
Hej Cykelgalleri
Det er blevet for kedeligt at cykle rundt i lokalområdet og de lokale skove, og konditionen er ikke til at cykle ud til de sjove populære mtb spor som ligger et godt stykke fra min bopæl.
Jeg søger derfor en cykelholder til jydekrogen på bilen.Jeg har absolut ingen erfaring med hvad der er godt eller skidt, eller hvad man skal se efter når man køber en cykelholder. Men jeg har dog set på et par modeller som jeg håber i herinde kan kaste lys over om hvorvidt det er fornuftige modeller eller ej. Eller om i har andre anbefalinger eller erfaringer med nedenstående eller andre modeller.
Mine primære bekymringer er lastevnen som minimum skal være 40 kg, da jeg godt kunne finde på at købe en E-MTB engang når tegnebogen bliver tungere. Og derudover skal der være plads til 2 cykler.
Jeg er godt klar over at pris og kvalitet hænger sammen, men jeg syntes også at 4 – 5000 for en cykelholder er rimelig pebret.Jeg har derfor kikket på følgende modeller:
[BuzzRack BuzzyBee 2](https://www.cykelpartner.dk/autotilbehoer–cykelholder–cykelstativ/buzzrack—buzzbee—cykelholder—2-cykler)
[ProUser Amber Deluxe 2](https://www.silvan.dk/prouser-amber-2-cykelholder?id=7040-9843486)
[Menabo Alcor 2](https://www.thansen.dk/bil/udstyr/transportudstyr/cykelholder/til-anhaengertraek/cykelholder-2-cykler-menabo-alcor-2/n-1261024341/pn-236427064/)
Hvis det har noget at sige, har jeg 13 polet stik på bilen og 3. nr. plade er ikke et problem.
Opdatering:
Tak til alle for de forskellige erfaringer, råd og påmindelser vedr. lovgivning og kugletryk. Jeg valgte at gå med en BuzzRack Eazzy 2 grundet den forholdsvise lave vægt og dermed mulighed for at tage tungere cykler med, idet at et maksimale kugletryk mit træk er godkendt til er 50 kg. Derudover mulighed for at vippe holderen, indbygget lås i krog og til cykler og en fornuftig pris på 2400.-
7 comments
Jeg vil anbefale FDMs guide [fdm](https://fdm.dk/alt-om-biler/test-udstyr/oevrigt-udstyr/guide-til-cykelholdere)
Og de har ofte specifikke modeller på tilbud i deres shop.
Mine forældre har vist den der ProUser fra Thansen og er glade for den
Jeg tænker at hvis du skal have plads til 2 ret chunky E-MTB på et tidspunkt så tag en der har plads til 3 cykler for at have 2 med så har du lidt ekstra plads at gøre godt med. I forhold til vægten så skal du alligevel op i en større prisklasse af E-MTB for at nå under de 20kg max per cykel som de fleste cykelholdere tillader.
Derudover så sørg for at få en der kan vippe, så du kan komme til bagagerummet! og også gerne noget hvor sælve stativet og cyklerne kan låses fast.
BuzzRack har fået ret god omtale andre steder jeg har set, men jeg ville nok lige gå en tand op i forhold til den du har linket til.
[https://www.cykelpartner.dk/autotilbehoer–cykelholder–cykelstativ/buzzrack-eazzy-3—cykelholder-til-3-cykler—13-pol—sammenklappelig](https://www.cykelpartner.dk/autotilbehoer–cykelholder–cykelstativ/buzzrack-eazzy-3—cykelholder-til-3-cykler—13-pol—sammenklappelig)
Den har også “støttepinde” ligesom BuzzyBee 2 hvilket kan være fordel (Ekstra støtte omkring kranken med fastholdelse, og ekstra forankringspunkt til lås) og ulempe (cyklen skal løftes ind fra siden).
Manabo har en fed funktion med at du kan få en transportkasse der kan monteres i stedet for cykler – men jeg havde nok alligevel valgt at tage noget specifikt lavet til cykler – da der nok er mindre kompromis.
overvej at søge/spørge i specifikke fora for mtb og e-mtb, fx på facebook. Der er det spørgsmål oppe på ugentligt basis.
Jeg har haft en Thule EuroRide, som jeg blev træt af. Havde købt en ældre model, hvor alle 3 cykler skulle gøre fast til samme bøjle nær bilen. Det var lidt et spil tetis at få cykler af og på.
Jeg har nu en Buzzrack Eazzy-4, som jeg er ret glad for, men vær opmærksom på hvor højt din kugle sidder. Når jeg vipper min (for at komme i bagagerummet), kan lygterne nemt ramme jorden.
Bedste feature min cykeltrailer har: Jeg kan vippe cyklerne ned, så jeg kan åbne bagagerummet selvom de er spændt på.
Købte en brugt Thule euro et-eller-andet brugt. Så sparer man lige de første 1.000-2.000kr ift nypris og så meget tror jeg heller ikke den når at blive slidt når den primært lever et liv i garagen eller skuret.
Ved brugt skal man dog være obs på om lygterne virker. Reservedele koster alt sammen nærmest 500 og opefter.
Ift mountainbike er der dog noget om længden. Det stativ jeg købte blev solgt fordi ejerens full suspension bike ikke passede på.
Thule. Koster mere end andre. Men det går ikke i stykker. Har haft min i flere år. Fungerer super fint. Og plads til 3 normale cykler eller 2 MTB. Kan låses. Både cyklerne og til bilen. Og den kan bukkes med cykler på så du kan komme i baggage rummet. Uden at skulle tage cykler af.