Rema 1000 har noget absurd dyrt kyllingebryst til salg lige nu. For dem der ikke synes at oksekød er dyrt nok. Mor til tre kommer nok til at leve af kikærter og luftpostej det næste stykke tid. Jeg tror aldrig jeg har set så dyrt et stykke kød i rema (kg pris). Det burde vel ligge i deres aflåste kødmontre men gjorde det ikke.

by Professional_Leg_744

35 comments
  1. 405,94kr pr kg. De må have fået en skrue løs. Er det ikke billigere at købe kødet online?

  2. Nej. Det er en økologisk frilandskylling. Du kan ikke sammenligne en niche produktion med en anden produktion. Beklager.

  3. Fordi kildevæld sælges til 24,95 er postevand jo heller ikke det nye benzin.

  4. Du kunne vælge noget andet end økologisk frilandskylling???

  5. Jeg så de hadde hevet prisen på deres eget (nesten udrikkelige) kaffe-brand til 45 kroner, jeg tror ikke den kostet mere enn 25-26-27 kroner for en måned eller to siden?!

  6. Jeg er ikke med på din pointe?

    Der ligger også kyllingebryst til en 50-60 kroner kiloet ved siden af i kølemontren, det bliver ikke dyrere af at Rema også sælger økologisk kylling med 3 dyrevelfærdshjerter.

    Laver du samme fejlslutning, når du er nede ved vinhylden, og ser de har en flaske bourgogne til 200 kroner?

  7. Luksus produkter har altid været dyrere end discount produkter.

    Dansk, økologisk og friland er alle tre egenskaber som gør produktet dyrere.

  8. Kød er blevet en ting, vi alle forventer skal være billigt og tilgængeligt for alle. At brystfileten fra en kylling, der har haft et godt liv, været ude, ikke fået forarbejdet lort at spise – og som samtidig skal have en slagter til at skære det ud. Og du synes 65 kroner for det er dyrt? Det er dér problemet er. Vi køber kun øko kylling og med 3/3 i dyrevelfærd. Til gengæld får vi så kun kylling én gang hver uge, oftest hver anden, men så nyder vi det også mere. Det samme med oksekød. Bare rolig, dine børn kan sagtens få kikærter og overleve. Det gør vores.

  9. Overvej at købe noget andet end økologisk kød, hvis du synes, at det er dyrt.

  10. Der er nok ting at være sur over.
    Så der er ingen grund til at ragebait med niche produkter. 😑

  11. Er r/Denmark ved at blive til Facebook eller hvad sker der? Læs dog hvad produktet er og overvej, om sammenligningen her giver nogen som helst mening. Hold nu op, mand…

  12. Sådan har priserne på øko kyllingebryst været længe.

  13. Fjerkræ har traditionelt været et luksusprodukt, udover når det var udtjente høns. Det var først med produktion i store haller med særligt avlet turbovækst at kylling blev hverdagskost.

    Hvis man vil have kylling som det var før industriproduktionen, så koster det også som før industriproduktionen.

  14. Åh, gå nu lidt væk med de der selektive forargelses-lokkemadder. Så længe der findes væsentligt billigere alternativer 20 cm fra, hvor I peger kameraet, kan vi nok alle vente lidt med at hoppe op på barrikaderne. Jeg har lige købt et kilo brystfilet for 69 kr.(nice) i Netto for mindre end to timer siden.

  15. Jeg har læst at de stigende priser har skubbet flere og flere væk fra økologi og tilbage på konventionelle produkter igen. Det kan potentielt presse økobønder tilbage til konventionel produktion også.

    Er der nogen der har kilden? Jeg mindes at det var en landbrugsrelateret avis, eller hjemmeside.

  16. Vi får et valg ligesom det over i USA hvis det her fortsætter 

  17. Hvad F sker der? Jeg var også i Netto i dag og så deres produkt som er et forsøg på at holde prisen nede :Hakket okse og…kylling. I samme pakke…

  18. Hvis der er nogen der køber det der så burde der høre en flad med når man når til kassen.

  19. Vi har efterhånden ingen konkurrence på fødevaredistribution. På produktion jo – men ikke i de efterfølgende produktionsled. Der er nogle ganske få udbydere på markedet, som reelt kontrollerer både priser og vareudbud i dagligvarebutikkerne. De har tilmed råd til at betale butikkerne for at holde konkurrerende produkter væk fra hylderne. Det er et greb i lommen, når man er så store.

    Dermed er der skabt et pseudo-marked, som det kendes i andre kartel-styrede erhverv (banker, energiproduktion osv.), hvor branchen reelt frit kan vælge, hvor meget, de har lyst til at tjene. Der er ingen, der stopper dem – udover forbrugernes købekraft.

    Politikerne tager med kyshånd imod alle former for direkte og indirekte bestikkelse – og dét er en ekstremt billig måde for branchen at bremse al lovgivning, der sigter mod at begrænse karteldannelse.

    Det skaber i første omgang et øget lønpres. Dernæst meget mere ulighed. Arbejdsløse, studerende og pensionister må hutle sig igennem. I andre lande end Danmark, hvor lønfesten i de ikke-konkurrenceudsatte erhverv aldrig kom i gang, forsøger forbrugerne at boykotte supermarkederne.

    Men vores komplet uduelige neoliberale politikere er tordnende ligeglade. De har ikke længere nogen berøring med de vælgere, de foregiver at repræsentere.

  20. Synes stadig kyllingebryst er forholdsvis billigt. Der er tit et kg på tilbud for 55-60 kr

  21. !!!

    Prøv det her produkt: [https://plantmate.dk/produkter/plante-protein-sortiment/](https://plantmate.dk/produkter/plante-protein-sortiment/)

    Dansk produceret.
    Holder længe og skal ikke nedkøles.
    Du får MEGET mere mad for pengene end ved kød.
    Det er pakket med proteiner.

    Det smager ikke af noget, men suger smag til sig. Det er perfekt i en lassagne eller kødsovs som en simpel oksefars erstatning, hvor smagen kommer fra alle de andre ingredienser.

  22. Og pumpet med vand, så det skrumper til halv størrelse, når det steges.

  23. Økologisk kylling og især brystfilet, har stortset altid ligget højest i kg. pris af kødprodukter i dagligvare butikken. Mvh slagteren

  24. For et år siden købte jeg USDA Prime Ribeye til en lavere kilopris, du skal faktisk ikke give meget mere for at få Australsk Wagyu Ribeye bøffer.

Comments are closed.