SF og Enhedslisten vil have Socialdemokratiet tilbage i rød blok, men statsministeren synes, at afstanden er for stor.

by KIeflicker

24 comments

  1. Ja, ellers tak. Ikke mere af det der fløj polemik. Kan midten blive enige om et fælles program, er det langt at foretrække.

    Undskyld mig at jeg ikke gider skændes med hippier og nynazister.

  2. Vi er selv ude om det, hvis vi stemmer S til magten igen.

  3. Ja, fordi S selv har rykket sig så langt mod højre at de har glemt hvad de originalt stod for

  4. MF har jo ret i, at afstanden er blevet meget stor efter S er blevet et socialkonservativt parti. Jeg tror det bliver en midterregeringen igen.

  5. Nu spørger jeg bare, det kan være der er nogen, der ved det. Hvornår holdt Socialdemokratiet op med at være arbejderpartiet?

  6. Tror faktisk at 3. etape i Mette Frederiksens tretrinsraket er at gå i regering med SF.

    Du hørte det her først.

  8. Helt gennemgribende i orden at Socialdemokratiet ønsker at tage så meget afstand som muligt til Enhedslisten.

    Det parti i dansk politik der uden sammenligning har forsvaret Ruslands blodsudgydelser på Europæisk jord mest. Og uden sammenligning det parti der har modarbejdet den oprustning af dansk forsvar vi har negligeret i årtier mest.

  9. Selvfølgelig synes statsministeren det, nu hun har brugt det sidste årti på at presser S længere ud på den borgerlige fløj, under påskud om, at det, der “samler danskerne”, det er, at man sikrer, at kun borgerlige regeringer kan bestå. Det ville formentligt kræve et internt opgør i Socialdemokratiet og en ny ledelse, hvis tendensen skulle brydes. Ud fra, hvad jeg fornemmer på de folk jeg kender, der perifert har med S at gøre, så *er der* interne uenigheder om Frederiksens borgerlige retning, men om det nogensinde udmunder sig i et konkret opgør eller et udbryderparti, det tvivler jeg på. Men det ville da være interessant at fælge, hvis S voksede sig så store, at partiet simpelthen knækkede på midten, grundet interne ideologiske stridigheder, i takt med at socialdemokratismen i stadigt større grad udfases til fordel for den neoliberale agenda.

    Jeg ville ikke sætte mine penge på et brud og en sammenrulning af det nuværende Venstre, Moderaterne og et nyt “Socialdemokratiet 2” som et “midterparti”, men hvem ved? Det ville da være interessant at følge.

  10. Dyhrs analyse er helt hen i vejret. Nej, man får ikke en rød regering ved at stemme på SF. Best case er en regering med S, SF og så M/RV/nogle blå partier.

    Vil man have noget der minder om en rød regering, skal EL blive stærkere end de er nu. 

  11. Det skal hun jo sige, når hun går til valg på at fortsætte den nuværende regering. Se hvad der sker, hvis der er flertal til venstre – så kan de sgu nok godt finde ud af et alder andet.

  12. Man kunne måske finde frem til et eller andet kompromis med den indvandrerkristiske holdning i S. Men det er meningsløst når S ikke længere er et rødt parti og er de facto fordelingspolitisk højrefløjsere

  13. Fuck hvor er der bare mange der ikke har en kæft forstand på politik som ytre sig om hvordan partier er højre og venstre.

    Den politiske verden har ændret sig markant siden de røde 60er og 70er små venner. Vi har måtte erkende at fri indvandring bare ikke fungerer – det har selv venstreorienterede EU højborge måtte sande. Der til har de smarte partier i Folketinget ændret kurs. Det gør sku’ ikke en til højrefløj.
    Det gør heller ikke en højrefløj at man sløjfer en helligdag.

    Dertil er der kæmpe forskel på hvad man kan og hvad man siger man vil. Politik fra Enhedslisten, De Alternative og Danmarksdemokraterne, De Liberale og Dansk Folkeparti er ikke realistisk og det ved vi alle godt.

