Slut med smag i e-cigaretter: – Folk er fuldstændig desperate

26 comments
  1. Det er lidt skørt at tænke på voksne mennesker der gik rundt og suttede på røg der smager af banan og ananas.

  2. > En ny lov, der træder i kraft fredag, betyder, at det kun er muligt at købe mentol- og tobakssmag til e-cigaretter.

    > “Nu har de fundet et alternativ i e-cigaretten og har kunnet dampe med kagesmag eller ananassmag. Nu er de bange for at ryge tilbage til cigaretterne.”

    Det er nok på tide at opsummere allerede her. Folk går væk fra smøger, der ikke en gang længere fås med mentholsmal, men kun “tobakssmag”. De skifter så til damp med kagesmag. Men fordi damp fra i morgen kun må smage af tobak eller menthol, er sælgeren bange for, at kunder går tilbage til smøger. Der – som nævnt – kun sælges med tobakssmag.

  3. Super fedt. Klar fortaler for at afmystificere ideen om at en e-cigaret ikke er skadelig bare fordi den er gemt bag ved en smags facade af frugt og kage.

    “Det er jo bare blåbær, og så kan man lave tricks med den”
    – knejt I egen hustand.

    Jeg kan love for at han fik en snak om det derefter, og så kan man da håbe at de ikke er så interessante for de unge længere, men fortsat forbliver et middel for folk der ønsker at stoppe med at ryge.

  4. Det er fint med mig.

    Men hvis man gerne vil cigaretter og vapes til livs, hvorfor så ikke bare gøre nikotin ulovligt? Det er jo idiotisk at man bare kan proppe det i produkter for at skabe afhængighed.

  5. Som en damper der prøver at hoppe fra smøgerne, så skyder de sig satme selv i fødderne! Sætter priserne op på smøger og fjerner det bedste middel mod at ryge………

  6. Hvis det var mig der røg den slags ville jeg seriøst begynde at købe det på nettet. Det virker absurd at man ikke kan bestemme den slags selv.

    Hvis det er den måde vi gør tingene på skal brezers og den slags forbydes og man kan kun drikke øl vin eller sprut.

  7. Det idiotiske i det her er at du må stadig købe alle komponenterne i en færdigblandet e-væske hver for sig og så selv blande det

  8. Jubii! Mere styrelsen af privatlivet fra toppen. Lad os forbyde fastfood for folk over 120kg nu hvor vi er igang. Eller gud forbyde det, øl for folk som drikker mere end 10 genstande om ugen. Jadaaa! /s

  9. Det der er så dumt ved at gøre alt ulovligt er at det ender med at man skal købe det fra en eller anden i en mørk gyde og så kan der være alt muligt mærkeligt lort i. Hvorfor ikke bare lade folk selv bestemme hvis de vil ryge eller dampe og eller noget andet så lad dem dog men ved at gøre det ulovligt så ender det med at man ikke må en skid mere…

  10. https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/e-cigaretter/undersoegelser-p2/

    >Passiv e-rygning er ikke særlig velundersøgt. Men forskning har vist, at hvis man står i nærheden af én, der ryger e-cigaretter, optager man nikotinen, der kan måles ens i blod, spyt og urin. Børn og voksne i nærheden bliver derned også udsat for nikotin, partikler og kemikalier fra e-røgen

    Forbyd nu bare cigaretter og e-cigeretter helt for alle aldersgrupper. Det er pisse irriterende at skulle forpestes af dumme svin hver evig eneste dag på vej ud af toget eller ventende på perronen eller på vej igennem tunellerne eller når overboende hælder aske ud af vinduet eller når folk står og ryger lige under ens vindue.

  11. Personligt ser jeg frem til ikke længere at stå af toget og med det samme få blæst hovedet fuld af en sky af frugtpis fra en eller anden hipster. Det stinker 10 gange værre end cigaretter.

  12. Det dummeste er jo at du kan købe smagen ved siden af og tilsætte. Det er samme smag man bruger i fx bolcher .

    Dog er det ikke så simpelt, køber du en forkert smag med fx olie i og damper giver det svære lungeskader, og kan ende fatalt.

