Lad os starte med ham, vi kalder for Anders. Han kunne være én af de bachelorer, som fremover forventes at fortsætte på en toårig erhvervskandidat – frem for en toårig heltidskandidatuddannelse. Anders bliver nemlig efter endt bacheloruddannelse ansat i DGI 30 timer om ugen og lader sig optage på en toårig erhvervskandidat på KU, som han læser samtidig med sit studierelevante arbejde – om aftenen, i weekender og godt hjulpet påvej af den fleksibilitet, som blandt andet digital under- visning tilbyder. Han kan selv bestemme tempoet i sine studier og efter to, tre eller måske fem år kan han kalde sig kandidat i idræt – og allerede med flere års arbejds-erfaring på cv’et. Efter yderligere et par år på arbejds- markedet vælger Anders at starte på en etårig kandidat- uddannelse – inden for et helt andet fagområde, nemlig social datavidenskab. Det gør han for at brede sin pallette ud og for at søge nye værktøjer, som han har fundet ud af, at han har brug for i sin videre karriere.
Anders’ studiekammerat, Bodil, vælger en lignende, men alligevel lidt anderledes kandidatvej. Nemlig ikke en toårig, men derimod en fireårig erhvervskandidat- uddannelse. Hun vælger at gennemføre studiet, mens hun arbejder fuldtid i fire år i Odense Boldklub, og bruger sammenlagt seks år på uddannelsen.
En tredje studiekammerat, Christian, tager en toårig kandidatuddannelse, som vi kender den i dag. Han ønsker at forske i senfølger af kræft og genoptræning og bliver da også optaget på og gennemfører den toårige specialist kandidatuddannelse i idræt.
Den fjerde studiekammerat, Dorte, har absolut ingen lyst til at være forsker. Hun søger derfor om optagelse på den nye etårige kandidat i idræt, hvorfor hun ender med at afslutte sit universitetsforløb efter sammenlagt fire år frem for de fem, som er nødvendige i dag. Efter nogle år i job vender hun tilbage for at tage en Master i idræt og velfærd.
Endelig er der Erik – den femte – i flokken. Ligesom Dorte har Erik ingen interesse i at arbejde i den akademiske verden, så han vælger også en etårig kandidat- uddannelse. Men modsat Dorte søger han om optagelse på den etårige kandidatuddannelse på folkesundhedsvidenskab på SDU. På den måde ender Erik med en flerfaglighed, som de fire andre studiekammerater ikke har efter kandidatstudierne. Den flerfaglighed bruger han i sin efterfølgende karriere, som undervejs også leder ham forbi et års videreuddannelse i form af en diplomuddannelse i ledelse.
Som det fremgår af eksemplerne, er det et helt centralt element i kommissionens forslag, at fx Anders, Dorte og Erik får bedre mulighed for at komme tilbage og videreuddanne sig – både i det ordinære system og på akademi-, diplom- eller masteruddannelser i voksen- og efteruddannelsessystemet– efter nogle år på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig høj grad for de Anders’er, Dorte’r og Erik’er, som til at begynde med gennemfører en kortere kandidatuddannelse (sammenlignet med i dag) på 75 ECTS – enten som etårigt heltidsstudie eller som toårig erhvervskandidat. Hele denne dimension om de forbedrede muligheder for videregående voksen- og efteruddannelse vender vi tilbage til i afsnit 1.4. Hvordan de enkelte studerende i praksis skal søge om optagelse på og fordeles på de fire kandidatveje gennemgås i afsnit 1.6.
Nu er jeg STEM kandidat, men jeg synes da sådan en erhvervskandidat, som de kalder det, med ent tilhørende job i en relevant virksomhed lyder som en ret fed deal.
Så en akademiuddannelse er overbygning til en kandidat? Fedt! Så må jeg snart få et doktorat
Tankerne er gode. Spændende hvordan (og om) det kan implementeres i praksis. At dømme efter den tilhørende tekst, som OP har postet, kommer det i hvert fald til at kræve en fleksibilitet fra både universiteter og arbejdsmarked, som er på et helt andet niveau end vi kender i dag. Alle der har forsøgt at lægge arm med universitetets administration — for at få lov at bytte fag, få en udsættelse, tage fag på et andet fakultet, etc. — ved, hvor tungt det system kan være at danse med, så snart man træder ud på en sti der ikke lige passer ind i en af de prædefinerede studieordninger. Hvis uddannelserne så samtidig skal passe endnu bedre sammen med studerende, der har fuldtids- eller nær-fuldtidsarbejde, så bliver det først for alvor bøvlet. Samtidig kræver det et erhvervsliv, der i højere grad end i dag kigger efter andet end bare en kandidatgrad på ansøgernes CV.
Det er virkelig tankevækkende at hver 4. gymnasieelev fravælger at dygtiggøre sig inden for et fag der interesserer dem, alene i frygt for at miste lidt på deres snit. Det er det stik modsatte af hvad et uddannelsessystem burde være og det viser hvorfor kommissionens arbejde er vigtigt.
Selvfølgelig er det Erik der tager leder-uddannelsen!
Mvh Erik CEO
Bølgerne gik højt herinde, og fik da også samlet en masse downvotes sidst jeg støttede den her ændring. Men håber da den her forklaring måske kan ændre nogles holdning.
Kender fandme mange der var udbrændte efter bacheloren, men fordi deres uddannelse ikke var konkluderet var de tvunget til enten at gå umotiveret igennem en 2-årig kandidat, eller vælge en helt ny uddanelse.
