
Der er tale om et markant nybrud i dansk migrationspolitik.
Når folk tidligere er blevet nægtet dansk statsborgerskab, har det for eksempel været på anbefaling af PET.
…
Det er Folketinget, der ifølge Grundloven tildeler statsborgerskabet, og Grundloven står over internationale menneskerettigheder, forklarer Frederik Waage.
Hafiz Muhammad Idrees har pakistansk baggrund og en en høj position i den danske afdeling af den muslimske organisation Minhaj-ul-Quran.
Da han lever op til de faste kriterier for dansk statsborgerskab, blev han automatisk optaget på det lovforslag, der to gange om året tildeler udlændinge dansk statsborgerskab.
Han kritiseres for at have promoveret islamistiske ideer. Det gælder blandt andet nedskrevet tankegods om "sharia", "stening" og "piskeslag" for utroskab, som Berlingske har beskrevet.
– Dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Vi kan ikke være tjent med, at personer med antidemokratiske holdninger får tildelt statsborgerskab, siger Kaare Dybvad Bek til Berlingske.
Der har længe været en politisk diskussion om, hvorvidt der skulle ske en grundigere gennemgang af ansøgerne.
by factsforreal
22 comments
Helt banalt må jeg sige at jeg synes det virker fornuftigt *ikke* at give statsborgerskab til en person, der arbejder aktivt for at indføre et islamistisk kalifat. Hvordan skulle det gøre Danmark til et bedre land at leve i?
IMO har ingen *krav* på et dansk statsborgerskab. Det er et privelegie som man kan gøre sig fortjent til ved at opføre sig ordentligt og bidrage til Danmark. Det synes jeg ikke inkluderer at omdanne landet til et islamisk kalifat.
Hvis regeringen og Folketinget vil have muligheden for ikke at tildele statsborgerskab, så må de lave nogle regler for det. Det går ikke, at regeringen eller er flertal i Folketinget bare kan gøre det efter forgodtbefindende. Ordentlige og faste regler vil sørge for, at alle ansøgere bliver behandlet på samme måde, og det er hjørnestenen i en retsstat.
Generelt synes jeg det er fair nok at hvis folk ikke vil Danmark og de danske værdier så skal de heller ikke blive tilkendt statsborgerskab.
Om det er tilfældet her vil jeg lade nogen andre vurdere.
Han kan bare få mit statsborgerskab, hvis regeringen ender med at godkende ham. Jeg gider sgu ikke leve i et samfund, hvor regeringen aktivt arbejder for demokratiets fald til Islam.
Skal vi til at tildele statsborgerskab ud fra hvem der har de rigtige politiske holdninger? Nej.
Som /u/MrStrange15 siger: man må lave nogle faste regler, klare regler der sikre lighed for loven. Det man siger her er, at Idrees er for højreorienteret, han er for konservativ, han er reaktionær, og bør derfor ikke gives dansk statsborgerskab. Jeg har intet tilovers for den slags højreorienteredes holdninger, men vi må sørge for lighed for loven i et retssamfund, og derfor må regeringen lave reglerne om, i stedet for at sidde og finde enkeltsager.
*æ*: Jeg kan se at /u/Wolfetones456 har fremført et lignende synspunkt i en anden kommentar: Hvordan har vi det med, at et folketingsflertal vælger hvem der skal have dansk statsborgerskab, ud fra et arbitrært skøn? Ud fra hvem der falder på den rigtige side af holdningsspørgsmålet.
>Det er Folketinget, der ifølge Grundloven tildeler statsborgerskabet, og Grundloven står over internationale menneskerettigheder, forklarer Frederik Waage.
Det er bare en konstatering af virkeligheden. Selvfølgelig står Grundloven over international lovgivning. Grundloven er den lov, der i første omgang giver politikerne deres amgt og deres mulighed for at lade Danmark indgå i internationale lovgivningssamarbejder. Det følger derfor, at intet internationalt samarbejde kan have forrang for grundloven.
Grundloven §20
>*Stk. 1.*
Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ***ved lov*** i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
*Stk. 2.*
Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.
Læg mærke til den fremhævede del.
Alle internationale samarbejder Danmark indgår i, foregår på basis af normal dansk lovgivning. Dvs. alle forpligtelser og samarbejder vi gør os internationalt gælder i Danmark udelukkende på lovgivningsniveau. Det betyder, at vores politikere altid kan tilsidesætte sådanne forpligtelser via almindelig dansk lovgivning, eller endda bare prioritere andre ting ved ny lovgivning.
EDIT: Det gælder forresten også EU, uanset hvad EU-domstolen end bilder sig selv ind.
