Det er forståeligt nok, hvis de rige ikke vil dele. Men sig det dog, som det er – Liberalistens drøm om frihed er frihed fra samfundets sociale forpligtelser. På en måde forståeligt nok. Men skån os for alt det vrøvl om ’den usynlige hånd’, der styrer hele samfundet til alles bedste

by KIeflicker

10 comments

  2. “Her er en ideologi, som jeg ikke kan lide. Jeg har derfor skrevet et langt læserbrev om, hvorfor jeg synes det er dårligt. Jeg vil ikke komme med nogen form for konstruktivt forslag. Dem er der enige med mig vil elske mit indlæg.”

    Jo, men kommer det bag på nogen?

    Jeg mindes de regelmæssige indlæg fra socialdemokrater, der forklarer, hvorfor alle andre partier er dumme og onde.

    EDIT: Hvis du ikke kan lide den simple forklaring på, hvordan læserbreve i aviser virker, så skal du naturligvis give mig et down vote.

  3. Sur, sur, sur, lille bi omkring…

    “Dem der mener noget andet end mig er onde. Og dumme.”

  4. Liberalisme er meget mere end blot økonomi. Det handler om alle aspekter af statens indblanding i borgerens liv.

  5. En venstreorienteret, der har misforstået liberalismen… det er vist set før.

  6. At læse en artikel på Information om liberalisme er vel som at bede fanden genfortælle hvad biblen handler om.

    Og det bekræfter de små sektioner jeg læste af artiklen jeg orkede inden jeg gav op. Det er for dumt og bærer præg af at nogen er blevet indoktrineret til at hade liberalismen, uden rigtig at forstå hvad det er.

  8. Den får sgu ikke for lidt hva? Sikke da et eksempel på, at nogen ikke kan styrer deres egen fantasi og følelser, og overgiver sig til vilde forestillinger der kun lever i vedkommendes eget hoved.

    >“Det er forståeligt, at de rige ikke vil dele…”

    Hvor kommer idéen fra, at din nabos indtjening i udgangspunktet er fælleseje, som han så ‘nægter at dele’? Hvad med at Troels Holm selv er ærlig og siger at han er misundelig?

    Brevskriveren vifter Adams Smiths begreb væk som “vrøvl”. Men Smith påstod aldrig, at markedet var en allestedsnærværende engel. Han beskrev blot, hvordan utilsigtede fordele kan opstå af frivillig handel – ikke en guddommelig garanti for paradis på jord.

    >”…Det betyder, at markedet kun registrerer de købekraftiges efterspørgsel som gyldig viden.”

    Det er brevets følelsesmæssige kerne: de fattige er “stemmeløse” i markedet, fordi efterspørgsel kræver købekraft. Men det, der bliver elegant overset, er dette: i alle systemer før markedsøkonomien var de fattige ikke bare stemmeløse – de var livegne, undersåtter eller direkte ejendom.

    Ja, markedet hører dem med penge tydeligere. Men i hvilket andet system har de fattige overhovedet en stemme? I feudalismen? I planøkonomier, hvor køen udenfor bageren var din eneste ‘valgurne’ ? I den slags “paradis” var de fattiges ‘behov ikke blot overset men dikteret for dem.

    >Liberalisternes svar på dette usynlighedsproblem er, at så må vi skabe et marked for disse goder. Vi må prissætte dem, så de kan komme i handel. Det kan lyde som en fristende løsning. Men at overføre fælles gratis goder til et frit marked er ensbetydende med at overføre dem til folk med penge til at købe. Tag fra de fattige, og sælg til de rige. Lad pengene styre samfundet og fremtiden.

    Her antydes et mareridtsscenarie, hvor milliardærer køber solnedgange og opkræver husleje på frisk luft. Rædselspropaganda.
    I virkeligheden opererer markeder allerede i miljøspørgsmål – kvotehandel, vandrettigheder, CO₂-priser – og ofte langt mere effektivt end højtidelige politiske løfter. Hvad er dit alternativ? At en embedsmand tildeler iltkvoter?

    >Det yderste, liberalistiske højre har et anstrengt forhold til demokrati

    Midt i teksten skifter vi brat spor: nu handler det ikke længere om markedet, men om at “det liberalistiske højre” vil underminere demokratiet. Som om det at mene, at markeder fungerer bedre end ministerier, er det samme som at ville afskaffe valg. Dette er det ældste trick i polemikbogen: at sammenkæde troen på markeder med et hemmeligt ønske om diktatur. Det er omtrent lige så redeligt som at beskylde ateister for at ville forbyde julen.

    >Men skån os dog for alt det vrøvl om et alvidende marked, der med ’den usynlige hånd’ styrer hele samfundet til alles bedste.

    Man skal da endelig ikke komme med noget substans efter alt den tuden og gøren ved, man skal bare sukke og gentage sin fantasi, som om at det var et bevis på noget. At kalde markedet en fantasi er selv at hengive sig til en: nemlig drømmen om, at ressourcer kan fordeles efter følelse, at velstand kan trylles frem ved dekret, og at magt i politikeres hænder mirakuløst er mindre korrumperende end magt i hænderne på købere og sælgere.

    Der er intet argument her, bare en masse forestillinger og sukken.

  9. Vil den snakkende akademikerklasse da dele ud?

    Lader de flygtninge bo i sommerhuset? Lad de staten beskatte deres lejlighedssalg?

    Det der skiller den snakkende akademikerklasse ud fra tidligere overklasser er at den snakkende klasse nægter at påtage sig at de er en elite.

Comments are closed.