor ligegyldig vores eksamensmodel er.
Vil du have en uddannelsessektor hvor elever prioriterer læring, så skal du fjerne de performancemetrikker som elever kæmper for at maksimere for at komme ind på drømmestudierne.
Det her minder jo præcis om dengang, lommeregneren eller computeren/laptopen blev introduceret. Løsningen er ikke at bekæmpe udviklingen, men at tilpasse sig den. En kombination af skriftlige opgaver og en mundtlig eksamination, hvor man forsvarer sit arbejde, ville sikre, at elever stadig lærer og forstår stoffet – uanset om de bruger AI eller ej.
AI er fremtiden, og det giver langt mere mening at lære, hvordan man bruger det effektivt, end at forsøge at forhindre dets anvendelse. Det vigtigste er ikke at undgå AI, men at lære at være kritisk over for dets output og få mest muligt ud af værktøjet. Folk vil altid finde den nemmeste vej, så hvorfor ikke i stedet udfordre eleverne til at bruge AI på en lærerig måde?
Man kunne f.eks. kræve en refleksion i opgaverne, hvor eleverne forklarer, hvordan og hvorfor de har brugt AI. På den måde bliver teknologien et redskab til læring frem for en genvej til snyd.
Og nu vi er ved det – måske burde vi helt droppe karakterer og i stedet arbejde med et bestået/ikke-bestået system, så fokus bliver på læring frem for præstation. Men det er en helt anden diskussion.
Lav uni optag om til en prøve uden hjælpemidler så er den da løst
Denne generation af unge vil blive kendt som GPT´erne, og det vil kun gi dem og andre problemer i fremtiden.
Måske gør som det land med det bedste skolesystem i verden, Finland? De har slet ingen eksamener. Det er oldnordisk at få eleverne til at passe ned i systemet, istedet for at tilpasse systemet til hver elev, som Finnerne gør.
Source: 2 minutters google søgning, så jeg kan tage fejl.
Man kan jo bare indføre eksamener som på lægestudiet ”Essay, kortsvarsopgaver og MCQ opgaver uden hjælpemidler”.
Endelig er det snart slut med de lange ligegyldige undervisningstimer på uni, hvor alt gentages 40 gange til laveste fællesnævner.
Vi skal have endnu mere og bedre tech, bedre robotter, automation og AI. Forhåbenligt er det snart slut med 37t arbejdsuge.
36 comments
Det bør ende med en balancegang mellem at give de studerende mulighed for at anvende de nye værktøjer på optimal vis, sådan at vi som nation kan nå endnu længere med den viden vi skal leve af.
Omvendt er vi måske nødt til at have flere eksamener uden digitale værktøjer for at sikre en ordentlig prøvning af eleverne.
Jeg gad godt høre fra nogle gymnasieelever, hvor udbredt snyd er i forhold til få ChatGPT til at skrive opgaver i diverse fag for en.
Jeg havde ikke kunne styre mig, hvis den mulighed havde eksisteret da jeg gik i gym.
Jeg skrev en opgave for nogle uger siden, og vores underviser fortalte os, at vi gerne måtte bruge AI (som han udtalte på dansk), men at vi skulle bruge det som en slags onkel eller en anden fagperson.
Ville vi få en anden til at skrive vores opgave? Nej, selvfølgelig ikke, men man må da gerne spørge sin onkel eller en fagperson om hvordan man kan formulere sig bedre eller finde relevante kilder og teori, eller bruge det til at brainstorme.
AI skal bruges som en værktøj, præcis som en lommeregner, det vil være forkert at forbyde det, i stedet skal eksamener bygges med AI i baghovedet, præcis som eksamener i matematik også bygges op med en lommeregner i baghovedet.
Nu sætter jeg det lige på spidsen, men snart behøver vi nok ikke engang eleverne.
Hvorfor oplære folk i matematik, fysik, dansk og spansk, hvis en AI drevet robot alligevel kan klare det hele for os?
Lommeregneren gjorde hovedregning overflødig, og er nu godkendt til eksaminer.
AI vil gøre tænkning overflødig. Allerede nu giver ChatGPT mere kvalificerede svar end hvis man spørger en almindelig person, og den bliver jo ikke dårligere, kun bedre for hver dag der går. Det er et vildt samfund vi er på vej i mod.
Så må vi tilbage til gennemslagspapir.