Jeg elsker det.
hjerteemoji.gif
Det beviser kun en ting: at de sidste 5 spørgsmål i statsborgerskabsprøven ikke viser om folk har det rette sindelag, det viser kun om folk kan genkende det.
Vi må tilbage til den gang tanker var toldfrie og man kun kunne straffes for det man rent faktisk gør!
Ud med de aber. Islam hører ikke til i Danmark og Europa!
Endelig !
Hang on hang on hang on.
“Tillidserklæring fra det Danske samfund” ?
Jeg er sgu da ikke blevet inviteret med i indfødsretsudvalget? Ingen bad mig sige god for håndtrykslovs idiotiet. Det heller ikke mig der mener folketinget ekstraordinært skal indkalde folk og spørge ind til deres twitter historik.
Samfundet? Er det fordi alt det beslaglagte tjald fra Staden er end derinde?
Sharia er ikke forenelig med danske værdier, så folk der går ind for dét burde ikke være her.
En af udfordringerne er at selvom Danmark i dag er et land hvor religion fylder meget lidt så er de danske værdier bygget op i et samfund præget af kristendommen i den protestantiske version. Det ses tydeligt når man sammenligner med dem der har værdier fra en kultur bygget op i et fx muslimsk miljø. Det er også derfor det ikke er så nemt for invandrere med en anden baggrund bare at tage de nye værdier til sig for de konflikter ofte med andre værdier de er opvokset med.
Men selvom det kan være svært og jeg mener at folk skal have lov at tro præcis hvad de vil så mener jeg at vi skal holde fast i fx værdier om ligestilling imellem køn, personlig frihed og ytringsfrihed. Og for mig er de værdier vigtigere end værdier grundfæstede i skrifter med flere tusinde år på bagen.
Man kan jo mene om manden, og vores styreform, hvad man vil. Det troede jeg i hvert fald var en af grundstenene i Danmark indtil denne nyhed.
Men, Grundloven er vores øverste lov, og den lover ytringsfrihed, kun under ansvar over for domstolene. Men her påtager regeringen sig jo at ‘straffe’ manden for det han mener og skriver. Selvom det ikke er nævnt nogen steder i de regler der er om statsborgerskab. Grundloven forbyder også censur, men her vil regeringen jo netop censurere tanker og holdninger og i praksis indføre selvcensur af visse holdninger.
Og kan man ikke lide mandens holdninger så gør det måske ikke så meget det regeringen her gør.
Men den næste regering kan måske ikke lide homosexuelle. Så de skal heller ikke optages. Eller dem som har skrevet et politisk indlæg, der gik imod regeringen. Eller skrevet at Trump er en orange nar. Hvor stopper regeringens ret til at ‘straffe’ ved at nægte statsborgerskab til dem de ikke kan lide, men som ellers opfylder kravene?
Hvis det her er noget de mener, så må de udvide kravene og ikke bare arbitrært enkeltbehandle sagerne ud fra hvad de mener lige netop i dag.
Med lov skal land bygges, og ikke kun når det passer os.
Hvis man synes islam er vigtigere end de danske regler og normer, bør man aldrig kunne få statsborgerskab.
Sharia er ikke foreneligt med danske værdier, så det giver god mening.
Lovede ellers mig selv ikke at blive forarget før 12, men for once, er jeg enig.
Det er en anden verden vi lever i, og jeg tror ikke at det nødvendigvis er en god idé at have et lovforslag der bare tildeler statsborgerskab uden nærmere granskning, hvis bare kriterierne er opfyldt. Jeg har fornemmelse af at vi nok har fået flere uønskede elementer ind på denne måde.
Bare fordi at man opfylder krav på en liste, betyder det ikke at man er et godt match – det ser man også på arbejdsmarkedet
Dette er et godt træk.
Hvis jeg kender S ret, så ender det her med en masse snak om hvor stram deres nye udlændingepolitik er, men ikke med en eneste reel ændring.
Så mangler vi bare at fjernen resten af de tusindvis af islamister der står til at få statsborgerskab.
Dansk Folkeparti går jo også ind for, at man må slå sine børn.
Prøv engang at besøge en moske
Jeg har besøgt den i Valby
Imamen der talte meget højt, og det lød aggressivt.
Nogle ord var dog til at genkende, fx sharia, kalifat.
Men ud af en sammenhæng da arabisk ikke er et sprog jeg kender.
Min kommentar handler mest om at det besøg var ret besynderligt, at overvære atmosfæren og det var idet hele taget meget fremmed for mig .
Prøv engang hvis muligheden opstår
Comments are closed.