Respekt til jer som ikke har en drømmeuddannelse, men stadig klør på!

26 comments

1. Ja, man skal jo lave noget.

   Startede med Tømrer, der var så ikke nogen læreplads.

   Så jeg fik tilbudt læreplads ved et flytte firma.

   Det egentlig helt fint, det er ikke hvad jeg vil men det er et kæmpe bonus med hvad jeg får ud af det som lærling.

   Ja og så keder du dig da aldrig.

2. Jeg har aldrig haft en drøm, hverken for uddannelse eller arbejdsmarked.. det gør det svært for min sagsbehandler som forsøger ivrigt at finde noget der interessere mig lmao.

3. Jeg har heller aldrig vidst, hvad min drømmeuddannelse var. Jeg tog bare noget, som lød spændende. Og nu er jeg så i et job, som jeg faktisk bare tænker “Det her er en godt-nok-job”. Ikke et drømmejob, men godt nok. Altså jeg tjener 36.000kr, jeg har nogle gode kolleger, arbejdet er meningsfyldt, jeg er glad og tilfreds med at sidde på kontoret fra kl. 7-15. Men det er ikke sådan at jeg tænker “Hvor er jeg bare heldig at have verdens bedste job!”. Jeg er siger bare fuck og er glad og tilfreds.

4. >Det vigtigste er du ikke går grædende hjem fra skole/arbejde (eller hvad du nu laver) hver dag, for så er det altså på tide at finde noget andet – medmindre du græder af glæde selvfølgelig 🙂

   Dette! Min far har altid lært mig, at så længe man er glad for sit arbejde, så kan pengene og hvad det ellers bringer være lige meget. Vil langt hellere arbejde med noget jeg kan lide, hvor jeg tjener mindre end at arbejde med noget, som jeg ikke kan lide, men tjener mere! 😀

   Har selv søgt ind på Diplomingeniør indenfor Software Teknologi i Kvote 2, og glæder mig da! Har altid været interesseret i den teknologiske verden, hvilket er hvorfor, at jeg har valgt at gå denne her vej. Der findes uendelige mange teknologiske uddannelser, så det eneste jeg er i tvivl om er, om dette er den rette, men det må tiden vise sig! 🙂

5. Man skal huske, at en uddannelse er 4-6 år af sit liv. Herefter følger måske 40 års erhvervsarbejde. Dit studie definerer ikke hvem du er, og mange får et spændende liv og en god karriere uden nødvendigvis at komme ind på drømmeuddannelsen. Jeg er én af dem. Jeg var langt fra drømmeuddannelsen, men til gengæld tog jeg alle de muligheder jeg fik, og har nu en lækker indkomst og en meningsfuld og spændende karriere. Samtidig er jeg meget opmærksom på, at der er andet i livet end at realisere sig selv via en karriere. Alting skal nok gå.

6. Tog en htx eksamen, men fandt ud af halvvejs at mit mål om ingeniør ikke var mig alligevel. Tog en elektronikfagtekniker uddannelse bag efter og kom i lære på et hospital i den medicotekniske afdeling og fik efterfølgende job som medicotekniker i det private med god løn og kollegaer. Livet ville noget andet efter 7 år og kom i job som fibertekniker ved en isp og da de skulle skrue ned for blusset kom jeg i lære som tømrer i en alder af 37. Mangler stadig 2,5 år før jeg er udlært og jeg når at have kobberbryllup og 40 års fødselsdag inden jeg er udlært. Har dog heldigvis forhandlet mig til en god løn så jeg egentlig tjener det samme som da jeg var fibertekniker. Arbejdet er mere spændende, og for mig er det ligemeget om det er teknik eller træ, så længe jeg kan få lov til at bruge mine hænder og mit hoved så er jeg glad. Bonus er også at jeg dyrker crossfit mens jeg arbejder, så har fået bygget en masse muskler op.

7. Jeg har min drømmeuddannelse. Om et halvt år er jeg færdiguddannet jurist.

   Jeg har udviklet stress, angst og depression på studiet fordi det er så åndssvagt hårdt rent psykisk. Jeg har det meget bedre nu, men jeg er et andet menneske end da jeg startede.

   Vælg med omhu. Den eneste grund til at jeg er fortsat er fordi jeg ikke har en Plan B. Det er Jura eller intet for mig. Synes jeg er en stærk person, en det her studie er ikke for sarte sjæle.

8. Jeg har desværre langt fra mit drømmejob. Men til gengæld ryger jeg nok på noget førtids-/invalidepension da jeg er godt i gang med at blive slidt ned.

   Intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

9. Mit drømmejob? Jeg drømmer ikke om at arbejde.

10. Drømmejob er en forkælet indstiling, for det er selvsagt ikke noget arbejdsmarkedet kan tilbyde alle. Der er heller ingen samfundssind i den tankegang.

    Desuden bør drømmene ligge udenfor arbejdstiden, hvor livet jo i virkeligheden skal leves.

11. Jeg ville oprindeligt noget med neurobiologi, desværre var jeg for dum til at komme ind på biologi, biokemi eller medicin studiet, da gennemsnittet det år var 10,8 og mit gennemsnit var lige under.

    For at komme ind på neurobiologi som er en kandidat, så skal man have en bachelor i én af ovenstående fag..