Jeg grinte lidt af det, da jeg mødte det til matematikprøverne på datalogistudiet, men det ville fungere glimrende i nogle fag for at sikre at eleverne har kompetencer selv.
AI er virkeligt smart når det gælder om at løse helt konkrete problemer, f.eks. at få en færdig makro i nærmest ethvert miljø som kan spare meget tid. Men så snart det gælder ikke-målbare ting er det mere og mere problematisk. Bl.a. fordi AI-værktøjer kan påvirkes (uanset hvordan det sker) til at svare på bestemte måder. Det er noget Kina udnytter. F.eks. har jeg set, og afprøvet, at spørge AI omkring den første glasbro. Næsten hver gang var svaret en glasbro i Kina, selvom visse glasbroer i USA var flere år ældre.
På den måde kan studerende med soft power forledes til at tro at Kina er størst / bedst / renest / mest succesfuldt etc. Dette er helt sikkert ikke eneste eksempel.
Man kan ligeså godt undervise i “kritisk tænkning” overfor AI og nærmest regne med at man SKAL krydschecke de fakta som spyttes ud.
En reform af eksamensformerne er nødvendig, og det kan kun gå for langsomt.
I den ideelle verden bruger gymnasieelever AI på en konstruktiv måde, hvor de stadig selv står for at løse opgaven, men supplerer med AI som en form for mentor. Realiteten er dog, at det kræver en enorm stor selvindsigt, noget som de færreste gymnasieelever har. For dem handler det ofte om at få en opgave ud af verden så hurtig så muligt, og det hjælper AI jo dem gevaldigt med.
Kom nu med den reform!
ChatGPT har fuldstændigt taget overhånd på vores studie til en grad hvor mine medstuderende nærmest gik i panik over, at det ikke måtte bruges til næste eksamen som forberedelse, efter vi skal trække et emne.
Jeg læser fysik. – Og næsten alle bruger det konstant til alt, og selv hypoteser og samtaler med hinanden går gennem ChatGPT.
Det er faktisk bare ChatGPT der har en samtale med sig selv her efterhånden.
Vi var ude og besøge et kvantefysisk studie i København, og selv her ved almene spørgsmål til en professor, blev der promtet på livet løs for at finde noget at spørge om.
Jeg er målløs.
Nu hvor de unge hopper over hvor gærdet er lavest, er det så ikke på sin plads at få et stykke software kodet ind der kan afgøre om hvorvidt opskriften er skrevet med AI? Der var jo den video med to AI der skulle reservere hotelværelser og begyndte at kommunikere på et andet sprog. Der må ligge nogle underliggende “generiske” koder som kun en AI bruger – slår software så ud på det burde konsekvensen jo så være det samme som at man har skrevet af efter en anden.
Som lærer er jeg ikke spor presset af kunstig intelligens, jeg bruger det såmænd aktivt i en del af min undervisning – men mine elever er dæleme pressede. De kan slet ikke gennemskue hvad man kan og ikke kan bruge kunstig intelligens til på trods af at jeg har haft snakken med dem mange gange, og de har så lidt indsigt at de ikke kan se at det er en elendig opgave de afleverer, der helt åbenlyst er skrevet af AI.
Jeg har en elev der kun har afleveret AI opgaver til mig hele året. Hver gang får han den tilbage med en opsang om at der er snyd, og vi har kontaktet hjemmet om det. Alligevel bliver han ved. Oh well, vi har snart eksamener, så må han ryge på eksamenssnyd. Så kan det være han forstår det.
AI og ChatGPT er faktisk fantastiske værktøjer til læring så længe du bruger den rigtigt.
Den kan ikke lave arbejdet for dig, men den kan blandt andet;
1) Sortere dine noter, samt opsætte dem i flere forskellige flotte og let-læselige opsætninger.
2) Lave lynhurtigt databehandling og opsætte tabeller, kolonner og alt muligt andet der så kan bruges videre i f.eks. Excel
3) Med hjælp fra dine noter, kan den lave flashcards, gode mnemoniske sætninger samt generelt bare gøre alt mulig andet øvelse af viden nemmere.
4) Når først vi begynder at få mere avancerede AIs, der kan huske samtaler og udvikle sig lidt mere ud fra personen de snakker med, så kan den genkende mønstre, teste hvordan du lærer ting bedst, give dig personalicerede råd til arbejde og mere.
