Ifølge den øverste lægefaglige ekspertise på området viste hans mentalundersøgelse ellers, at han på grund af sin 'svært forstyrrede personlighed og personfarlige tankeindhold' frembød en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at han skulle spærres inde på ubestemt tid.

Allerede som ganske unge blev han opslugt at fantasier om at slå sig selv eller et andet menneske ihjel.

Retslægerådets anbefaling fejede et flertal af nævningetinget dog til side 'efter en samlet vurdering'.

I stedet endte byretten med at idømme ham straf på fængsel i 10 måneder, fordi han bevæbnet med en økse gennem flere dage havde truet flere personer og begået hærværk rundt om i byen.

I retten havde den nu 61-årige mand beskrevet sig selv som et dårligt menneske. Han fortalte, at han længe havde haft et ønske om at tage et andet liv. Og han fik det bedre af at se andre, der havde det dårligere en ham.

Anklageren fremlagde også en lang række håndskrevne notater, som politiet dengang havde fundet ved ransagninger hos ham. I et af dem stod blandt andet 'Blev glad for at slå ihjel'.

Det afviste han dog i retten handlede om mennesker. I stedet forklarede han, at det refererede til, at han i en tidligere periode af sit liv havde givet sig selv selvtillidsøvelser, som blandt andet bestod i at spise levende dyr og insekter.

by ConsiderationOne9819

5 comments
  1. >Øksemand, der myrdede 3 mennesker i februar, kunne have været idømt forvirring i 2023

    Forvirring på ubestemt tid er også en vild straf. Klart de forkastede vurderingen.

  2. Er vi enige om at de 12 der dømmer i en nævningesag er 9 nævninge og 3 dommere?

    Kan man i tidl. dom se hvordan fordelingen af hhv. nævninge (lægmænd) og dommere fordeler sig?
    (Det prikker til min nysgerrighed når talet tilfældigvis passer…)

    Jeg forstår idéen bag nævninge. Bifalder den tilmed. Men jeg kunne måske godt forestille mig at jeg bedre kunne lide om nævninge ikke havde indflydelse på om en tiltalt skal straffes eller i forvarring. At sætte en person i forvarring, selvom det sker med en dom for ellers havde vi ikke lov til at tvinge personen, er jo netop at sætte straffen udenfor den normale strafferamme, fordi der er nogle psykiske aspekter som almindelig dom hverken kan sætte ramme på eller for den sags skyld sagligt vurdere.

    At have nævningen til at vurdere skyld og straf indenfor strafferammen kan give mening i nogen sager. Men jeg skal fandme ikke som indkaldt kunne overrule ikke en, men flere lægers vurdering af en fremmed persons psyke!

  3. Set i bagklogskabens klare lys ville det da være lækkert hvis han havde fået forvaring dengang. Men hvis det han var anklaget for var at have truet flere personer med en økse, så virker forvaring som en meget voldsom foranstaltning.

    Indrømmet, så ved jeg ikke frygteligt meget mere om sagen end det du skriver her. Men ud fra det synes jeg ikke det er en stor skandale der er sket.

  4. Også ret imponerende, hvis han er fuldstændig gakkende gal inde i sit hovede fra fødslen af, at han har formået at leve de første 61 år af sit liv uden at begå nogen som helst ekstrem kriminalitet.

    Forvaring er ikke noget man skal gå rundt og idømme alle mulige og umulige, fordi de måske er farlige.

    Der skal være en tærskel. Selv om det så kan føre til tragiske hændelser som denne.

  5. Nævninge er fyldt med bias. Bare se nogle af de mest aktive brugere herinde der siger de er det, og hvordan de aktivt er meget biased i f.eks. enten højre eller venstrefløjen, og emner som Israel/Palæstina.

    De skal ikke have magt, når man ved at de er meget tilbøjelige til at gå den ene eller anden vej.

Comments are closed.