    Jeg forventer vi kommer til at se en stor stigning i de sager inden for der næste år.

  13. Kan man ikke bare omgå reglerne ved at lave så smagsneutral nikotin væske som muligt, og sælge smags koncentrater? Eventuelt i 2 forskellige forretninger.

  14. Burde det ikke være nikotinen som blev forbudt? Det er et mildt narko, som ingen andet formål har end at gøre os afhængige af noget, som i bund og grund ikke gør os noget godt. Bare en tanke

  15. Jeg damper. Og jeg bruger kun tobaksmag. Ikke fordi det smager specielt af en cigaret… Den er rimelig neutral. Men fandt hurtigt ud af at alle de smage af kage, frugter, slik osv bestemt ikke er noget for mig, når man lige har spist frikadeller eller noget til aftensmad.

    Hvis vi skal snakke åndssvage dampe-love, så skal vi måske kigge på hvordan butikkerne kun må sælge 10ml flasker (Af den færdigblandede slags). Så hvis jeg vil købe 100ml, så istedet for en større plastik flaske, får jeg 10 mindre, som også alle komme med hver deres plastik/metal tud. Snak om spild af materiale.

    Aner ikke hvad årsagen er. Om det er brandfarligt eller sådan noget. Men de bliver jo fragtet sammen lige meget om det er 2 100ml flasker eller 20 10ml flasker.

  16. Jeg synes måske det er lidt ærgeligt, som en der stoppede med at ryge pga. damper.
    Men jeg har dog også set en masse som kun har forøget deres forbrug… og unge der damper fordi smag… og så nikotin..

  17. Synes i ikke det er rart at leve under en formynderisk stat der hele vejen igennem hjælper jer til at træffe de rigtige beslutninger?

  18. Hvilke politikere/partier er det der står bag ved ændringer som disse? Så jeg kan undgå dem fuldstændigt (Tænker også på 2010 loven)

  19. Som ex-ryger som havde stor succes med at hoppe over på e-cigaretten og bruge den til en gradvis udtrapning skulle jeg lige hilse og sige: Bare rolig, “tobakssmag” smager ikke mere eller mindre af cigaret end nogen af de andre smage. Det er der ingen af dem der gør. Så ideen om at tobakssmag fører til risiko for tilbagefald til reelle cigaretter, den køber jeg ikke. De her væsker har alle den samme base af PG/VG, som så tilføres en aroma. Selv helt uden aroma har væsken en naturlig sød smag. Og jeg brugte meget energi og meget tid på at eksperimentere med koncentrationen af PG kontra VG i mit forsøg på at komme nærmere cigaretsmagen og stoppede helt med at tilføre aroma på et tidspunkt. Man kommer ikke udenom den her lidt søde grundsmag, uanset hvad man gør. Den har ikke meget med cigaret at gøre.

    At e-cigaretten alligevel er populær blandt rygere skyldes blandt andet at rygning handler for rygere om meget andet end bare nikotin og tobakssmag. Det er halskræs, hele den her manøvre med at have den her pind i hånden man suger på, det er ens trofaste følgesvend til morgenkaffen, de svære tider, eller bare noget at se frem til når man sidder og arbejder. En pause fra familien og de skrigende unger. Et fælles samlingspunkt med vennerne på bodegaturen. En god måde at fordrive ventetiden på bussen, der først kommer om 7 minutter. Jeg kunne blive ved.

    E-cigaretten giver tobaksrygeren muligheden for at bevare mange af disse elementer på en anden måde end f.eks. nikotin plaster/tyggegummi gør. For rygeren er en stor del af identiteten cigaretten og de stunder, man associerer med den. Dette går ofte over hovedet på ikke-rygere, der oversimplicerer det ned til en ren fysisk nikotin afhængighed. Jeg har oplevet det mange gange i mange diskussioner om emnet. Med e-cigaretten kan man blande selv og langsomt reducere mængden af nikotin indtil man til sidst slet ikke er afhængig af nikotinen længere. Derfor er det, synes jeg, et meget vigtigt redskab at kunne anvende og tilbyde som led i et rygestop.

    Jeg har nu været røg- og dampfri i 3 år.

Leave a Reply