Der kommer vitterligt, inden for kort tid, til at være en personlig hjælpelærer til alle der vil have en. Jeg tror ikke helt folk forstår hvor stort AI kommer til at blive inden for kort tid.
Det her er millennials og de ældre GenZ’s “google” moment. Vores børn eller børnebørn kommer til at sige *“wow du er så gammel der ikke engang var AI dengang? Hvad gjorde man så?”*
Papir og blyant og mundtlige eksamener har altid været at foretrække også før såkaldt ‘kunstig intelligens’
Der kommer en bølge af studenter, som i praksis slet ikke har lært noget og ikke kan det de skal.
Eksamensspørgsmål nummer 1: hvor mange R’er er der i “rødgrød med fløde” ?
Det kræver Deep Think R1 eller ChatGPT O1 for at besvare det rigtigt…
Ret beset går der ikke længe inden lærerne kan undværes i gymnasiet😉
det minder mig om den gang hvor man sagde “når du er færdig med skolen så kommer du aldrig til at gå med en lommeregner på dig hele tiden”
måske vi skulle lære at tilpasse skolerne så vi rent faktisk kan bruge ai på en positiv måde .. man bliver ikke dummere af ai men man kan altså godt bruge det på en måde så man kan lære noget!
Går på et pædagogisk studie hvor det efter min mening har taget fuldstændig overhånd.
AI bliver ikke brugt som en hammer, men som et fundament for opgaven.
Vi får pædagoger der får fine karakterer, men ikke har lært anvendelse og refleksion over det de har lært.
Hvad gør man når en ung med autisme og skizofreni har det svært og beder om hjælp? Yipe! Ingen idé for det plejede jeg at spørge AI om når jeg fik en opgave.
Er Matilde udenfor fællesskabet og har brug for at blive inkluderet? Velkommen til forældre-pædagogik, for det faglige sidder på rygraden af en AI, ikke en Pædagogisk assistent.
Noget af det første man bør lære omkring AI er at chatbots ikke giver korrekte svar. De giver korrekt lydende svar.
De aner intet om, og er ligeglade med, om svaret er faktuelt korrekt, de tager udpluk af nogle svar andre har givet, rigtige og forkerte og præsenterer en blanding.
Jeg vil tro at det ikke er et decideret lærerproblem, men et samfundsproblem i det hele taget. AI kan være en støtte, men langt de fleste unge bruger det på en måde, så deres kritiske, analyserende og logiske resonnementskompetence aldrig nogensinde bliver udviklet/brugt.
For mig er det værste ved AI chatbots, at en skriftlig aflevering af et vist niveau udløser en ufrivillig skepsis fra min side af, når jeg sidder og retter. Det er meget svært at holde mistroen tilbage, når nu min umiddelbare tillid én gang er brudt. Men det er måske mere mit problem end elevernes.
På mere principielt plan er jeg imod generativ AI pga. etiske problemer, klimamæssig belastning og manglen på menneskeligt indhold.
Det er jo ikke kun gymafleveringer. Man opfordres jo også til at bruge AI i arbejdsmails og jobansøgninger. Man kan ikke længere have tillid til, at den kommunikation, man modtager, rent faktisk kommer for afsenderen. Nu sætter jeg det måske lidt hårdt op, men det går jo imod den helt basale idé med kommunikation.
Rant over and out.
Tilbage til papir?
Kan ikke lade være med at tænke på at i år er det sidste gang folkeskoleelever kan trække engelsk skriftlig til eksamen. Sidste gang.
Og der må de så heller ikke engang bruge stavekontrol 🤦🏻♀️
Samtidig udarbejder man skolegpt app.
Den bus jeg kører med om morgenen er nok 60% gymnasieelever, og den er propfyldt. Og baseret på hvad jeg overhører, så er der kun 2 ting i livet; Hvor meget snus man kan indtage og hvor meget man kan bruge AI til alle lektier….
Så rent anekdotisk lyder det til at langt over halvdelen af dem bruger det til alt de kan. Nogle af dem snakkede endda om at deres lærer ikke kan gøre noget, fordi de netop alle gør det.
Personligt syntes jeg også der er en lidt “uhyggelig” tanke om hvad dette betyder for fremtiden. Jeg er selvstændig inden for IT, mere præcist spil, og jeg frygter virkelig hvor “dumme” potentielt nye uddannede er om nogle år. At være så afhængig af AI gør ikke ligefrem en bedre til at løse uventede problemer, være kreativ eller skabe noget helt nyt…
Vi bruger da selv AI professionelt, men hovedsageligt som support og til in-office mockups. Men et par af mine programmers have faktisk skruet ned, da de mærker hvordan de bliver dårligere til at løse nye problemer.