    Men ja, så jeg tog egentligt en uddannelse til socialrådgiver i stedet, mest fordi min vejleder fortalte mig at jeg var for dum til at kunne blive noget indenfor den videnskabelige verden, på trods af hhv 12 i fysik A og Biologi A, og 10 i Kemi B og Matematik A, og jeg derfor ikke engang ville kunne komme ind på kvote 2 iflg ham. Lidt nedslående for mig. Mine sproglige fag var mere meh fordi jeg ikke kan se hvad jeg skal bruge det til 😅😅
    Jeg kan nu godt lide mit job og bliver rykket over i socialforvaltningen efter påske. Men jeg ville ønske at jeg havde holdt fast og søgt ind på både kvote 1 og 2 det næste år og så opkvalificeret nogle forskellige fag på KVUC i mellemtiden.

12. Husk der er oftest mere end 1 uddannelse, eller anden vej, til at arbejde i et felt. Nogle af dem er benhårde og stressfulde, nogen har få pladser og højt krav, og nogle er nemmere men gør dig stadig glad.

13. Fuck hvor havde jeg brug for at høre det her i dag. Tusind tak for dig OP! 🙏

14. [deleted]

15. Jeg vil sige 80% af ens drømme uddannelse er de mennesker der er omkring en. Det samme med drømme jobbet.

16. Jeg misunder virkelig dem der har er drømmejob.

    Mit arbejdsliv har ikke været meget andet end øv, fordi jeg for sent fandt ud af at det der med at “jeg elsker bare mit arbejde”, er noget folk bare siger. Så jeg har altid troet at det var mig den var gal med.

    Det er helt i orden at have et ok job, der giver penge. Efter mange forskellige jobs må jeg indse at det jeg startede med nok var det bedste, der kan man jo se. Nu må jeg se om jeg kan finde tilbage.

    Til dem ser står og skal vælge retning i livet, vælg efter hjertet ikke hovedet.

17. Jeg går glad hjem hver dag.

    Jeg havde ikke regnet med at PA var det, som skulle gøre mig glad, men hold kæft det skønt!

18. Jeg tog min drømmeuddannelse efter mange år, i et job og med tilhørende uddannelse, som jeg hadede. Jeg er lærer og elsker at være det.

    Man kan aldrig få for mange uddannelser – og ens drømmeuddannelse kan ændre sig. Vi lever heldigvis ikke længere i en tid, hvor man skal *blive ved sin læst* hele livet.

19. Har aldrig været særligt ambitiøs i forhold til karriere, så har altid valgt efter, hvad der var overskueligt og intellektuelt forholdsvis nemt, så det virkede overkommeligt at gennemføre og have et liv ved siden af.
    Det handler selvfølgeligt både om egne kompetencer og prioriteter i livet, men fortryder absolut intet, når jeg ser mine jævnaldrende barndomsvenner som kører perioder med 50-60 timers arbejdsuger i prestigefyldte jobs.
    Det kan godt være jeg lønmæssigt aldrig når i nærheden af førnævnte, men hellere arbejde lidt over 30 timer og have tid til venner, børnene, konen og egne fritidsinteresser.

20. Jeg havde heller ingen drømmeuddannelsen og jeg var virkelig i tvivl om, hvad jeg skulle (og om det overhovedet var universitet, der var min fremtid). Til sommer er jeg færdig med min BA i statskundskab og jeg har allerede søgt ind på min kandidat – og studiet er lige mig! Jeg tænker ikke, at man nødvendigvis kender sit drømmestudie før man er i gang med det.

21. Jeg startede med en uddannelse, som ikke var min drømme-uddannelse.
    Efter at have arbejdet i 6 år med det, så tog jeg en kandidat i netop det jeg gerne ville, og fik drømmejobbet.
    Min erfaring er, at du når det nok 🙂

    Mvh kandidat i en alder af 34.

22. Findes der ikke kun mareridtsjob?

23. Man ender også nogle gange et underligt sted.

    På et tidligere job havde vores kok været mellemled og lakseopdrætter i Norge, før han endte som firmakok på Frederiksberg.

    Selv tog jeg et år på HTC og blev så Datatekniker på TEC Ballerup, fordi jeg troede, at jeg skulle nærede IT og teknologi hele livet.

    Så blev jeg projektleder og nu er jeg Scrum Master og tjener ganske pænt, 55K plus lidt var 20% i pension og andre ekstra ting.

    Man skal ikke lade sig begrænse af sin uddannelse. Der kan ske meget, med mindre man er uddannet som noget, der er super reguleret, fx læge.

24. Man høre altid at man skal gøre det man elsker til sit job. For mig tog det alt glæden ud af min hobby så meget at jeg faktisk droppede uddannelsen.

    I dag læser It teknologi, noget som jeg ikke troede jeg ville blive så glad for som jeg er nu. Det var ikke min drømme uddannelse da jeg søgte ind men det er det blivet efterfølgende 🙂

25. Jeg har læst på universitetet siden 2017, og er nu i gang med min tredje bacheloruddannelse. Fandt ud af, at jeg havde valgt studie på grund af forventninger fra primært min far – så nu har jeg taget det i en retning, der faktisk interesserer mig.

    Det gik for alvor op for mig, at jeg var det forkerte sted, da jeg tog i praktik, hvilket ellers ikke en normen på min tidligere uddannelse – så kom ud og mærk hvordan det er at have det job, du prøver at få, før du er færdig! Det er virkelig godt givet ud.

26. Jeg tog drømmeuddannelsen først, men kunne ikke klare mosten, så nu tager jeg den sekundære fordi jeg bare vil have stabilitet