Tag 5 minutter tidligere hjemmefra: Toget forsinket 15-20 minutter igen igen.
Stå ved hoveddøren 30 minutter før og trip rundt i angst, gå 15 minutter før bussen ankommer, power-walk i angst og sid på stationen og vendt 10 minutter på bussen.
Jeg pendlede kl 05:50 hver morgen i ca 7 måneder. I starten var jeg på stationen 30 min inden og tumlede bare rundt og var nervøs. Efter en måneds tid kom jeg 3-4 minutter inden toget afgik og tænkte “_Nå, men jeg kunne vel lige smutte i 7/11, inden jeg skal med toget_”. Når man rejser tidligt nok, så kører DSB _utroligt_ præcist og der er praktisk talt aldrig forsinkelser. Alle pendlerne ved også, hvor toget holder, så de står _præcist_, hvor døren er længe inden toget er i sigte. Alt gik som smurt.
Jeg havde derudover fornøjelsen af at møde de samme mennesker næsten hver eneste morgen, og efter at få elevatorblikket et par gange var folk ret flinke og jeg fik talt med nogle stykker af dem. Det var sådan set meget hyggeligt. Der var en maler, som havde fået et job et andet sted, men ville ikke flytte længere væk fra sin datter. Der var en kvinde der havde pendlet i 5 år og elskede tiden alene i toget. Der var en forsker, som altid tabte sine papirer på gulvet. En fyr der altid købte kaffe og aldrig fik det drukket. En fyr der altid gerne ville tale om IT og sko. Det var generelt meget hyggeligt, når man mødte dem senere på dagen og lige fik en snak om forsinkelsen i sidste uge eller om man også havde svært ved at få booket en plads i torsdags.
Det er bare hårdt at være pendler. Jeg havde svært ved, at man ikke havde nok tid i hverdagen, og selvom jeg kunne forstå nogen gerne ville være alene i toget i en time eller to, så kunne jeg slet ikke holde til det. jeg var udbrændt efter et par måneder og flyttede så snart jeg fandt noget andet at bo i.
Anyway.. pendlere er gode mennesker.
Edit: Bonus info. En aften sen-sommer var pendlerne og jeg på vejen hjem. Der var meget stille i toget, da folk enten sov eller bare sad og stirrede tomt ud af vinduet, hvor det uden tvivl havde været en lang og hård dag. Der sad en lille pige et sæde eller to væk fra mig, og hun sad og sang en lille stille sang om sin dag i skolen man kunne høre det i hele kupeen. Vi sad så der, en masse fremmede der kun kendte hinanden perifært og smilede til hinanden mens pigen sang om sine venner, skolen, madpakken og alt muligt andet. Det var _så_ hyggeligt og det står virkelig klart i hukommelsen. Så sødt. Så hyggeligt. Så fredeligt. Så skønt. #pendlerlife.
Det er i samme boldgade som folk der spurter
rundt i metroen for at nå et tog der kører igen om 4 minutter
Mig hver dag 🤷🏻♀️
Kom ned til din bus i tide, men bussen er kørt 5 minutter før den skal, og vent derefter 20 minutter ekstra på den næste bus, som er forsinket.
Men hvis jeg tager fem minutter tidligere på arbejde er det fem minutter mindre hvor jeg er fri for at tage på arbejde.
Yeah, og nu lav een omkring billister der, på trods af at de har deres eget ligetil og hurtigere transportmidddel, stadigt venter til sidste minut med at tage hjemmefra. Og derfor dytter og agere som en flok aber af alle de andre billister, som har fået den samme fine ide.
Dagen menneskeheden acceptere dens egen idioti bliver en kold dag i helvede.
Alternativt tag 15 minutter for sent afsted og sprint igennem byen i fuld arbejdstøj og arbejdsstøvler. Gjort alt for mange gange
Jeg elsker danske meme templates lol
Det skete vitterligt for mig i morges med toget :((
Hehehe…
Heroppe er det et par gange i timen i myldretid og så hver time ellers.. hvis overhovedet.
*Græder som nordjyde*
Hvis man bor i midtjylland kan jeg stærkt anbefale Midtrafik Live appen, gør livet så meget nemmere når man kan følge bussen på kortet
Og hvis det er metroen. Så løb så hurtigt du kan inden dørene klapper i, og stop så LIGE ved indgangen så andre ikke kan nå at komme med
Når man har 4 min til at skifte fra tog til bus, og toget er +2 og bussen -2 🙁
17 comments
Selvfølgelig. Man skal jo have lidt motion
Bus? Hvad er det?