Vi er presset af et system, der ikke fremmer, men ofte aktivt modvirker, enhver form for egentlig dannelse. Vi er presset af elever, der hele tiden er totalt resultatorienterede, og slet ikke forstår at værdsætte eller leve sig ind i processen. Vi er presset af, at alting skal foregå i et rasende tempo, eleverne ikke kan følge med til. Vi er presset af en taxameterordning, der tvinger os til at bruge størstedelen af vores energi på at løfte de elever, der ikke er modne eller villige til at gennemføre en uddannelse, over målstregen, fremfor at kultivere interessen og evner blandt dem, der gerne vil og godt kan. Vi er presset af en forestilling om, at de valg, man træffer som 14-, 15- eller 16årig er afgørende for restens af ens liv, og ikke kan gøre om (hvilket man nu vil gøre til en virkelighed med afskaffelsen af HF til ordel for EPX og en gennemgribende nedprioritering af voksenuddannelse). Vi er presset af en Folkeskole, der ikke magter at opdrage de børn, forældrene ikke har tid til at tage sig af. Vi er presset af, at forældrene ikke har tid eller vilje til at tage sig af deres børn, blandt andet ved at lære dem at anvende deres digitale værktøjer ansvarligt. Vi er presset af en teknologiindustri, der har fået love til at drive rovdrift på vores børns psyke og kognition i sådan en grad, at vi ser reel mobilafhængighed hver dag, med unge mennesker, der ikke kan bære ikke at tjekke deres notifikationer. Vi er presset af digitaliserings- og sparesyge regeringer, der med det ene snuptag efter det andet har tvunget computere og telefon ind i alle afkroge af undervisningen, vel at mærke mod alle eksperters og læreres anbefalinger. Vi er presset af regeringer, der fastsætter fagenes rammer udelukkende med hensyn til politiske agendaer fremfor egentlig læring.
Vi er presset af mange ting. At AI er blevet et problem er et resultat af hele herligheden, og uden at behandle sygdommen – navnlig at politikere uden forstand på uddannelse insisterer på, at de er bedre til at sammensætte et pensum og udarbejde en læreplan end vi er – kan vi ikke komme af med dette symptom.
Vi kan sagtens inkorporere AI i undervisningen. Det bliver den, om vi vil det eller ej. Kan det gøres på en givende og lærerig måde, der tjener et dannelsesmæssigt formål? Ikke før vi ved, hvad det formål reelt skal være, og hvad teknologien rent faktisk kan bidrage med. Det beder vi lige nu helt unge om at finde ud af, mens industriens eksperter fortsat lover guld og grønne skove, imens de leverer banale interaktive søgemaskiner. Det kan vi sagtens gøre, men det ville svare til inddrage biler før hjulet er blevet opfundet. Vi kan også sagtens gentænke vores eksamener, men at introducere de unge for papir og blyant nu, når de ikke har lært det fra Folkeskolen af, er godt nok at sætte store krav til, hvad vi skal nå at klemme ind på de få år, de er hos os. Ja, det lyder jo dejligt simpelt, men vi får immervæk mange, der praktisk talt er funktionelle analfabeter, og det er ikke længere normen, at man har et fyldt penalhus og en skriveblok med sig i skole. Mine elever kan i dag slet ikke forstå, hvordan det er meningen, at de skal kunne følge undervisningen og huske den, hvis ikke de må have deres computer åben foran sig.
Må man foreslå, at den gode Tesfaye, før han gentænker vores eksamener, tvinger AI ind som standardpensum og i øvrigt finder på flere sjove reformer, prøve at tale med os lærere først? Os, der vel at mærke står med problemet og skal finde på lappeløsning *hver dag*, for i det hele taget at kunne gøre vores arbejde?
Lav det om til at alle afleveringer og eksamener skal afleveres skriftligt og skal skrives på skolen. Indret et lokale med en lærervagt, til at alle afleveringer skal modtages og afleveres i selve lokalet, så man ikke må forlade lokalet med sin aflevering. Blyant og kuglepen bliver udleveret i lokalet og ingen brug af elektronik er tilladt.
