Forskere kritiserer DI’s “forsimplede” blik på videnskab: Fri forskning er kritisk infrastruktur – Science Report

5 comments

1. Sociolog Kristoffer Kropp og historiker Karen Vallgårda svarer igen på Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, og DI’s [forskningspolitiske udspil](https://sciencereport.dk/politik/di-med-markant-forskningspolitisk-udspil-vil-omprioritere-5-milliarder-til-teknologisk-revolution/) samt hans opgør med, hvad han ser som ‘myter’ om grundforskningen.

   Humlen i Kropps og Vallgårdas kritik er, at fri grundforskning i sig selv udgør en kritisk infrastruktur for samfundet, der har en bredere værdi, end hvis forskningen indsnævres til at blive regulært bestillingsarbejde fra erhvervslivet.

2. Et rigtig godt indlæg! Og et vigtigt et. Jeg vil gerne fremhæve særligt passagen her:

   > Haarders forståelse af, hvad der udgør et gennembrud, er imidlertid udtryk for en begrænset forståelse af videnskab generelt og for samfundsfag og humaniora i særdeleshed. […]

   > […] med [Haarders/Draghi rapportens] udgangspunkt bliver diskussionen om forskningens værdi nemt ensporet. *I et åbent demokratisk samfund har forskning og videnskab til formål at forklare verden og yde indsigt i alskens forhold.*

   > Det formål er ikke altid på linje med konkrete økonomiske eller politiske interesser. Viden om international ret, krig og – og fred! – kan være politisk ubelejlig og svær at slå mønt på, men alligevel uvurderlig for demokratiet. *Indsigt i familieliv, fængselsvæsen, biodiversitet, arbejdsforhold, magtforhold og ulighed er måske svære at omsætte til profit, men væsentlig for alle i samfundet.*

   Som [jeg](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1ltpm1b/offentlig_forskning_skal_styrke_privat_profit_en/n1s5hfs/) skrev for 5 dage siden, i en anden tråd om emnet:

   > Forskningen skal ikke instrumentaliseres til at fremme privat profit. Det er en enormt skadelig vej at gå ned af, når vi ved, hvad kapitalen er villig til at smide under bussen, i jagten på kortsigtet profit. I det ekstreme eksempel ville forskning i industriernes ødelæggende indflydelse på naturen—eller på mennesker for den sags skyld (!)—blive sat til side i kapløbet for støtte og midler, mens at enhver forskning i, hvordan man mere “effektivt” kan udvinde profit fra mennesker og Jorden. Det gælder uanset hvilket fagområde vi taler om.

   > Forskningen bør ikke instrumentaliseres, men der bør sikres flere frie forskningsmidler, så forskere kan undersøge deres emnefelter, uden at skulle tage hensyn til evt. fremtidige bevilliger. Det nytter ikke noget at man ser på AU’s oksekødsskandale, og så siger: “mere af det, ja tak.” Det var jo netop forskning der var indrettet til at undersøtte private virksomheders profit.

   Til slut vil jeg gerne advare Kropp og Vallgårda mod at give Henrik Dahl alt for våde drømme, med passager som:

   > Forestil dig for eksempel, kære læser, at alle humanister og samfundsforskere besluttede sig for at afholde sig fra den offentlige debat – hvordan ville vores aviser, radioudsendelser, podcasts, tv-dokumentarer og foredragssale se ud?

   For der er intet der er mere tydeligt for tiden, end at de borgerlige ville være allermest glade, hvis vi der arbejder kritisk med vores samfund, historie, kultur, osv., holdt os udenfor diskussionerne. De sidste mange år har været brugt af borgerlige, på at forsøge at lukke munden på videnskabsfolk, der siger ting, de borgerlige ikke kan lide.

3. Det er desværre ikke en ny ting at lægpersoner ikke kan se vigtigheden af fri og grundforskning. Jeg er selv indenfor biologisk forskning, og der er en rigtig god leder skrevet af David Botstein (tidligere professor i genetik) for mere end 10 år siden kaldet [Why we need more basic biology research, not less](https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC3484092/) som omhandler dette fra et biologisk perspektiv.

   Jeg skal gerne indrømme at jeg er en lægperson indenfor de emner som dette indlæg omhandler; men da jeg kan se vigtigheden af grundforskning indenfor mit eget felt, så giver det for mig kun god mening at det også skulle være situationen indenfor andre – omend jeg ikke forstår emnet så godt.

4. Hvorfor forsker man ikke bare i udødelighed og uendelig rigdom? Er forksere dumme?

5. Ah ja, det minder mig om dette citat fra omtalte Mikkel Harder: *”Små øremærkninger til forskning i eksempelvis ensomhed eller ældres livsvilkår er derimod næppe vejen frem, uagtet hvor velmente de er.”*

   Kunne simpelthen ikke forstå, at det kom i selvsamme artikel, de roste investeringerne i *”forskningen inden for sundhed”*. Sad ellers og læste artiklen og tænkte, hvor fredsommeligt det var at læse argumenter fra DI for flere penge til forskning… Indtil det gik op for mig, at det ikke ligefrem var fri forskning, de midler skulle gå til – tværtimod.

   https://www.altinget.dk/forskning/artikel/di-det-er-paa-hoeje-tid-at-christina-egelund-bryder-doedevandet-i-forskningspolitikken

Comments are closed.