Jeg har et spørgsmål til dig der arbejder i dagligvarebutikker eller har gjort det tidligere.

Har du oplevet at pantautomaten var været ude af drift/fyldt op … og i så fald – hvordan har du håndteret det?

Har du henvist kunder til andre butikker med den begrundelse at automaten er nede – eller har du håndteret kundernes pantpose manuelt?

Hvis du har gjort det første (afvist kundens emballage) – har du så gjort det i uvidenhed eller fordi ledelsen har instrueret dig i at bryde loven (pantbekendtgørelsen)?

Se spørgsmål 8 hos Dansk Retursystem: [https://danskretursystem.dk/om-pant/har-du-spoergsmaal-om-pant/](https://danskretursystem.dk/om-pant/har-du-spoergsmaal-om-pant/)

>Q: Hvad gør jeg, hvis flaskeautomaten ikke virker?
>
>A: Hvis en flaskeautomat er ude af drift, skal butikken udbetale panten manuelt. Kontakt personalet i butikken.

Jeg har oplevet i flere af mine lokale dagligvarebutikker at det unge personale opfører sig uforstående over for at jeg forventer at de skal tælle flasker/dåser op, når nu at deres automat ikke virker.

Hvorfor giver det anledning til diskussion, når nu loven er meget klar på det spørgsmål?

24 comments
  1. Har bare aldrig hørt om det, før jeg blev voksen. Er hverken blevet instrueret i, om man skulle eller ikke skulle modtage panten manuelt. De gange automaten var tekniker-behøves ude af drift, henviste jeg nok nogen til en anden butik overfor, men det var bare for at være flink i et forsøg på at hjælpe. Vidste ik det med, at man skal tage imod det manuelt. Hvis nogen sagde det til mig og krævet, at jeg gjorde det, ville jeg nok bare have tænkt, at det var endnu en dum kunde 🙁 skud ud

  2. Dengang jeg startede som flaskedreng talte vi op manuelt og skrev en pantseddel til kunden 😅
    Det var en sand revolution da vi fik falskeautomaten – selvom den hele tiden skulle tømmes og rengøres, var den altså smart.

    Hvis nogen kom op til kassen med en enkelt flaske så ville jeg blot tage imod flasken og udbetale panten og så gå ned med flasken senere 🤷🏼‍♂️ jeg ved ikke om der bare var et andet serviceniveau i en lokalbrugs for 20år siden 😅😊

  3. >Jeg har oplevet i flere af mine lokale dagligvarebutikker at det unge personale opfører sig uforstående over for at jeg forventer at de skal tælle flasker/dåser op, når nu at deres automat ikke virker.

    Damn..

  4. Da jeg var flaskedreng blev jeg instrueret i at tømme den overfyldte maskine, afstille fejl og forebygge mod årsagen til mest downtime; lækkede, indtørrede væsker i maskineriet.
    Det gjorde vi ved at rengøre GRUNDIGT efter lukketid. Derudover lavede vi også en hurtig etagevask midt på dagen.

    Når der engang imellem var alvorlig knas med maskinen, kunne det som regel løses på 10-15 minutter.

    Alt dette grundet en grundig instruktion i maskinen.

  5. Havde engang en der var sur over at jeg havde lukket for pantautomaten 1 minut i lukketid. Han blev pænt bedt om at skride. Han brokkede sig ligesom dig over at vi skulle tage imod det. Måske skulle man tænke lidt mere på dem der arbejder der end en selv. Folk i butikkerne er ikke nødvendigvis herre over hvad der sker med de automater. Måske skulle folk brokke sig til dem der laver de automater i stedet. Tænker de laver dem dårligt med vilje så de kan sende “reparatører” ud for at fikse dem for at tjene ekstra penge

  6. Det sker utroligt sjældent at nogen gider belemre personalt med det, så de fleste ved nok hverken at de skal/kan gøre det og hvordan de gør.
    Jeg ved det kun fordi jeg har arbejdet i en dagligvarebutik, som også var flittigt besøgt af alkoholikere, som bestemt ikke kunne gå ind til butikken lig eved siden af, når de skulle have pant for deres ene flaske, så de kunne købe den næste øl. Ingen andre kunder gjorde det.