Og ja det kommer til at være hårdt for de folk som har svært ved at skrive i hånden, men når eleverne ikke kan udvise nok ansvarlighed til at de kan tillades andet, så er der ikke andet at gøre.
Fedt at se jeg endelig er blevet gammel nok til at blive forvirret over den yngre generation xD
Kan da godt se ai som et fedt research værktøj, men målet med et studie må da i sidste ende være at du forstår stoffet og ikke at du kun forstår det godt nok til at skrive et prompt til en ai?
Minder mig om da jeg uddannede mig som multimedia designer og nogle af mine med studerende kun brugte CMS systemer som WordPress eller lign istedet for at lære hvordan man rent faktisk lavede en hjemmeside.
Ja det er da hurtigere, men uden viden om hvordan det rent faktisk virker begrænser du dit potentiale.
En skole er til for at børn lærer noget de kan bruge senere i livet. Hvis KI kan gøre det på knaptryk, så er det jo ikke en evne de skal undervises i. Så ja, få nogle eksamener der giver mening.
Jeg kan godt huske da mine kolleger der underviste i sprog løb panisk rundt lige da chatgpt var dukket op to måneder før eksamenerne. Jeg underviste i IT og informatik så jeg var ikke i samme krise.
Fra deres perspektiv er chatgpt uundværlig. Det der tæller er karakteren, og hvis chat kan skaffe dig 10 når du er til 4, så er det retarderet ikke at bruge den. Man er ikke på gymnasiet for at lære for sin egen skyld, man er der for at få en adgangsbillet til en rigtig uddannelse, og hvis du ikke får et fint stort tal kan du vinke farvel til drømmeuddannelsen.
Eksamenskarakter har fanden skabt i vrede. Stod det til mig røg den ud og blev erstattet af en mere udpenslet årskarakter af en eller anden art. Det er ikke i orden at en enkelt præstation skal bestemme om dit fag er spildt eller ej.
Papir og blyant, skrivemaskine hvis der skal mere tekst nedfældes
I virkeligheden så belyser chatgpt bare hvor ligegyldig vores eksamensmodel er.
Vil du have en uddannelsessektor hvor elever prioriterer læring, så skal du fjerne de performancemetrikker som elever kæmper for at maksimere for at komme ind på drømmestudierne.
Det her minder jo præcis om dengang, lommeregneren eller computeren/laptopen blev introduceret. Løsningen er ikke at bekæmpe udviklingen, men at tilpasse sig den. En kombination af skriftlige opgaver og en mundtlig eksamination, hvor man forsvarer sit arbejde, ville sikre, at elever stadig lærer og forstår stoffet – uanset om de bruger AI eller ej.
AI er fremtiden, og det giver langt mere mening at lære, hvordan man bruger det effektivt, end at forsøge at forhindre dets anvendelse. Det vigtigste er ikke at undgå AI, men at lære at være kritisk over for dets output og få mest muligt ud af værktøjet. Folk vil altid finde den nemmeste vej, så hvorfor ikke i stedet udfordre eleverne til at bruge AI på en lærerig måde?
Man kunne f.eks. kræve en refleksion i opgaverne, hvor eleverne forklarer, hvordan og hvorfor de har brugt AI. På den måde bliver teknologien et redskab til læring frem for en genvej til snyd.
Og nu vi er ved det – måske burde vi helt droppe karakterer og i stedet arbejde med et bestået/ikke-bestået system, så fokus bliver på læring frem for præstation. Men det er en helt anden diskussion.
Lav uni optag om til en prøve uden hjælpemidler så er den da løst
Denne generation af unge vil blive kendt som GPT´erne, og det vil kun gi dem og andre problemer i fremtiden.
Måske gør som det land med det bedste skolesystem i verden, Finland? De har slet ingen eksamener. Det er oldnordisk at få eleverne til at passe ned i systemet, istedet for at tilpasse systemet til hver elev, som Finnerne gør.
Source: 2 minutters google søgning, så jeg kan tage fejl.
Man kan jo bare indføre eksamener som på lægestudiet ”Essay, kortsvarsopgaver og MCQ opgaver uden hjælpemidler”.
Endelig er det snart slut med de lange ligegyldige undervisningstimer på uni, hvor alt gentages 40 gange til laveste fællesnævner.
Vi skal have endnu mere og bedre tech, bedre robotter, automation og AI. Forhåbenligt er det snart slut med 37t arbejdsuge.
Comments are closed.