>»I flere sager slår det mig, at familierne ikke har fået en reel chance. Nogle af dem har en forældreevne – den er ikke stor, men forældrene er lydhøre over for fagpersonernes råd og vejledning, og der kan ligge gode udtalelser fra et mor/barn-hjem, som alligevel ikke får nogen indflydelse,« siger Anette Faye Jacobsen.
>Hun mener at have set eksempler på, at kommuner vælger materiale, som passer til deres beslutning om at bortadoptere, og hvor forældrenes fortid bliver afgørende.
Artiklen er under paywall, men bare i det lille stykke, der er tilgængeligt, er der en del at bekymre sig over. Er tvangsbortadoption blevet det nye – billigere – alternativ til tvangsanbringelse? Vægter kommunerne deres egen økonomi højere end børnenes ret til et – omend begrænset – familieliv med deres biologiske forældre?
En ting jeg har oplevet i Næstved i min perifære familie er hvor lidt der skal til før man i familieplejen snakker om tvangsfjernelse som en mulighed.
Vi har en del af familien der ikke har kongens mønt, og de fik en knægt for nogen år siden sådan lidt uplanlagt, men de gør det generelt så godt som de kan.
Knægten vokser så op og udviser en række adfærdsvanskeligheder som selvfølgelig er ærgerligt, men som de prøver at arbejde med til trods for at de ikke har ret mange resurcer, men lige meget hvad de gjorde de første år, så var det ikke andet end trusler og konsekvenser hele tiden, de følte virkelig at de hang med røven i vandskorpen.
Så fik knægten konstateret autisme, og pludselig snakkede kommunen kun værktøjer og støtte, efter et par år med bål og brand.
Jeg er sikker på, at havde familien ikke skudt resurcer i den lille familie, så havde de ikke haft knægten i dag.
En click-bait overskrift på reddit? – og så endda bag en paywall? Nu har jeg da aldrig kendt mage! 🙂
3 comments
>»I flere sager slår det mig, at familierne ikke har fået en reel chance. Nogle af dem har en forældreevne – den er ikke stor, men forældrene er lydhøre over for fagpersonernes råd og vejledning, og der kan ligge gode udtalelser fra et mor/barn-hjem, som alligevel ikke får nogen indflydelse,« siger Anette Faye Jacobsen.
>Hun mener at have set eksempler på, at kommuner vælger materiale, som passer til deres beslutning om at bortadoptere, og hvor forældrenes fortid bliver afgørende.
Artiklen er under paywall, men bare i det lille stykke, der er tilgængeligt, er der en del at bekymre sig over. Er tvangsbortadoption blevet det nye – billigere – alternativ til tvangsanbringelse? Vægter kommunerne deres egen økonomi højere end børnenes ret til et – omend begrænset – familieliv med deres biologiske forældre?
En ting jeg har oplevet i Næstved i min perifære familie er hvor lidt der skal til før man i familieplejen snakker om tvangsfjernelse som en mulighed.
Vi har en del af familien der ikke har kongens mønt, og de fik en knægt for nogen år siden sådan lidt uplanlagt, men de gør det generelt så godt som de kan.
Knægten vokser så op og udviser en række adfærdsvanskeligheder som selvfølgelig er ærgerligt, men som de prøver at arbejde med til trods for at de ikke har ret mange resurcer, men lige meget hvad de gjorde de første år, så var det ikke andet end trusler og konsekvenser hele tiden, de følte virkelig at de hang med røven i vandskorpen.
Så fik knægten konstateret autisme, og pludselig snakkede kommunen kun værktøjer og støtte, efter et par år med bål og brand.
Jeg er sikker på, at havde familien ikke skudt resurcer i den lille familie, så havde de ikke haft knægten i dag.
En click-bait overskrift på reddit? – og så endda bag en paywall? Nu har jeg da aldrig kendt mage! 🙂