    Så kan det være nok så fint og flot på papir. Men papir betaler ikke for lortet.

  16. De er sgu da rød blok og sf er jo deres skødehunde. At Enhedslisten er den ekstremistiske den af det spektrum lyder som et dem problem.

  17. Fint. Lad blokpolitikken dø.

    Danmark begyndte på blokpolitik i de tidlige 70ere, men det tog overhånd fra slut-90erne til 2022 da folketingsvalg i stigende grad blev præsenteret til vælgerne som et binært valg mellem rød eller blå blok med en fast politik, der skulle gennemføres ligemeget de politiske realitiske realiteter efter valget så længe blokken fik flertal, i stedet for et valg mellem partier eller folketingsmedlemmer, der vælger hvem de samarbejder med i henhold til deres overbevisning og politik og ikke er bundet i en blok.

    Det har ledt til folketingsvalg med ekstrem fokus på partilederne af største parti i rød og blå blok som repræsentanter for blokkene, og det er måske nemmere at fortælle en god valghistorie på TV med sådan en forenkling, men det har ikke været til gavn for folkestyret, for det er ikke sådan ting foregår i praksis på Christiansborg: Vi har ikke en statsminister eller leder af oppositionen, der dikterer til deres blok, og partier, der ikke er i regering, har det svært med ikke at arbejde for egen interesse, men efter blok.

    En bieffekt er at det har ophøjet løftebrud til en synd fremfor et ofte nødvendigt parlamentarisk redskab, når verden forandrer sig, eller en mindretalsregering ikke kan få politik gennemført grundet manglende støtte blandt folketingets andre partier.

    Til at starte med var blokpolitikken mest til gavn for de store partier, der i stigende grad kunne tage fløjpartiernes stemmer for givne, men efterhånden som midterpartierne forsvandt med kun en sølle overlevende, Radikale Venstre, begyndte fløjpartierne at få væsentligt mere indflydelse end deres mandattal retfærdiggjorde fordi de nu var nødvendige, for at deres blok kunne vinde.

    Så lad SF og Ø kæmpe for stemmerne for deres egen politik i stedet for som del af en rød blok, hvor de forsøger at få A til at give så mange indrømmelser, de kan, en strid som ingen af parterne er tilfredse med udfaldet af alligevel.

    Hvis det giver pote – hvis danskerne er så glade for deres politik, at vi i stor stil stemmer for SF og Ø næste gang, så kan de to partier jo begynde selv at se sig om efter samarbejdspartnere fra de andre partier, af hvilke A kun er et blandt mange, og danne regering, have ansvar for deres beslutninger, og take de slag der kommer, når kompromiser er nødvendige.

    Og hvis det ikke giver pote? Ja, så har danskerne besluttet, at der ikke skal føres venstrefløjspolitik.

  18. Synes sgu den nuværende regering fortjener en tur til. Oppositionen har intet at tilbyde. Og jeg er ikke S vælger eller rød.

  19. I mean, er det her ikke bare en indrømmelse af det vi alle allerede vidste? At Socialdemokraterne er et blåbloksparti at this point?

  20. Sååå måske på tide for dem der stemmer S fordi de tror det er et venstreorienteret parti, at sætte deres kryds et andet sted? Jeg kender personligt flere (især ældre) som bare stemmer S af ren tradition (de er dog nok næppe på Reddit)

  22. Vi lever i en blå verden. Centrum er blå. Socialdemokratiet er blåt.

    Der bliver ingen ændring før lortet vælter. Jeg skal have en kinesisk bil, og ingen børn <3

  24. Afstanden mellem S og SF er efterhånden svær at få øje på. Hvad Ø angår, så sovser de sgu lidt for meget rundt i identitetspolitik…

    Men det ville da være rart, hvis både S og SF genetablerede kontakteten til deres rødder – og Ø fokuserede mere på fordelingspolitik. 

Comments are closed.