  7. Jeg har arbejdet i diverse dagligvare butikker. Det er butikkens ansvar men …

    En dag som i dag hvor kun de små butikker som fakta har åbnet og med begrænset personale grundet helligdag og ovenpå forhenværende lukkedage ifbm. Påske hvor der er masser af hængepartier så er der meget at lave i butikken. Yderligere så vil alle ned og pante deres påskefest pant i de enkelte butikker der er åbne hvor der strømmer med mennesker. Der er sikkert kun 2 – 3 medarbejdere på arbejde og hvis de ikke alle sammen sidder i kassen, så er det langt nede på prioritetslisten at tømme flaskeautomaten eller tage imod pant manuelt.

    Sådan er det selvfølgelig ikke hver dag men det er ofte at det er totalt urealistisk for medarbejderne at leve op til eksempelvis det lovkrav om pant og andre. Hvis du vil være mere sikkert på at der er orden på tingene ville jeg foreslå Bilka, Føtex, Kvickly, Irma og Super Brugsen. Hvor der er noget mere personale til eksempelvis de ting.

  8. Det er sådan et lidt multifacettet spørgsmål, for som udgangspunkt vil jeg give dig ret loven skal følges, og ikke alle arbejdsopgaver er lige sjove, heller ikke når man bliver ældre.

    Men omvendt er der en butik indenfor få bygninger ved siden af, så kan jeg ikke se problemet i t henvise folk dertil hvis de kommer med meget pænt, det er sådan lidt det samme som med cyklister kan godt være man har loven på sin side, men at tænke sig lidt om skader ikke.

    Og hvis man absolut vil stå på sin ret i den pågældende butik må man jo bede ungarbejderen om at hente sin nøgleansvarlige(eller hvad det hedder idag) også må man tage dem med dem, hjælper intet at stå at blive sur og forklare lov og orden til et barn/teenager

  9. De tjener sgu ikke nok til at skulle tælle mine flasker manuelt.
    Og istedet for at være lorte kunden alle hader, så køber jeg nemlig.com når posen er fyldt, og sender dem med dem, så er det deres problem 🙂
    Og jeg slipper for besværet med de automater der altid er fyldte eller i stykker, eller pensionisten der bruger 1 milliard år på 2 flasker, eller den irriterende kunde som befaler en stakkels teenager til at tælle pant manuelt.

  10. Til jer som downvoter mig. Kunne I ikke prøve at forklare hvorfor I synes at det er okay at nægte at håndtere pant fra kunder?

  11. Kunder og flaskeautomater i en kombi, var grunden til at jeg droppede mit studiejob i en butik engang.

    Sikke et drama altid. Det starter altid med at en eller anden mand i overalls og gammeldags headset, der puttede gamle og halvfyldte flasker ind i pantautomanten.

    På vej ud brokker han sig også over at der ikke er nok bake-off, inden han ved kassen lang tid senere nævner at “maskinen snød mig for flere flasker”. Derefter kan man stole blindt på manden der lige har skældt ud over mangler på billige optøede rundstykker eller tjekke automaten efter.

    Når man vælger at tjekke automaten efter, ser man at den er klistret og ødelagt af alle mandens halvfyldte flasker. Men på det her tidspunkt er det allerede for sent. Der er nu kommet en ny mand ind i overalls og gammeldags headset. I sin hånd har han en pose pant. Selv hans pose er klistret.

    Jeg skal aldrig tilbage.

  12. Jeg tømte den. Hvis jeg ikke havde tid i samme øjeblik den var fuld, undskyldte jeg for kunderne og fortalte dem cirka hvor lang tid der ville gå inden jeg kunne tømme den.

    Jeg anede ikke hvordan man tog flasker ind manuelt.

