
Vil du være med til weekendens fedeste event?
Savner du en ny sport med massere af action, og et godt og velkommende fællesskab?
Kom og vær med, når Hvidovres Nerfkrige afholder Nerfkrig på Slagelse hardball-bane!
Vi spiller d. 26/4-2025 kl. 11-18, og deltagelse koster 200 kroner. Spillene starter kl. 11, og vi regner med, at alle er klar på dette tidspunkt. Prisen dækker leje af banen og ammunition. Det er muligt at låne udstyr gratis, skriv en besked til hvidovresnerfkrige@gmail.com om, hvor meget erfaring du har, og så kan vi aftale, hvilket udstyr, du gerne vil afprøve.
Vi spiller med hjemmebyggede Nerf-blastere, som skyder hårdere end de almindelige blastere, man køber i legetøjsbutikkerne, og mange af os bygger vores udstyr selv.
Der er lige så meget gang i den, som hvis man spiller paintball eller airsoft, med massere af forskellige spil, hvor man både skal bruge fødderne og hjernen. Udover Slagelse hardball-bane, så spiller vi også regelmæssigt på biblioteker og i skolegårde i Københavnsområdet.
Hvidovres Nerfkrige er en forening, hvor der er plads til alle – lige meget, hvor meget erfaring du har med Nerf og hjemmebyggede blastere. Vi er klar til at vejlede og elsker at dele vores passion med nye medlemmer. Send endelig en DM eller en mail til ovenstående mail, hvis du har spørgsmål eller gerne vil tilmeldes.
by sewwes12
2 comments
Wow fedt initiativ! Det lyder vildt sjovt! Specielt hvis man måske synes paintball er lidt for hardcore 🙂
Ligner Mr. T. (danskeren)
Comments are closed.