Tag 5 minutter tidligere hjemmefra: Toget forsinket 15-20 minutter igen igen.
Stå ved hoveddøren 30 minutter før og trip rundt i angst, gå 15 minutter før bussen ankommer, power-walk i angst og sid på stationen og vendt 10 minutter på bussen.
Jeg pendlede kl 05:50 hver morgen i ca 7 måneder. I starten var jeg på stationen 30 min inden og tumlede bare rundt og var nervøs. Efter en måneds tid kom jeg 3-4 minutter inden toget afgik og tænkte “_Nå, men jeg kunne vel lige smutte i 7/11, inden jeg skal med toget_”. Når man rejser tidligt nok, så kører DSB _utroligt_ præcist og der er praktisk talt aldrig forsinkelser. Alle pendlerne ved også, hvor toget holder, så de står _præcist_, hvor døren er længe inden toget er i sigte. Alt gik som smurt.
Jeg havde derudover fornøjelsen af at møde de samme mennesker næsten hver eneste morgen, og efter at få elevatorblikket et par gange var folk ret flinke og jeg fik talt med nogle stykker af dem. Det var sådan set meget hyggeligt. Der var en maler, som havde fået et job et andet sted, men ville ikke flytte længere væk fra sin datter. Der var en kvinde der havde pendlet i 5 år og elskede tiden alene i toget. Der var en forsker, som altid tabte sine papirer på gulvet. En fyr der altid købte kaffe og aldrig fik det drukket. En fyr der altid gerne ville tale om IT og sko. Det var generelt meget hyggeligt, når man mødte dem senere på dagen og lige fik en snak om forsinkelsen i sidste uge eller om man også havde svært ved at få booket en plads i torsdags.
Det er bare hårdt at være pendler. Jeg havde svært ved, at man ikke havde nok tid i hverdagen, og selvom jeg kunne forstå nogen gerne ville være alene i toget i en time eller to, så kunne jeg slet ikke holde til det. jeg var udbrændt efter et par måneder og flyttede så snart jeg fandt noget andet at bo i.
Anyway.. pendlere er gode mennesker.
Edit: Bonus info. En aften sen-sommer var pendlerne og jeg på vejen hjem. Der var meget stille i toget, da folk enten sov eller bare sad og stirrede tomt ud af vinduet, hvor det uden tvivl havde været en lang og hård dag. Der sad en lille pige et sæde eller to væk fra mig, og hun sad og sang en lille stille sang om sin dag i skolen man kunne høre det i hele kupeen. Vi sad så der, en masse fremmede der kun kendte hinanden perifært og smilede til hinanden mens pigen sang om sine venner, skolen, madpakken og alt muligt andet. Det var _så_ hyggeligt og det står virkelig klart i hukommelsen. Så sødt. Så hyggeligt. Så fredeligt. Så skønt. #pendlerlife.
Det er i samme boldgade som folk der spurter
rundt i metroen for at nå et tog der kører igen om 4 minutter
Mig hver dag 🤷🏻♀️
Kom ned til din bus i tide, men bussen er kørt 5 minutter før den skal, og vent derefter 20 minutter ekstra på den næste bus, som er forsinket.
Men hvis jeg tager fem minutter tidligere på arbejde er det fem minutter mindre hvor jeg er fri for at tage på arbejde.
Yeah, og nu lav een omkring billister der, på trods af at de har deres eget ligetil og hurtigere transportmidddel, stadigt venter til sidste minut med at tage hjemmefra. Og derfor dytter og agere som en flok aber af alle de andre billister, som har fået den samme fine ide.
Dagen menneskeheden acceptere dens egen idioti bliver en kold dag i helvede.
Alternativt tag 15 minutter for sent afsted og sprint igennem byen i fuld arbejdstøj og arbejdsstøvler. Gjort alt for mange gange
Jeg elsker danske meme templates lol
Det skete vitterligt for mig i morges med toget :((
Hehehe…
Heroppe er det et par gange i timen i myldretid og så hver time ellers.. hvis overhovedet.
*Græder som nordjyde*
Hvis man bor i midtjylland kan jeg stærkt anbefale Midtrafik Live appen, gør livet så meget nemmere når man kan følge bussen på kortet
Og hvis det er metroen. Så løb så hurtigt du kan inden dørene klapper i, og stop så LIGE ved indgangen så andre ikke kan nå at komme med
Når man har 4 min til at skifte fra tog til bus, og toget er +2 og bussen -2 🙁