Så er det endnu et skud på stammen af forbruger vildledning i samme skuffe som mindsket produktindhold i pakkerne og 33% ekstra pakker som koster 33% mere.

Som nogle måske husker indførtes nektar, et "alternativ" til juice for nogle år siden. Nektar er et dæknavn da det ikke er rigtig juice og et ringere produkt og derfor ikke må kaldes sådan. Så mine øjne trillede næsten ud af øjnene på mig da jeg stod i Netto og så Rynkebys seneste udspil.

Hvordan kommer man så uden om sådan en udfordring om at sælge sit udvandede produkt som høj kvalitet – det gør man selvfølgelig ved at lave et nyt brand "Rigtig" for så kan man kalde sine produkter for Rigtig Nektar. Der er sgu ikke noget rigtigt nektar – det er alt sammen fortyndet juice og der er ingen tvivl om de ved præcis hvad de har gang i, for "Rigtig står indskrevet med samme skriftype, størrelse og placering på etikkette så det ikke fremstår som et brand – og så er det selvfølgelig økologisk.

Jeg tror vi kan alle godt blive enige om at hvis vi køber noget "Rigtigt" så forventer vi der gjort en ekstra indsats i forarbejdningen eller som minimum et reelt produkt. Hvis man køber rigtig vanilje, rigtige æbleskiver, rigtige flæskesvær, rigtig gløgg etc. Så forventer man et reelt produkt lavet uden genveje – Så jeg synes faktisk det er hamrende vildledende og er ret forarget over de har fået lov til at få det.

by Emotional_Seat_7424

22 comments
  1. Jeg kommenterede faktisk på det til min mand, at det sgu er lusket at de propper deres rigtig (normalt juice) label på nektar

  2. Rigtig Nektar!? Ynkeligt! Snart kommer vel Rigtig Vekao og Ægte Forloren Hare… 

  3. Ja, jeg så gerne at forbrugerstyrelsen eller anden myndighed gå i små sko og slå hårdt ned på ethvert forsøg på sproglig vildledning. Og her er der jo tydeligvis tale om en marketingsafdeling der har lagt hjernen i blød for at lave ordtryllerier der skal genvinde noget status for deres ikke-juice.

  4. Det ser da også bare ækelt ud! Den grumsede farve på æbleskidtet, minder mig om den klamydia urinprøve fra team easy on..

  5. Lad være med at købe Rynkebys produkter – de er af ringe kvalitet, markedsført som noget lækkert og dejligt, solgt til overpris. Lad dem mærke konsekvenserne af Rigtig® kvalitetsforringelse.

  6. Med tanke på at det er opblandet saftevand er literprisen fuldstændig horribel.

  7. Det hed tidligere Rigtig, skifte til God Morgen Juice og relanceres i 2019
    Så brandingen af Rigtig er nu ikke en hyper moderne ting.

    At deres udvandede produkter er til at s… I er det væsentligste 

  8. Køber folk stadig Rynkeby? Det har været dårligere end de billige white label produkter i mange år.

  9. Dagmar Andreasen må vende sig i graven – igen! Som det nævnes af andre, så er Rynkeby ved at have trukket sig et langt spor af markedsføringsmæssige finter for at få solgt deres sekundavarer til overpris. Deres “Saft & Bær”, der i udtrykket læner sig kraftigt op af “Blandet Saft C”, er et tidligere eksempel på samme metode som nu med “Rigtig”.

    Og det er fucking øv! For Rynkeby har været der hele min barndom og var efter min opfattelse af særligt god kvalitet dengang. Det brand er om noget blevet voldtaget og det er skammeligt!

  10. Jeg mangler et produkt der hedder *Gudernes Nektar* med et stort billede af alle Olympens guder på etiketten og Zeus med en ordentligt tordenkile i hånden.

    Så køber jeg det!

  11. Mega plat. De burde ikke være lovligt. Udtrykket “økologisk” er blevet totalt udhulet.

  12. RIGTIG bullshit.
    Kan man virkelig varemærkeregistrere et hvilken som helst navn og sælge ting i direkte modstrid hermed, og omgå markedsføringsloven på den måde?

  13. Dejligt at de er kommet tilbage til rødderne!

    Den gamle “Rigtig Juice” fra 1980’erne og frem, var appelsinkoncentrat blandet med vand, og Fødevaredirektoratet lagde sag an mod Rynkeby for vildledende markedsføring, eftersom der ikke var noget “rigtigt” ved produktet. Men Rynkeby forsvarede sig med at ordet Rigtig var et varemærke, og ikke havde noget at gøre med ægtheden af produktet – og de vandt sagen: [https://www.dr.dk/nyheder/indland/koncentrat-med-vand-maa-kaldes-rigtig-juice](https://www.dr.dk/nyheder/indland/koncentrat-med-vand-maa-kaldes-rigtig-juice)

    Jeg var slet ikke klar over at de var begyndt at sælge rigtig appelsinjuice under navnet “Rigtig” – men det er da dejligt at høre at de nu holder fast i ordet “rigtig” og bare erstatter **juice** med noget andet! Godt at de ikke er faldet helt i, og er begyndt at kalde produkter det de er – hvor ville vi så ikke allesammen ende???

  14. “Rigtig juice” har været et varemærke i over 50 år og de vandt i 2001 retten til at kalde det “Rigtig juice” selvom det er lavet fra koncentrat, fordi det havde heddet sådan i over 30 år.  

  15. Altså, Rynkeby har haft det registrerede varemærke “Rigtig” siden 1973. De har hidtil bl.a. haft en “Rigtig Juice”, en “Rigtig Smoothie” og en “Rigtig Lemonade” i sortimentet, og har nu en “Rigtig Nektar”.

    Jeg er også træt af forringelsen af produkterne, men det er et gammelkendt subbrand til Rynkeby.

  16. Kronen på værket er at de lige malker ekstra med 0.85 og ikke en liter, hader profit maksimering

  17. Haha Rynkeby kan fucke langt mere af end de i forvejen er, shit noget scummy lort

  18. Jeg kan ikke se det er falsk markeds føring. Navnet rigtig er ikke nyt. Det kunne jeg da købe for over 10 år siden. Er det ikke også nektar der er i flasken? Hvis ja. Hvor er problemet så?

  19. Det er jo desværre det de vinder på.

    Jeg har rettet alt for mange, der var i den tro, at “nektar” var navnet for juice i super kvalitet. Jeg kan da *tildels* godt følge deres tankegang, omend jeg ikke deler den – det “lyder fancy” (tænkt; “Nectar of the Gods” osv.).

    De har klappet i deres små griske hænder, dengang de blev tvunget til at kalde det ringere produkt; “nektar”.

    Det skulle aldrig ha’ fået den kategorisering/navngivning – der er simpelthen for mange der tænker, at det (nektar) er juice af bedre kvalitet – og dette (som du bringer op her) hjælper absolut ikke på det. Tværtimod.

  20. Al appelsinsaft der har været igennem så meget som en varmebehandling bør undgås. Og det er heldigvis forholdsvis let at se.

Comments are closed.