Kilde: egen tilvirkning.. hold kæft noget mundlort
8 comments
**Tilhørende tekst fra** [**rapporten**](https://reformkommissionen.dk/media/25523/nye-reformveje-1_web.pdf)**:**
Lad os starte med ham, vi kalder for Anders. Han kunne være én af de bachelorer, som fremover forventes at fortsætte på en toårig erhvervskandidat – frem for en toårig heltidskandidatuddannelse. Anders bliver nemlig efter endt bacheloruddannelse ansat i DGI 30 timer om ugen og lader sig optage på en toårig erhvervskandidat på KU, som han læser samtidig med sit studierelevante arbejde – om aftenen, i weekender og godt hjulpet påvej af den fleksibilitet, som blandt andet digital under- visning tilbyder. Han kan selv bestemme tempoet i sine studier og efter to, tre eller måske fem år kan han kalde sig kandidat i idræt – og allerede med flere års arbejds-erfaring på cv’et. Efter yderligere et par år på arbejds- markedet vælger Anders at starte på en etårig kandidat- uddannelse – inden for et helt andet fagområde, nemlig social datavidenskab. Det gør han for at brede sin pallette ud og for at søge nye værktøjer, som han har fundet ud af, at han har brug for i sin videre karriere.
Anders’ studiekammerat, Bodil, vælger en lignende, men alligevel lidt anderledes kandidatvej. Nemlig ikke en toårig, men derimod en fireårig erhvervskandidat- uddannelse. Hun vælger at gennemføre studiet, mens hun arbejder fuldtid i fire år i Odense Boldklub, og bruger sammenlagt seks år på uddannelsen.
En tredje studiekammerat, Christian, tager en toårig kandidatuddannelse, som vi kender den i dag. Han ønsker at forske i senfølger af kræft og genoptræning og bliver da også optaget på og gennemfører den toårige specialist kandidatuddannelse i idræt.
Den fjerde studiekammerat, Dorte, har absolut ingen lyst til at være forsker. Hun søger derfor om optagelse på den nye etårige kandidat i idræt, hvorfor hun ender med at afslutte sit universitetsforløb efter sammenlagt fire år frem for de fem, som er nødvendige i dag. Efter nogle år i job vender hun tilbage for at tage en Master i idræt og velfærd.
Endelig er der Erik – den femte – i flokken. Ligesom Dorte har Erik ingen interesse i at arbejde i den akademiske verden, så han vælger også en etårig kandidat- uddannelse. Men modsat Dorte søger han om optagelse på den etårige kandidatuddannelse på folkesundhedsvidenskab på SDU. På den måde ender Erik med en flerfaglighed, som de fire andre studiekammerater ikke har efter kandidatstudierne. Den flerfaglighed bruger han i sin efterfølgende karriere, som undervejs også leder ham forbi et års videreuddannelse i form af en diplomuddannelse i ledelse.
Som det fremgår af eksemplerne, er det et helt centralt element i kommissionens forslag, at fx Anders, Dorte og Erik får bedre mulighed for at komme tilbage og videreuddanne sig – både i det ordinære system og på akademi-, diplom- eller masteruddannelser i voksen- og efteruddannelsessystemet– efter nogle år på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig høj grad for de Anders’er, Dorte’r og Erik’er, som til at begynde med gennemfører en kortere kandidatuddannelse (sammenlignet med i dag) på 75 ECTS – enten som etårigt heltidsstudie eller som toårig erhvervskandidat. Hele denne dimension om de forbedrede muligheder for videregående voksen- og efteruddannelse vender vi tilbage til i afsnit 1.4. Hvordan de enkelte studerende i praksis skal søge om optagelse på og fordeles på de fire kandidatveje gennemgås i afsnit 1.6.
Nu er jeg STEM kandidat, men jeg synes da sådan en erhvervskandidat, som de kalder det, med ent tilhørende job i en relevant virksomhed lyder som en ret fed deal.
Så en akademiuddannelse er overbygning til en kandidat? Fedt! Så må jeg snart få et doktorat
Tankerne er gode. Spændende hvordan (og om) det kan implementeres i praksis. At dømme efter den tilhørende tekst, som OP har postet, kommer det i hvert fald til at kræve en fleksibilitet fra både universiteter og arbejdsmarked, som er på et helt andet niveau end vi kender i dag. Alle der har forsøgt at lægge arm med universitetets administration — for at få lov at bytte fag, få en udsættelse, tage fag på et andet fakultet, etc. — ved, hvor tungt det system kan være at danse med, så snart man træder ud på en sti der ikke lige passer ind i en af de prædefinerede studieordninger. Hvis uddannelserne så samtidig skal passe endnu bedre sammen med studerende, der har fuldtids- eller nær-fuldtidsarbejde, så bliver det først for alvor bøvlet. Samtidig kræver det et erhvervsliv, der i højere grad end i dag kigger efter andet end bare en kandidatgrad på ansøgernes CV.
Det er virkelig tankevækkende at hver 4. gymnasieelev fravælger at dygtiggøre sig inden for et fag der interesserer dem, alene i frygt for at miste lidt på deres snit. Det er det stik modsatte af hvad et uddannelsessystem burde være og det viser hvorfor kommissionens arbejde er vigtigt.
Selvfølgelig er det Erik der tager leder-uddannelsen!
Mvh Erik CEO
Bølgerne gik højt herinde, og fik da også samlet en masse downvotes sidst jeg støttede den her ændring. Men håber da den her forklaring måske kan ændre nogles holdning.
Kender fandme mange der var udbrændte efter bacheloren, men fordi deres uddannelse ikke var konkluderet var de tvunget til enten at gå umotiveret igennem en 2-årig kandidat, eller vælge en helt ny uddanelse.
Kilde: egen tilvirkning.. hold kæft noget mundlort