  13. Jeg har selv aldrig hørt om den lov, så det ville ikke overraske mig hvis medarbejderne heller ikke gjorde

  14. Jeg har arbejdet i butik i 8 år i discount, hvor der ikke er en flaskedreng. Er flaskeautomaten fuld/i stykker, skal den tømmes/laves med det samme, hvis du spørger mig. Man skal smide hvad man har i hænderne. Kan det ikke lade sig gøre, tælles flaskerne og panten udbetales manuelt. Det er alle de medarbejdere jeg har haft med at gøre blevet instrueret i. Flaskeautomater tager virkelig meget tid, som man ofte ikke har i forvejen og er derfor virkelig irriterende, men sådan er det. Der er også nogle tricks hvis det skal gå hurtigt.
    Folk undgår ofte den butik hvor flaskeautomaten aldrig virker, så det giver mening at holde den ved lige.

  15. Jeg var flaskedreng for mange år siden.

    I den tid jeg var der var den ude af drift én gang og der tog vi naturligvis imod manuelt.

  16. Du har helt ret. Det er for dårligt.

    Vi har et system der ikke virker. Det skal naturligvis fixes. Og du er i din ret, og burde faktisk kunne klage over dette.

    Det er det helt normale mennesker gør når noget ikke virker. Vi klager. Får du en elektronisk vare i el giganten der ikke virker? Så går man ned og klager og får det fixet. For ting skal gøres ordentligt, og her har vi et system der tydeligvis ikke fungere. Det er for ringe.

  17. Er elev i en spar og her er det mig der har ansvaret for at det køre

    Melder den fejl eller nogen lign så fikser jeg det hurtigst muligt hvis jeg kan og hvis ikke så fortæller jeg kunderne at jeg ikke kan få den igang så hvis i ville have talt dem op skal jeg nok gøre det (selvom jeg hader og selv sku tælle det op).

    Efter det så ringer jeg til selve det firma der har det og får det fikset den vej igennem eller de sender en ud til os som gør det.

    Siger aldrig til folk at jeg ikke kan eller vil tælle dem op da jeg synes det er dårlig stil (selvom det er pisse irriterende at sku gøre). Kan os være så heldig at de får ondt af mig og venter med det til et andet tidspunkt

  18. Jeg må sige jeg priser mig lykkelig for pantstationen så jeg aldrig skal stå og fodre en pantautomat nogensinde igen. Pantede for 750kr lige før påske, det tog omkring 3 minutter

  19. Der er forskel på om automaten er brudt sammen og kræver en tekniker, eller om den bare skal tømmes. Er det det sidste, så skal den bare tømmes EOD.

    Er det det først og hvis kunden vil diskutere, så bortviser vi kunden hos os. Trivslen og trygheden hos personalet vejer højere end indignationen hos en kunde der står og vil skabe sig.

  20. Har du prøvet at sende en mail til butikkerne/firmaerne om det?

    Det er jo ikke flaskedrengens skyld, hvis en butik mangler procedurer/oplæring/bemanding til at kunne lave manuel udbetaling af pant.

    Det hjælper ikke rigtigt noget at skrive om det her, henvendt til flaskedrenge og kassedamer m.v., der alligevel ikke er ansvarlige for det, eller kan gøre noget ved det.

  21. Jeg arbejdede som flaskedreng jeg Netto i midten af nullerne, og jeg har alligevel aldrig haft en kunde som forventede, at jeg udbetalte panten manuelt.
    Dog skal det siges, at jeg fucking ejede den pantmaskine. Den spillede altid max når jeg havde vagt.

  22. Arbejder i et supermarked i en af de større byer, og vi har ikke nogle flaskedrenge på arbejde før kl 16. De kaldes ungarbejdere, og det er bla automaten de står for at tømme. Er den fuld inden de kommer, eller opstår der problemer, så må en af os andre løse det. Vi er bare meget pressede på tid og mangel på hænder

Leave a Reply